INTERVIEW

Mig og mit syn -med Özlem Cekic

Danmark tester synet har mødt Özlem Cekic, der pludselig mistede 70 procent af synet på det ene øje, da hun i en periode fik diagnosen stressøje. Det var en dramatisk oplevelse, der både lærte Özlem Cekic at passe bedre på sig selv og gjorde det klart, hvor meget et godt syn betyder for hende.

Billede af Özlem Cekic

Özlem Cekic gennemgik en dramatisk tid, da synet på det ene øje pludselig svigtede. Oplevelsen gjorde det helt klart, hvor meget et godt syn betyder for hendes livskvalitet.

-Hvordan er dit syn, Özlem?


Jeg har faktisk altid haft et dårligt syn i forhold til at kunne se langt. Jeg er nærsynet og var nok 10 år, da det blev opdaget, fordi det var svært at se tavlen. Det gik stille og roligt fra -0,5 op til -3, og samtidig har jeg også en bygningsfejl, som er størst på venstre øje. Så jeg skal altid have briller eller linser på, når jeg kører bil. Og jeg kunne aldrig drømme om gå udenfor uden linser, for så opdager man virkelig, hvad man ikke kan se. Nu er jeg også ved at blive ældre, så nu kan jeg heller ikke længere se skarpt helt tæt på.  Men i en periode i 2012 var det langt værre, for der blev jeg ramt af stress og mistede 70 procent af synet på mit venstre øje og var nærmest halvt blind.

-Hvordan opdagede du, at der var sket noget med dit syn?


Det skete faktisk en dag, hvor jeg var på vej til lægen med nogle andre skavanker, og der kom en sms, som jeg pludselig ikke kunne læse. Jeg tog brillerne af for at pudse dem, men det hjalp ikke. Det var så mærkeligt. Synet var stadig helt sløret. Så testede jeg synet med først det ene øje lukket og så det andet. Der opdagede jeg, at synet på det ene øje var virkelig dårligt. Så min læge sendte mig akut til Rigshospitalet Glostrup.

Billede af Özlem Cekic med kaffekop
Özlem Cekic deler sin oplevelse med at få stressøje med Danmark tester synet for at sætte fokus på øjensundhed. ”Vi må ikke at tage det gode syn for givet”, forklarer hun. 

-Hvad var der galt?


Jeg kom straks derud til flere undersøgelser. Som tidligere sygeplejerske vidste jeg godt, hvad der kunne være galt, og det er ikke altid en fordel. Så jeg var overbevist om, at jeg havde fået en tumor i hjernen og blev MR-scannet. Den viste ingenting, men det stod hurtigt klart, at jeg havde mistet 70 procent af synet på det ene øje. Da jeg senere skulle derud til nye undersøgelser, kunne jeg simpelthen ikke genkende bygningen og kom en time for sent. Lægen spurgte mig, om jeg måske var meget stresset? Nej, dét var jeg bestemt ikke! Men her gik det alligevel stille og roligt op for mig, at mit synsproblem faktisk var stressrelateret.

-Var det en svær erkendelse for dig?


Ja, for jeg tænkte på stress som et psykisk symptom, og alle mine symptomer var jo fysiske. I løbet af et år havde jeg cyster, der sprang i min æggestok, jeg var indlagt til observation for blodprop i lungen, og så kom det med synet. Så jeg tænkte, at der var noget fysisk galt med mig. Jeg forbandt ikke alle mine ”skavanker” med, at jeg længe havde været under et massivt pres. Men min krop var simpelthen ved at lukke ned på grund af stress.  

-Hvordan reagerede du på at have fået stressøje?


Det var en svær periode. Halvdelen af alt, hvad jeg så, var altid sløret. Det er i sig selv enormt stressende.  Man rykker rundt med hovedet for at se og får hold i nakken. Noget andet er det psykiske: En ting er, at det ene øje ikke kan se, men hvad hvis det spreder sig til det andet? Man bliver bange, og fantasien løber lidt af med en.  For det går virkelig op for én, hvor meget ens syn betyder. Tænk, hvis jeg mistede evnen til at se alt det nære: Børnene, når de skulle afslutte skolen, finde deres første kæreste eller giftes. At se deres glæde, succes og deres sorg og smerte, hvis det ikke gik så godt. Det blev jeg enormt bange for at miste. Og meget af mit arbejde handler jo også om, at jeg skal kunne bruge mine øjne og bruge mine hænder. Tænk, hvis jeg ikke kunne skrive mere. Hvad skulle jeg så lave? Man bliver meget hurtig halvt handicappet, når man ikke kan se så godt. Og der kom jeg frem til, at jeg hellere ville miste min højre arm end at miste mit syn.

Stressøje - Årehindelækage

Ved årehindelækage siver klar væske ud af blodårerne i årehinden, hvilket fører til væske­ophobning bag nethinden.

Symptomer på årehindelækage er sløret syn, tab af farvesans, formforvænget syn og andre synsforstyrrelser og bør føre til øjenundersøgelse hos en optiker eller en øjenlæge uden unødig forsinkelse.

Årehindelækage vil ofte gå over af sig selv, men mange tilfælde er allerede kroniske, første gang patienten møder en øjenlæge.

Årehindelækage kan behandles med to forskellige typer af laser, den ene i kombination med et lægemiddel.

Årehindelækage kan ramme voksne i alle aldre, men hyppigst i alderen 30 til 50 år.

Det anslås, at omkring 1.000 mennesker om året rammes af årehindelækage i Danmark.

