Kontaktlinser
I Danmark bruger omkring 6-8 pct. af befolkningen kontaktlinser, svarende til omkring 400.000 danskere.
Andre steder i verden er andelen af linsebrugere væsentlig højere. I USA er det for eksempel 10-12 pct. af befolkningen, der bruger kontaktlinser.
Tidligere var kontaktlinser mest udbredt hos unge i 20-25-årsalderen, men i dag er gennemsnitsalderen for nye kontaktlinsebrugere 38 år. Udviklingen skyldes med stor sandsynlighed, at det i dag er muligt at korrigere for både afstands- og læsesyn med linser. Nu om dage anvendes kontaktlinser af alle aldersgrupper.
Hvorfor bruge kontaktlinser?
Ved større grader af nær- og langsynethed bliver synsindtrykket rent optisk bedre med kontaktlinser end med briller. Brug af kontaktlinser skaber desuden færre gener i forbindelse med sport og i regnvejr, og lignende kosmetiske hensyn er også medvirkende årsag til, at mange foretrækker at bruge kontaktlinser frem for briller.
Linsetyper
Kontaktlinser kan opdeles i bløde og hårde linser. Der findes mange forskellige typer af både bløde og hårde linser, som hver især tilgodeser forskellige syns- og komfortbehov.
- Bløde kontaktlinser
Tager delvist form efter øjet og hviler på bindehinden.
De udgør 92 pct. af alle solgte kontaktlinser i Danmark.
- Formfaste kontaktlinser
Er stive linser, der hviler enten udelukkende på hornhinden (små linser) eller både på hornhinden og bindehinden (store linser) uden at tage form. De udgør 8 pct. af alle solgte kontaktlinser i Danmark.
Hvad er kontaktlinser lavet af?
Kontaktlinser fås i flere forskellige materialer. Figur 2 viser en oversigt over de forskellige kontaktlinsetyper, der benyttes i Danmark, fordelt på materialer.
Bløde kontaktlinser (hydrogellinser) er fremstillet af gelélignende vandholdig plastikstoffer kaldet hydrogeler. Bløde kontaktlinser er meget tynde og bøjelige og tilpasser sig delvist til øjets overflade. Linserne dækker hele hornhinden og hviler på bindehinden (figur 1A). Siden de bløde linser blev introduceret i begyndelsen af 1970’erne, har de været populære. Populariteten skyldes, at de typisk er umiddelbart komfortable og lette at benytte, samt at risikoen for at tabe dem ud af øjet er minimal. 92 pct. af alle solgte linser i Danmark er bløde kontaktlinser.
Silikonehydrogellinser er en avanceret type blød kontaktlinse. De er mere porøse end almindelige hydrogellinser, hvilket tillader endnu mere ilt at nå hornhinden. Silikonehydrogellinser blev introduceret i 2002. I dag er de blandt de mest populære kontaktlinser, der anvendes i Danmark (figur 2). 32 pct. af alle solgte linser i Danmark er af denne type.
Formfaste linser er stive – men porøse – kontaktlinser, der tillader ilten at passere igennem dem. Det gør dem mere behagelige at have på øjet end konventionelle hårde kontaktlinser, PMMA-linser (se nedenfor). Formfaste linser giver ofte et skarpere syn, end bløde- og silikonehydrogellinser gør. Det gælder især ved større synsfejl. Det tager tid at vænne sig til formfaste linser, men efter den indledende tilpasningsperiode finder de fleste personer formfaste linser lige så
behagelige som hydrogellinser. Formfaste linser dækker enten kun den centrale del af hornhinden (figur 1B) eller både hornhinden og bindehinden (figur 1A). 8 pct. af alle solgte linser i Danmark er formfaste linser.
Hybridlinser er, som navnet antyder, en blanding mellem en hård og en blød kontaktlinse. De består af en fast, stiv iltgennemtrængelig central zone omgivet af en perifer zone af hydrogel – eller silikonehydrogel-materiale (figur 3). Formålet med denne opbygning er at opnå en bærekomfort på niveau med de bløde linser og samtidig sikre det skarpe syn, der kan opnås med formfaste linser. 0,5 pct. af alle solgte linser i Danmark er hybridlinser.
