Video

Våd og tør AMD: når lægen forklarer alderspletter på nethinden

Øjenlæge Inger Christine Munch fortæller om sygdommene våd og tør AMD fra A-Z.

Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

AMD – i folkemunde kaldet ”alderspletter på nethinden” – er en af de sygdomme, som vi har forsket os frem til at kunne behandle. Alene i Danmark er der over 100.000 personer, der er svagsynshandikappede pga. AMD. Hvor man tidligere blot har kunnet følge sygdommen, er det nu i mange tilfælde muligt at bremse sygdommen og behandle den.

AMD – forkortelsen af Aldersbetinget Macula Degeneration – er den altdominerende årsag til svagsyn i Danmark. AMD er årsagen til hele 63 % af svagsyn hos danskerne. I takt med at befolkningen bliver ældre, vil vi også opleve, at flere rammes af sygdommen. 25 % af alle over 80 år er ramt af AMD i en eller anden form.

Sygdommen AMD påvirker vores evne til at se skarpt. Når skarpsynet svigter, oplever vi problemer med at læse - f.eks. breve, bøger eller teksterne på fjernsynet. Vi mister også evnen til at genkende folk på gaden. Uden at ville det, kan vi komme til at fremstå som uforskammede, når vi ikke hilser på personer, vi kender; ganske enkelt fordi vi ikke længere kan genkende deres ansigter. Vi risikerer også at få inddraget vores kørekort. 

I videoen forklarer øjenlæge Inger Christine Munch de grundlæggende problematikker, der er på spil, når man rammes af AMD. Bl.a. gennemgår hun, hvordan den raske nethinde ser ud og hvordan den ændres, når den rammes af tidlig tør AMD, våd AMD eller tør AMD med nethindesvind. Hun gennemgår, hvordan sygdommen opleves, når den udvikler sig, og ikke mindst hvad man kan gøre for at bremse og behandle sygdommen.

Når man rammes af AMD, er man syg i det inderste af øjet. Her sidder ”den gule plet”, som er det eneste sted i øjet, hvor vi kan se skarpt. Når den gule plet ikke virker – fordi der er sygdom i øjet der, hvor den sidder – er det, at vi ikke kan læse og vil miste kørekortet.

I de tidlige stadier af sygdommen opstår nogle pletter – også kaldet druser – på nethinden. Det er en ophobning af affaldsstoffer under nethinden. Resultatet er en ujævn nethinde. Når nethinden ikke længere er helt glat, vil synsindtrykket ændre sig, så hjernen opfatter omverdenen som bugtet eller bakket. Man vil opleve, at fugerne på badeværelset ikke længere danner et fint gitter af lige linjer. Også vindueskarme og flagstænger kan opleves som buede. Derfor benytter man ofte et ternet stykke papir, når synet testes.

Sygdommen kan gå to veje. Den kan udvikle sig til våd AMD eller tør AMD med nethindesvind.

Når den tørre AMD udvikler sig til våd AMD skyldes det, at kroppen selv prøver at reparere nethinden. Men den gør det på en meget uhensigtsmæssig måde, som gør mere skade end gavn. Kroppen danner nye blodkar inde i drusen. Nye blodkar er utætte, og derved kan der sive væske ind i øjet og ødelægge nethinden. Våd AMD kan udvikle sig meget voldsomt – og kræver, at man kommer hurtigt til en øjenlæge.

Patienter med fremskreden AMD vil opleve, at tingene på det nærmeste forsvinder. Man ser ikke en decideret sort plet, fordi hjernen ”digter” og selv fylder ud der, hvor man ikke kan se. Når sanserne ikke virker, som de skal, kan hjernen på den måde spille én et pus.

Der er sket en revolution i behandlingen af AMD. Hvor man tidligere næsten igenting kunne gøre, kan vi nu behandle mange patienter: I forhold til den våde AMD kræver det, at man sprøjter medicin direkte ind i øjet. Her opløses medicinen og trænger ned i nethinden og druserne (alderspletterne) med nye blodkar. Medicinen får de nye blodkar til at trække sig tilbage og tætner dem. Derved tørrer nethinden lidt ud og synet forbedres: Formforvrængningerne bliver minder og synet bliver klarere.

Generelt kan man sige, at 1/3 oplever en forbedring af synet, efter at de kommer i behandling. En anden 1/3 vil opleve status quo, og den sidste 1/3 vil man ikke kunne hjælpe helt så meget. Men behandlingen kræver, at man kommer på øjenafdelingen ca. en gang om måneden. Det er vigtigt at kontrollere sygdommen, ligesom nogle vil opleve, at de skal have flere indsprøjtninger i øjet. Men det er vigtigt at komme, for behandlingen hjælper!

Tidlig tør AMD kan også udvikle sig til tør AMD med nethindesvind. Når det sker, visner nethinden hen. Der, hvor der før var alderspletter, opstår der ’huller’ på nethinden, hvor der ikke er nerveceller tilbage. Øjet kan sammenlignes med et kamera, hvor nethinden er den film, som lyset lander på, når det kommer gennem øjet. Ved tør AMD med nethindesvind, vil alt det lys, der lander, der hvor man burde kunne se skarpt, ramme et hul i filmen, så man ikke kan se noget.

Nethindesvind giver et nedsat syn med synsudfald. Et ”mølædt” syn. Patienter oplever, at der mangler bogstaver eller hele ord i teksten. Ligesom patienter med våd AMD, kan patienter med tør AMD med nethindesvind opleve, at hjerne digter ting ind der, hvor øjet ikke kan se noget. Det sker også, at patienter oplever, at de kan se ting, som de ved ikke er der. Ting som hjernen ’digter’ og sætter ind i vores synsoplevelse.

Når sanserne svækkes, og man har en aktiv hjerne, kan den godt digte ind, at der skal være noget der, hvor der i virkeligheden ikke er noget. Mange stærkt svagsynede oplever fænomenet, men det er de færreste der fortæller det. Tit er det ikke noget man fortæller til selv sine nærmeste pårørende.

Ifølge øjenlæge Inger Christine Munch er det ikke unormalt, at man ser tegneseriefigurer der, hvor man ved, at de ikke kan være. Når hun møder patienter med nethindesvind, spøger hun direkte til, om de oplever fænomenet. Og ofte er det en meget stor lettelse for patienten at kunne sige, ”ja, jeg har oplevet det. Men jeg har ikke turde sige det til nogen.” Engang udbrød en patient:  ”Jeg er så glad for, at du spørger. Når du sidder der i din hvide kittel, så ved jeg jo godt, at den er hvid. Men når jeg ser på dig, så ser det ud som om, den er dækket af blomster…” Patienterne ved godt, at det de ser, i virkeligheden ikke er der. Det er heller ikke noget, man bliver bange for. Men det er mærkeligt at have en så aktiv hjerne, der kan digte ind.

Vi kan ikke behandle nethindesvind med medicin. Indsprøjtninger i øjet virker ikke på denne form for AMD.

Patienter, der lider af tør AMD med nedhindesvind, kan man bl.a. andet hjælpe med svagsynshjælpemidler. De kan forstørre teksten så meget, at det bliver muligt at læse med sit randsyn. Man skal lære at kigge lidt ved siden af det, man gerne vil se. Hvis bogstaverne er store nok, kan man godt komme til at læse. Men det er noget, der kræver meget træning.