 -Hvordan føltes det at leve med stressøje?


Det var ligesom ude af mine hænder, for jeg kunne ikke gøre så meget selv. Jeg vidste heller ikke, hvor længe, det ville tage, eller om det overhovedet ville forsvinde helt. I første omgang blev jeg behandlet med øjendråber med binyrebarkhormon. Det hjalp lidt, men så kom problemerne tilbage. Så i en kort periode fik jeg håb om, at synet kunne blive bedre, og i andre perioder blev det dårligt igen. Her blev det meget tydeligt for mig, hvad jeg gik glip af: Den klare måde at se verden på, farverne, skarpheden og evnen til at optage informationer rundt omkring mig. Det var frygteligt, for jeg er et meget visuelt menneske. Jeg missede alle detaljerne og brugte utrolig meget energi på selv at fortolke det, jeg kunne se. Og der sker fejl, for realiteten er ikke altid, som man tror. Jeg havde for eksempel svært ved at bedømme afstand og ramme, når jeg skulle hælde ting op. Det var meget trættende, både fysisk og psykisk.  

Billede af Özlem Cekic ved et skrivebord
Da synet på det ene øje forsvandt, handlede Özlems bekymringer blandt andet om, hvordan hun skulle klare sit arbejde med nedsat syn. Heldigvis vendte synet tilbage efter en længere periode med behandling og langt mere ro.   

-Hvordan så dit liv ud, inden du fik stressøje?


Det skete i en meget svær periode, hvor jeg var folketingsmedlem. Det var benhårdt og ikke for sarte sjæle. Der var mobning i gruppen, og derudover arbejdede jeg i døgndrift og glemte at lytte til min krop. Da jeg mistede synet, fik jeg en psykolog, der straks sagde, at jeg skulle sygemeldes. ”Det kommer aldrig til at ske”, svarede jeg. Det var nemmere at håndtere stress end mobning. For hvis man sagde, at man blev mobbet, så sagde man også indirekte, at man var et offer. Hvem har lyst til det? Derfor tog jeg ind til de alle de mest nødvendige møder på Christiansborg, og derhjemme sov jeg hele tiden. I dag tænker jeg bare: Hvorfor?

-Hvordan kom du så over din sygdom?


Udover øjendråberne fik jeg også nogle behandlinger ude på Rigshospitalet Glostrup . Og så droslede jeg ned på alt og sov. Stress-psykologen lærte mig også at lave plus- og minuslister hver dag. På den måde skulle jeg fokusere på at skabe en bedre balance i det, der tog min energi og det, der gav mig energi. I en lang periode gik regnskabet altid i minus, og det stod klart for mig, at jeg havde glemt at gøre de ting, der gav mig energi. Det fik jeg rettet lidt op på. Så det var en masse ting tilsammen, der gjorde, at jeg stille og roligt fik det bedre, og efter tre-fire måneder fik jeg mit syn tilbage.

-Hvordan passer du så på dig selv i dag?


Jeg er en Duracell-kanin og vil altid være det. Men jeg er opmærksom på mig selv. I de perioder, hvor jeg har meget travlt, laver jeg plus- og minuslister og sørger for, at den ikke er i minus ret længe ad gangen. Når jeg har fri, holder jeg fri, og når jeg har ferie, så er jeg helt afkoblet fra sociale medier og arbejde. Det har virkelig hjulpet mig.

Debattering om Ytringsfrihed - Erling Brodersen
Özlem Cekic i engageret debat om ytringsfrihed i rollen som generalsekretær for Brobyggerne – Center for Dialogkaffe. Men selv om hun betegner sig selv som en ”Duracell-kanin, har perioden med stressøje alligevel gjort hende langt bedre til at holde fri. (Foto: Erling Brodersen)  

 

-Hvor tit får du tjekket dit syn i dag?


Meget tit! Fordi jeg har haft alle de her problemer med synet, så går jeg til øjenlæge hvert andet eller hvert tredje år og til optiker en gang om året, så jeg har de rigtige linser og briller. Øjenlægen tjekker blandt andet for grøn stær og nattesyn, for jeg er simpelthen så bange for, at jeg får et eller andet med øjnene. På den måde har alt det her sat nogle spor.

-Hvordan har perioden med stressøje forandret dit liv?


Det er virkelig gået op for mig, hvor vigtigt mit syn er for mig. Man skal åbenbart næsten miste det, før det går op for én, hvad man egentlig har. Men det har også gjort mig mere taknemmelig, for der er utrolig meget, vi tager for givet. Det er en selvfølge for os, at vi kan vågne om morgenen og se vores børn, se vores mand, se ud ad vinduet og sig selv i spejlet. Lige der har jeg fået en større taknemmelighed, for livet kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet.
 

Læs mere om stressøje her: Årehindelækage – alt du skal vide | Øjenforeningen (ojenforeningen.dk)
 

Passer du godt på dit syn? Bliv testet minimum en gang om året hos din optiker, øjenlæge eller på:  Øjenforeningen | Synstest (danmarktestersynet.dk)

Om Özlem Cekic

Özlem Cekic er født i 1976, gift og mor til tre børn. Özlem er oprindelig uddannet sygeplejerske. Hun sad i Folketinget for SF fra 2007-2015, inden hun forlod partiet i 2017. Özlem er i dag generalsekretær i Brobyggerne - Center for Dialogkaffe, der arbejder for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og skabe bedre forståelse og tolerance mellem forskellige befolkningsgrupper.  Derudover er hun foredragsholder, forfatter og debattør.