PMMA-linser er fremstillet af et gennemsigtigt, stift plastmateriale kaldet polymethylmethacrylat (PMMA). En PMMA-linse har en rigtig god optik, men der kan ikke trænge ilt gennem linsen, hvilket gør den vanskelig at bruge på grund af længere tilvænning. PMMA-linser anvendes i dag kun sjældent. Blot 0,1 pct. af alle solgte linser i Danmark er PMMA-linser.
Bæretid og udskiftning
Afhængigt af hvordan linsen er overfladebehandlet, vil der aflejres proteiner og fedtstoffer fra tårefilmen i mindre eller større grad.
Trods omhyggelig pleje skal alle linser udskiftes efter kortere eller længere tid (figur 4).
Bløde linser kan almindeligvis bæres en hel dag. Er der tale om endagslinser, kasseres de, når dagen er omme. Er der tale om flerdagslinser (uge- eller månedslinser), skal de renses og desinficeres, inden de sættes på øjet igen næste dag.
Døgnlinser kan bæres hele døgnet. Det vil sige, at de benyttes både dag og nat. De udskiftes typisk efter en til to uger og senest efter en måned. Almindeligvis bør døgnlinser kun bruges ved særlige behov. En blød daglinse kan dog godt sidde i øjet en enkelt nat, uden at risikoen for komplikationer øges væsentligt.
Døgnlinser kan bæres hele døgnet. Det vil sige, at de benyttes både dag og nat. De udskiftes typisk efter en til to uger og senest efter en måned. Almindeligvis bør døgnlinser kun bruges ved særlige behov. En blød daglinse kan dog godt sidde i øjet en enkelt nat, uden at risikoen for komplikationer øges væsentligt.
Speciallinser, med for eksempel meget høj styrke, vil sædvanligvis udskiftes hver 3.-12. måned.
Hårde linser bæres hele dagen eller i det antal timer per dag, som øjet er optrænet til at kunne tåle. Udvalgte hårde linsetyper kan også benyttes som døgnlinser.
Kontaktlinsedesign
En kontaktlinse kan være designet på mange forskellige måder. Designet afhænger af, hvad linsen skal korrigere for (figur 5).
Sfæriske linser korrigerer for enten nærsynethed eller langsynethed. De har samme styrke over hele linsens optiske del.
Toriske linser korrigerer for bygningsfejl sammen med enten nærsynethed eller langsynethed. De har forskellig styrke i forskellige retninger (for eksempel lodret og vandret).
Multifokale (flerstyrke) linser korrigerer for alderssyn (gammelmandslangsynethed, presbyopi) sammen med nærsynethed eller langsynethed, eventuelt med bygningsfejl. De har flere styrkefelter. Afstanden til den genstand, man ser på, er afgørende for, hvilken styrke man ser med.
Kosmetiske linser har påmalet en farvet regnbuehinde og kan anvendes med eller uden korrektion for optiske fejl.
Kontaktlinseordination
Kontaktlinser kan korrigere for
- nærsynethed (myopi) (figur 6)
- langsynethed (hyperopi, hypermetropi) (figur 7)
- bygningsfejl (astigmatisme) (figur 8)
- alderssyn (presbyopi, gammelmandslangsynethed) (figur 9)
Tilpasning af kontaktlinser
Det er kun autoriserede optometrister og øjenlæger, der må tilpasse kontaktlinser. For at kunne lave linsen korrekt skal man tage højde for oplysningerne nævnt i figur 10.
Sfærisk angiver, hvor mange dioptrier den nærsynede (-) eller langsynede (+) skal korrigeres for.
Cylinder angiver bygningsfejlens (astigmatismens) størrelse i dioptrier. Cylinder angives alene, hvis der er tale om toriske linser. Mindre bygningsfejl behøver man ikke at korrigere, da tårefilmen bag linsen ’glatter’ dem ud.
Akse angiver cylinderens orientering i grader (fra 0 til 180 med 90 som lodret) (figur 11).
Addition angiver i dioptrier, hvor meget der skal tillægges den sfæriske værdi for at kunne se skarpt i læseafstand, når der anvendes flerstyrkelinser. Kan en sådan ikke anvendes, kan man bruge en almindelig læsebrille sammen med kontaktlinsen.
Linsens diameter angives i millimeter fra kant til kant (figur 12A). Diameteren er vigtig, da den bestemmer, hvor på øjet linsens kant hviler. Forkert diameter kan medføre irritation eller dårlig/ustabil synsfunktion.
