Ny behandling kan blive banebrydende for nærsynede børn
Der er gode nyheder på vej til børn med nærsynethed. Udbredelsen af nye behandlingsformer gør nemlig, at langt færre børn i fremtiden vil udvikle svær nærsynethed, hvis de bliver behandlet i tide. Danmark tester synet har besøgt øjenlæge Nina Jacobsen, der forklarer, hvordan de nye behandlingsmuligheder virker.
I Danmark anslår man, at cirka 20% af danske børn og unge er nærsynede. Nærsynethed er med andre ord et velkendt fænomen, som vi er vant til at afhjælpe med almindelige briller eller kontaktlinser, der i den rette styrke får den nærsynede til at se lige så skarpt som alle andre. Problemet er dog, at nogle børn og unge udvikler nærsynetheden i en grad, så det på sigt kan øge risikoen for komplikationer. Det er præcis den udvikling, som de nye behandlingstyper vil forhindre.
Derfor er de nye behandlingstyper en virkelig god og vigtig nyhed, fortæller øjenlæge Nina Jacobsen: ”Vi kan ikke kurere nærsynethed, men nyere forskning viser, at man nu kan bremse udviklingen. Det har resulteret i, at der nu er flere tilgængelige behandlingsformer på markedet, og der findes nu både særlige briller og forskellige former for kontaktlinser. Målgruppen for de nye behandlingstyper er børn, men er man ung og har en forværring i sin nærsynethed, så kan de her behandlingstyper også være en mulighed”.
De tre behandlingstyper
I Danmark findes der lige nu tre tilgængelige behandlingsmuligheder til nærsynede børn. En af dem er en type briller, som umiddelbart ligner en almindelig brille, men hvor en anderledes opbygning af glasset gør hele forskellen. ”I DIMS brillen har vi en central zone, der ligesom i en almindelig brille korrigerer synet, så barnet ser skarpt. Men ude i periferien af brilleglasset har man lagt en masse små segmenter eller prikker ind med en styrke, der er +3.5 i forhold til den styrke, barnet har centralt i glasset. Det her ekstra plus flytter billeddannelsen i den perifere del af synet om foran nethinden i stedet for bagved nethinden som i en traditionel brille. Det er det, der har vist sig at kunne bremse udviklingen af nærsynethed”, forklarer Nina Jacobsen. DIMS briller fås under navnet MiYOSMART. Alternativt fås også Stellest, der bygger på samme princip, men har en lidt anden opbygning af glasset.
En anden behandlingsmulighed er bløde kontaktlinser, som for eksempel MISight: ”De bløde linser fungerer grundlæggende efter samme princip som brillerne, nemlig ved at have det skarpe syn centralt, og en behandlingszone i periferien, så billeddannelsen også her flyttes om foran nethinden og bremser udviklingen af nærsynethed”.
Endelig findes der også en tredje mulighed, en helt anden type kontaktlinser: ”Det er de formfaste Ortho K-linser, som er hårde, og dem bruger man udelukkende, mens man sover. De virker ved midlertidigt at omforme hornhinden, så briller kan undgås i dagtimerne. Og de bremser udviklingen af nærsynethed på lige fod med de to andre behandlingsformer”, siger Nina Jacobsen.
Effekten er overbevisende
Den generelle effekt af behandlingen med de nævnte briller eller kontaktlinser vurderes til at ligger på omkring 50%: ”Det betyder i praksis, at hvis du er nærsynet og normalt ville ende med at blive -6 dioptrier, så kan du måske bremse udviklingen, så du i stedet ender på -3 dioptrier”, forklarer Nina Jacobsen.
Denne effekt gør selvsagt en stor forskel, både i forhold til den nærsynedes generelle trivsel, men også for risikoen for komplikationer. For man ved, at jo højere grad af nærsynethed, jo større risiko har man for at få komplikationer på lang sigt: ”Nogle af de komplikationer, vi taler om i forhold til svær nærsynethed, kan være synstruende, og derfor er det vigtigt, at man nu kan bremse udviklingen”, forklarer Nina Jacobsen og uddyber: ”De komplikationer er nethindeløsning, dannelsen af nye kar på nethinden, som kan forringe synet, og grøn stær. Så set i det lys er det en rigtig god mulighed, der er kommet for at få begrænset udviklingen af nærsynethed”.
Hvilken af de tre behandlingsmuligheder, man skal vælge til sit barn, er meget individuelt: ”Jeg vil anbefale, at man med udgangspunkt i det enkelte barn taler med sin øjenlæge om, hvad der vil være den mest optimale løsning. Den bedste behandling er den, som barnet har det bedst med at bruge i sin hverdag”, siger Nina Jacobsen.
Nina Jacobsen har forsket i og arbejdet med nærsynethed i 20 år. Derfor er det også vigtigt for hende at slå fast, at der, ud over de nye behandlingsformer, er en helt afgørende faktor, der kan hjælpe med at bremse udviklingen af nærsynethed: ”Vi ved, at det betyder rigtig meget, hvor meget tid et barn bruger udenfor. Så derfor er anbefalingen, at børn bruger omkring to timer dagligt udendørs, fordi lyset har en gunstig effekt på øjet, så det ikke vokser lige så meget som det normalt ville gøre. Det er vi heldigvis gode til her i Danmark, og det skal vi endelig blive ved med”, slutter Nina Jacobsen.
Øjenlæge Nina Jacobsen har været ansat på Rigshospitalet Glostrup i 14 år, de sidste fem år som leder af teamet bag laserbehandling af nærsynethed og andre brydningsfejl og som en del af grå stær-teamet. I dag foretager hun de samme operationer som øjenlæge på en privat klinik.
Hun fik interesse for myopi, da hun under sin turnus foretog et forskningsstudie på øjenafdelingen i Hillerød, ledet af professor Ernst Goldschmidt, en kapacitet inden for myopiforskning. Blandt andet sammen med ham undersøgte hun i sin ph.d., om nærsynethed kunne forebygges med fysisk aktivitet. De fandt ud af, at dem, der dyrker mest sport, er mindre nærsynede. Sidenhen har det vist sig, at det formodentlig er, fordi de er mere udenfor.