En klap for øjet reddede Billies syn
Når ens lille barn ofte falder og har det svært med trapper, så er det meget nærliggende at tro, at det er motorikken, den er gal med. Men lille Billie var ikke ”lidt klodset anlagt”, som hendes forældre først troede. I stedet var det langsynethed og et dovent øje, der gav hende problemer. Heldigvis blev Billies synsproblemer opdaget ved skolestart - lige tids nok til, at træning med en klap for øjet kunne nå at redde Billies syn.
Når Mette Nørgaard tænker tilbage på sin datters tidlige barndom, var der slet ingen mistanke om synsudfordringer hos den lille pige. ”Hun var glad, klarede sig godt, legede og lavede perler og alle de der normale ting. Men hun faldt ofte, når hun løb, og havde det svært med at gå på trapper og klatre. Så vi havde meget fokus på, at der nok var noget med motorikken, der skulle trænes. Derfor var vi meget udendørs, hvor vi prøvede at udfordre hende på legepladserne,” husker Mette.
Ved de almindelige 4- og 5 års undersøgelser hos lægen var der ikke noget påfaldende ved Billies synstests, men da Billie kom til sundhedsplejerske i 0. klasse, blev familien opfordret til at besøge en øjenlæge. Og her kom kendsgerningerne for alvor frem: Billie var ikke klodset. Hun var i stedet både langsynet, havde en bygningsfejl og et dovent øje: ”Billie fik lavet en masse tests hos øjenlægen, der blandt andet viste, at der var markant forskel på hendes højre og venstre øje. Det dårligste øje var med tiden blevet dovent, mens det gode øje havde taget over.” Billies dovne øje var helt nede ned på 5-10 procent syn, og pludselig var der mange ting, der gav mening for forældrene: ”Fordi hendes syn var så dårligt, havde Billie problemer med afstandsbedømmelsen, og det var derfor trapperne var svære for hende. Hun gav også hurtigt op på cykler, løbehjul og rulleskøjter, og det kunne vi jo pludselig godt forstå,” husker Mette.
Succesfuld klaptræning
Herefter startede et langt forløb, hvor Billie som det første selvfølgelig fik briller. Heldigvis var Billie kun 7 år gammel, og derfor kunne det akkurat nås at behandle det dovne øje med klaptræning. Klaptræning går ud på, at man ved at sætte en klap eller et øjenplaster for det dominerende øje, tvinger hjernen til kun at bruge synsindtryk fra det dovne øje, der dermed bliver gradvist stærkere.
Klaptræning med øjenplastre som dette reddede det meste af synet på Billies dovne øje.
”Jeg var da i starten lidt nervøs for, hvordan det skulle gå, når klappen var på, og Billie kun kunne se gennem brillerne med sit dårligste øje. Men hun klarede det flot og holdt sig ikke tilbage i forhold til at lege. Hun var måske nok lidt mere træt i den periode, men hun kom ikke til skade, og det gav ingen problemer i skolen - heller ikke i frikvartererne,” forklarer Mette.
”Selvfølgelig var det ikke det fedeste for Billie at skulle i skole med klap for øjet. Men vi lærte hende, at når nogen spurgte til det, så skulle hun sige: ”Jeg har det på, fordi jeg træner mit syn.” Det kan børn forstå. Vi købte også nogle fine øjenplastre med sommerfugle og sørøvere på, og for de andre børn blev det lidt sjovt at følge med i, hvilket plaster Billie nu havde på den dag,” fortæller Mette.
Billie brugte øjenplastre under brillen i et års tid, og undervejs blev hun hver måned testet for, hvor godt behandlingen virkede. I nogle perioder skulle plastret sidde på i en time om dagen, siden i tre timer om dagen og i nogle perioder i alle vågne timer. ”Det var en stor omgang det år, hvor det stod på, men jeg synes virkelig, at hun klarede det så flot. Og heldigvis virkede det jo.”
I dag er Billie 11 år og har nu haft briller i snart 5 år. Hun bliver hvert halve år fulgt hos sin øjenlæge, og synet på det dovne øje har nu stabiliseret sig flot, så hun har ca. 75-80 procent syn på det dovne øje.
”Det har været det hele værd,” siger Mette, der priser sig lykkelig for, at det dovne øje blev opdaget tids nok til, at det kunne behandles. Både på grund af de problemer et så stort uopdaget synstab ellers ville have skabt for Billie med hensyn til trivsel og skolegang.
”Men ikke mindst også fordi det ville have været utrolig sårbart for Billie med et så dårligt syn på det ene øje, hvis der i fremtiden skulle ske noget med det andet og bedst seende øje. Set i bagspejlet ville jeg dog have ønsket, at vi havde tænkt lidt ud af boksen i stedet for at fokusere så meget på, at det handlede om det motoriske problem. Havde vi opdaget Billies problemer endnu tidligere, så kunne vi have nået at få gjort endnu mere ved det. Men vi vidste bare ikke bedre dengang. Så jeg håber virkelig, at vores historie kan være med til, at andre forældre tænker synet ind som en faktor, hvis der er noget, der er svært for deres barn,” slutter Mette Nørgaard.
Hvordan ser dit barn?
Har du mistanke om, at der kan være noget galt med dit barns syn? Her er de ni tegn, du skal holde øje med og reagere på:
Dovent øje er nedsat syn på ét øje. Det opstår i barndommen og skyldes, at øjet ikke er blevet trænet i at se, mens synet udvikles. Hjernen undertrykker synsindtrykket og lader det andet normaltseende øje dominere. Indtil 6-7-års alderen kan det dovne øje genoptrænes ved at sætte en klap for det dominerende øje. Herefter må man leve med nedsat syn på det ene øje resten af livet. Dovent øje kan blandt andet skyldes skelen eller stor forskel i brillestyrke mellem øjnene.
- Klager over hovedpine
- Har synlig skelen
- Tager ting tæt på
- Lukker for det ene øje
- Virker klodset eller har problemer med motorikken
- Lysfølsomme øjne
- Har svært ved at se langt
- Har svært ved at sidde stille og koncentrere sig
- Trætte og generede øjne
Kilde: Synoptik Fonden