Kontaktlinsens bagerste krumning angives i millimeter. Den skal helst have en større krumning end hornhindens forreste krumning (figur 12B).
Specielle kontaktlinser
Efter øjenskader og specielt hornhindesygdomme kan der være behov for særlige kontaktlinser. Disse linser skal fremstilles individuelt hos en optiker, der har erfaring med dette.
Tørre øjne kan være en reaktion på brugen af kontaktlinser. I nogle tilfælde kan store, formfaste kontaktlinser (sklerale linser) afhjælpe den stærke smerte, som meget tørre øjne medfører.
Natlinser (ortho-k-linser) er designet sådan, at de afflader hornhinden og dermed korrigerer for nærsynethed. Ortho-k-linser bæres om natten. Under søvnen ændrer de øjets form på en sådan måde, at kontaktlinsebrugeren kan være brillefri og kontaktlinsefri om dagen. Med få undtagelser er det nødvendigt at benytte ortho-k-linser hver nat for at opretholde effekten.
Natlinser fungerer bedst til nærsynethed op til cirka -6,00. Specialdesignede natlinser kan måske være med til at reducere udviklingen af nærsynethed hos børn og unge.
Kvalitet og priser
Et kontaktlinseabonnement på almindelige bløde linser koster i Danmark mellem 100 og 500 kroner om måneden. De varierende priser afspejler forskelle i linsetypen, linsekvaliteten og abonnementsvilkårene.
Linsetypen afhænger af kontaktlinsebrugerens behov inden for enkelstyrke-, bygningsfejls- eller flerstyrkelinser.
Linsekvaliteten kan være vanskelig for den enkelte kontaktlinsebruger at vurdere. Men med specielt endagskontaktlinser er det
– i modsætning til brilleglas – muligt at prøve sig frem i samarbejde med en autoriseret fagperson. Ud fra egne erfaringer kan man vælge den kvalitet, der opfylder ens behov.
Abonnementsvilkår dækker over kontrolvilkår, ombytning af linser, erstatningslinser ved tab og lignende.
Sikkerhed
Kontaktlinser er et fremmedlegeme, der sættes ind på øjet. Det kan føles unaturligt, da øjet er meget følsomt. Linserne kan desuden komme til at forårsage skader på øjet. Sker det, vil øjet blive irriteret med rødme og tåreflåd. Er øjet irriteret, skal linsen tages ud.
Er generne ikke forsvundet næste dag, bør kontaktlinsebrugeren søge hjælp hos optiker eller øjenlæge. Ved tiltagende smerter skal linsebrugeren søge hjælp hurtigst muligt, da smerterne kan være tegn på hornhindebetændelse (se Øjenforeningens brochure ’Rødt øje’).
Langt de fleste øjeninfektioner, der opstår i forbindelse med brugen af kontaktlinser, kan ved tidlig indgriben behandles effektivt. I Danmark skønnes det, at der er cirka 400.000 kontaktlinsebrugere. Heraf får cirka 20 øjne hvert år et permanent væsentligt nedsat syn på grund af kontaktlinsebrug. Således er risikoen for alvorlige skader heldigvis lille.
For at nedsætte risikoen for infektion bør kontaktlinser ikke bruges i svømmebassiner. I øvrigt anbefales det at have en god håndhygiejne, når man håndterer kontaktlinserne.
En ikke helt sjælden årsag til, at kontaktlinser opgives – selv efter mange års brug – er, at øjet reagerer mod kontaktlinsen eller rensemidlerne.
Anvendelse af døgn- eller natlinser øger risikoen for øjeninfektioner, hvorfor disse linsetyper kun bør anvendes i særlige tilfælde. Kun en fagperson kan give råd om dette.
Hornhinden er normalt klar og gennemskinnelig, blandt andet fordi den ikke indeholder blodårer. Dårlig iltgennemtrængelighed i kontaktlinsen eller horhindebetændelse kan medføre, at blodårer begynder at vokse ind i hornhinden. Hvis blodårerne vokser ind i den centrale optiske zone, vil det medføre synsnedsættelse. Indvækst af blodårer kan derfor betyde, at brug af kontaktlinser må frarådes.
Børn og kontaktlinser
Børn kan godt bruge kontaktlinser. Men bortset fra særlige tilfælde bør børn først begynde at anvende linser, når de selv er i stand til at håndtere linserne uden hjælp fra deres forældre.
