VÆRN OM SYNET

Søvn og synet

– nedsat syn og påvirkningen af søvn!

Søvn og synet

Billede: Wavebreakmedia / Shutterstock.com

Af Michael Stormly Hansen Læge Øjenafdelingen Glostrup Universitetshospital
Af Joachim Stormly Hansen Belysningsspecialist

Hvordan påvirker øjet din søvn?

Øjet er en af vore vigtigste sanseorganer. Øjet danner billeder på nethinden, som giver os en rummelig forståelse af omgivelserne. Men øjet har også en anden funktion. Øjet regulerer døgnrytmen og har dermed indflydelse på vores vågenhed og søvn.

Søvn og træthed styrer kroppen gennem to modsat rettede mekanismer. A) Om aftenen øges søvnhormonet melatonin (Fig. 1 pkt. 3), som gør, at vi bliver trætte. B) Om dagen holdes vi vågne, ved at lys undertrykker trangen til at sove (søvnpresset). Dette sker gennem døgnrytmesystemets vågenhedssignal (Fig. 1 pkt. 2)

Søvn og synet
Fig. 1. De specielle celler i øjet, registrerer om det er lyst eller mørkt (1) og signalet sendes til kroppens indre ur (2). Herfra sendes signalet til koglekirtlen (3), der, når det bliver mørkt, udskiller søvnhormonet ’melatonin’, så vi bliver trætte. Når solen står op, og det bliver lyst, sendes igen et signal, hvorved mængden af søvnhormon falder.

Døgnrytmesystemet reguleres gennem specielle celler i øjet (Fig. 1 pkt. 1), der måler lysstyrken i vores omgivelser. Denne information videresendes gennem en specifik nerveforbindelse til kroppens ’indre ur’ (Fig. 1 pkt. 2), der udviser en døgnrytme tæt på  24 timer. Lyset i vore omgivelser synkroniserer gennem øjet det indre ur til en 24 timers rytme. Derved samordnes den fysiologiske døgnrytme til det astronomiske døgns 24 timer.

Det er individuelle forskelle i døgnrytmen, der afgør, om vi er A- eller B-mennesker:

  • A-mennesker: Ca. 25% har en døgnrytme, der er en smule kortere end 24 timer.
     
  • B-mennesker: Ca. 75% har en døgnrytme, der er en smule længere end 24 timer.

Nogle studier har vist, at vi historisk har sovet længere før opfindelsen af det elektriske lys. Gennem de lange vinteraftener har nordboer måske sovet i op til 10 timer. Data viser da også, at hvis man synkrotiseres til en vinterdag (lange nætter og korte dage), bliver søvnen forlænget sammenlignet med, hvis man synkrotiseres til en sommerdag.

Overgangen fra vågenhed til søvn reguleres via en ‘søvnkontakt’ i hjernen. Denne kontakt er placeret i en hjernekerne, der udover at modtage signaler fra kroppens indre ur, også modtager informationer fra de specielle nethindeceller.

Selve søvnfasen inddeles ofte i to distinkte typer af søvn – en med hurtige øjenbevægelser – Rapid Eye Movement (REM) – og en uden disse bevægelser – Non-Rapid Eye Movement (NREM). Det er NREM, der forbindes med den bedste søvnkvalitet.

Alder, lys og søvn

Det er ikke usædvanligt, at ældre og ældre med øjensygdomme kan have søvnproblemer, der reducerer den samlede natlige søvn. For ældre kan det tage lidt længere tid at falde i søvn, og det er ikke ualmindeligt, at de har øget opvågning i løbet af natten.

Med alderen reduceres mængden af lys, der når nethinden, dels fordi pupillen bliver mindre og dels, fordi linsen bliver mere uklar. Dertil kommer, at døgnrytmesystemet er mest følsomt for det blå lys og derfor påvirkes ekstra i negativ retning af den med alderen tiltagende gulfarvning af linsen, som absorberer det blå lys.

Søvn og øjensygdomme

Døgnrytmesystemet og søvnen kan påvirkes ved en række øjensygdomme, som rammer nethinden. Studier har vist, at patienter med retinitis pigmentosa og patienter med nethindeløsning, kan opleve døgnrytmeforstyrrelser i varierende grad. Ved grå stær vil den uklare linse nedsætte lysmængden, der rammer nethinden og ved diabetisk øjensygdom, AMD og grøn stær, er de særlige nethindeceller ofte beskadiget, således at de er mindre følsomme overfor lys.

Personer, der gennem dagen befinder sig i omgivelser med nedsat belysning, bliver mere følsomme over for selv moderate ændringer af lyseksponering om aftenen. Dette kan påvirke søvnen. Derfor er det også vigtigt at få meget lys i dagtimerne og ligeledes, at mængden af lys reduceres om aftenen. Omgivelser, der ikke opretholder denne balance mellem lys og mørke, fx ophold indendørs i dagtimerne, kan måske være medvirkende til, at ældre og ældre med øjensygdomme kan opleve søvnproblemer.

Hvad kan jeg gøre for at få en bedre søvn?

Du kan selv gøre en del for at forbedre dit søvnmønster gennem ændret adfærd og simple tiltag. Nedenfor er oplistet en række:

  • Prøv at gå i seng og stå op på samme tid hver dag.
  • Sørg for at udsætte dig selv for dagslys igennem dagen.
  • Træk gardinerne fra i dit soveværelse i efteråret, vinteren og i det tidlige forår.
  • Sørg for at udsætte dig for dæmpede lysniveauer om aftenen - især i perioden to timer før du går i seng. Dette kan eventuelt reguleres vha. lysdæmpere.
  • Dæmp evt. lysniveauerne på fjernsyn og computere. Programmet f.lux. kan installeres på din computer og nedsætter både lysintensiteten og de blå bølgelængder i aftentimerne. Programmet kan hentes gratis på hjemmesiden www.justgetflux.com
  • Hold soveværelset mørkt og brug evt. mørklægning eller øjenmaske.
  • Tag ikke middagslur over 20 min. i dagtimerne.
  • Reducer indtaget af kaffe og koffeinholdige drikke i aftentimerne.
  • Spis ikke større måltider op til sengetid, da det vil holde dig vågen.   
  • SOV GODT!