VÆRN OM SYNET

Den Enøjede Fighter

Lyt

’Vær åben omkring det’ – justitsminister Søren Pind efterlever i høj grad dette gode råd i Øjenforeningens nye brochure ’Glasøje’.

Søren Pind

Min farmor besvimede for første og eneste gang i sit liv, da hun fik at vide, at lægerne regnede med, at jeg havde kræft i begge øjne. Så hun faldt om.’

Det kunne være blevet til et liv i fuldstændig mørke, da Jytte og Torben Pind i bogstavelig forstand lagde lille Sørens liv i hånden på lægerne på Aarhus Kommunehospital. Heldigvis var det ikke kræft, som de frygtede. Men den svulst, der voksede bag det ene (blinde) øje var godartet, og operation var den eneste mulighed. Efter flere ugers indlæggelse kunne den knapt et-årige dreng tage fra sygehuset med sit venstre øje i behold. Siden blev det højre erstattet af glas.

At miste et øje kan ikke undgå at påvirke en. Og Søren Pind er ingen undtagelse. Men han har ikke kendt til andet, og det har været et grundvilkår for ham. ’Med jævne mellemrum får jeg breve fra folk, som er i samme situation som jeg. De føler sig nærmest vansirede, fordi det ofte er sket for dem senere i livet, end det skete for mig. Det er et enormt tab, som jeg heldigvis ikke har været udsat for, fordi jeg var så lille.’

Glasøje
Ny brochure

Ca. 3.000 danskere har mistet et øje og anvender derfor øjenprotese af glas eller akryl – i alm. tale kaldet ’Glasøje’.

Øjenforeningens nye brochure nævner fordele og ulemper ved glas og akryl, anvendelse og hygiejne, psykologiske faktorer hos især nybrugere samt nogle gener, som kan opstå med tiden, og hvordan de kan afhjælpes.

Mere end 3.000 danskere har mistet et øje. Årsagen kan være ulykker, kræft, grøn stær, infektioner, blodprop eller nethindeløsning. Som...

Læs mere om Glasøjen i brochuren

Man har nu ellers ikke indtryk af, at det manglende øje har lagt mange forhindringer i vejen for Søren Pind. Det skulle dog lige være hans egne ambitioner som skiløber: ’Vi flyttede til Schweiz, da jeg var barn, og jeg var meget interesseret i skiløb. Det gjorde mig meget vred, da min far fortalte mig, at en skiinstruktør havde sagt til ham, at jeg aldrig kunne blive verdensmester i skiløb, fordi jeg kun havde et øje.’

Gennem opvæksten var forældrene meget påpasselige med, at han ikke kom til skade. Og han har selv haft den tanke, at det var alle de bekymringer i opvæksten, der gav ham drivkraften til at bevise, at han bestemt magtede livet og mere til.

’Jeg måtte tidligt vælge, om jeg ville være mig selv eller tage en kåbe på, men jeg duer ikke til kåber. Når man som barn er lille og spinkel, har tykke briller og kun ét øje, må man vende det til en styrke, og det lykkedes mig. Man kan ikke lyve om det, man er nødt til at være autentisk, ærlig og vedkende sig, hvem man er.’

Dermed ikke sagt, at alting har været let. ’Når de andre børn var efter mig, var min eneste måde at forsvare mig på at tage mit øje ud og løbe efter dem. Det skræmte dem rimelig meget…’, fortæller Søren Pind. Men også som voksen, kan han formå at chokere med sit glasøje. For nogle år siden medvirkede han i TV-programmet ’4-stjerners Middag’. Her falder snakken på Søren Pinds syn, der efter sigende skulle være så dårligt, at han er ’på stadiet før, en førerhund er påkrævet’, og han tager brillerne af, og banker med det yderste af brillestangen på det højre øje – glasøjet.

Søren Pind

Søren Pind er en mand med mange meninger. Dem kan man være enig i eller ej. Men når han har noget på hjerte, viger han ikke tilbage for at gå i clinch med sine modstandere. Flere har karakteriseret ham som en politisk ukorrekt politiker og en farverig provokatør. Han har selv brugt udtryk som en ’slidt hattedame’ og en ’brølende ko’, men han mener, at der trods alt er grænser for, hvad man kan tillade sig:

’Niels Lillelund skrev engang i Jyllands-Posten, at noget ved mine øjne indikerede en form for ondskab. Det blev jeg meget ked af, og han blev selv meget ulykkelig, da jeg fortalte ham årsagen. For nylig gjorde Lasse Rimmer nar ad mine øjne i ’Live fra Bremen’, og jeg blev sgu’ sur. … Jeg tænkte: Det var dog satans, det dumme svin, hvorfor gør han sådan noget? Vi har for længst lært i Danmark, at vi kan gøre nar ad næsten alt, men der er alligevel en grænse ved folks personlige handikaps. Det er ikke sjovt at gøre nar ad folks øjne. Det er sårende. Men okay… Jeg lod det fare.’ At han lod det fare, er måske et udtryk for, at kanterne med alderen er blevet rundere og at de holdninger, som flere har beskrevet som enøjede, nu er blevet mere nuancerede.

Søren Pinds imponerende CV vidner om, at glasøjet ikke har forhindret ham i komme frem i verdenen. Og selv om han ofte har talt om netop glasøjet, er der mange, der slet ikke er opmærksom på, at han har glasøje – end sige kan se, hvilket øje, der er af glas. Men da han bliver spurgt, om han stadig tænker meget over, at han mangler et øje, svarer han alligevel: ’Da lægerne fjernede mit ene øje, berøvede de mig halvdelen af mit ansigt. Og jeg har aldrig set på mig selv i spejlet eller på billeder uden at se, at den ene halvdel af ansigtet var dødt. Det irriterer mig.’  

Kilder:
  1. Som Søren ser det af Tine Bendixen, Berlingske Tidende, 4. maj 2010
  2. Da lægerne fjernede mit øje, tog de halvdelen af mit ansigt af Marie Nørgaard, Ekstra Bladet, 28. juli 2012
  3. Søren Pind: Jeg har begået stribevis af fejl af Inger Abildgaard, Samvirke, 28. august 2014
  4. Her banker Søren Pind brillestangen ind i sit glasøje af Lars Dinesen, BT, 18. april 2010