Video

Våd og tør AMD: En illustreret gennemgang

AMD er den hyppigste årsag til svær synsnedsættelse i den vestlige verden. I denne video kommer vi rundt om definitioner, symptomer og behandling af våd og tør ADM med grundige anatomiske illustrationer.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Når øjenlægen ser ind i øjet gennem pupillen, og belyser dets indre, ser han den rødlige nethinde, som dækker indersiden. Synsnerven, som forbinder øjet med hjernen, ses som en rund, lys plet, hvorfra blodårerne deler sig i en øvre og en nedre bue, i hvis centrum det skarpe syn dannes. Stedet hedder mærkeligt nok den gule plet (på latin: macula lutea), men er i levende live et mørkere rødt område, fordi nethinden her er ganske tynd.

Netop på dette sted samles det indgående lys i et brændpunkt, ligesom vi kender det fra brugen af brændeglas. Lysstrålerne samles altså centralt i den tynde gule plet, kaldet macula, i en lille fordybning – central gruben – hvor det skarpe syn, der bruges til blandt andet læsning, er lokaliseret.

Fra nethinden sendes lyssignalet gennem synsnervens 1 million nervetråde via hjernens synsbaner til synsbarken, som er beliggende bagtil i hjernen. Her omdannes lysimpulserne til billeder og symboler som f.eks. bogstaver. Vi sanser altså med øjet, men ser med hjernen.

Når lys rammer nethinden, omdannes det til et elektrisk signal. Ved denne proces dannes farlige kemiske affaldsstoffer, som straks skal inaktiveres og bortskaffes samtidig med at nye næringsstoffer skal tilføres.

Fra omkring 60 års alderen fungerer denne proces hos nogle ikke helt så vellykket som hidtil, således at der sker en ophobning af affaldsstoffer under nethinden, som kaldes alderspletter eller druser. De viser sig som små gule pletter spredt over nethinden, og bliver i folkemunde ofte kaldt for ”forkalkningspletter” – men har altså intet med forkalkning at gøre.

Så længe denne ophobning ikke sker under den gule plet, sker der ingen påvirkning af det skarpe syn. Med tiden kan alderspletterne brede sig ind under den gule plet, og delvist ødelægge sansecellerne. Hermed opstår tågede eller blinde pletter i skarpsynet, hvorved læsning vanskeliggøres. Dette er symptom på øjensygdommen AMD, forkortelsen for Aldersrelateret Macula Degeneration.

Sygdommen udvikler sig langsomt over tid, ofte forskelligt på de to øjne. Men på et tidspunkt kan synet svinde så meget på det bedste øje, at man mister kørekortet. Det sker, når man på bedste øje ser dårligere end 6/12, hvilket er en halvering af normalsynet, eller 15 bogstaver dårligere på synstavlen. Ved yderligere nedsættelse af synet, rammer man grænsen for svagsyn. På dette tidspunkt kan man kun hjælpes med forskellige former for svagsynsoptik.

Denne form for AMD hedder ”tør AMD”. Den kan ikke behandles, men udviklingen kan i mange tilfælde forsinkes ved at indtage vitaminer og mineraler i bestemte mængder. Herved kan risikoen for at få svær AMD, som fører til social blindhed, reduceres fra 40 % til 30%, svarende til det område i filmen, der er markeret med gråt.  Daglig indtagelse af 6 tabletter Synvital eller 8 kapsler Vitalux, der begge fås i håndkøb, sikrer den rette dosering.

Vitamin- og mineralkuren hindrer også udviklingen af den mere ondartede form for AMD, kaldet ”våd AMD”. Den fremkalder blødninger i nethinden, som i løbet af dage til uger kan brede sig ind i den gule plet (macula), hvor den kan medføre så voldsomme synsforvanskninger, at læsesynet mistes. Det skyldes, at blodårer fra den underliggende årehinde vokser ind i nethinden. Disse blodårer er utætte, og når de væsker, løftes nethinden, så sansecellerne ødelægges, og altså hindres i at sende skarpe og entydige signaler til synscentret i hjernen. Uden indgreb forringes synet dramatisk og kan ende med læseblindhed. Man bevarer dog altid orienteringssynet, således at egentlig blindhed undgås.

Siden 2007 har man i Danmark kunnet behandle våd AMD ved at sprøjte en bestemt medicin direkte ind i øjets glaslegeme, der med sin geléagtige konsistens udfylder det meste af øjets indre. Medicinen har den virkning, at udviklingen af nye blodårer fra årehinden reduceres, hvorved nethindens funktion i mange tilfælde kan bevares eller endog forbedres.

Ved månedlig indsprøjtning af medicin i øjet, viser det gennemsnitlige resultater, at efter to måneders behandling opnås en forbedring svarende til 6 bogstaver på synstavlen. Denne effekt synes at have varig karakter iht. den tid, behandlingen hidtil har været anvendt.

Uden behandling vil effekten efter to års forløb svare til en forskel på 24 bogstaver på synstavlen. Resultaterne er gennemsnitlige. Det betyder, at ikke alle oplever en forbedring af synsevnen. En analyse af resultaterne viser, at en tredjedel opnår en synsforbedring. En tredjedel opnår en stabilisering af synet på det tidspunkt, hvor patienten kommer i behandling. Og den sidste tredjedel oplever desværre en forværring, svarende til en synsudvikling hos de ikke-behandlede AMD-patienter.

For den enkelte patient er det imidlertid helt afgørende at komme rettidigt i behandling. Kontroller synet jævnligt, ved skiftevis at holde en hånd for øjet. Opstår der pludselige synsforandringer, så søg øjenlæge straks.