Overblik

Behandling af alderssyn med kontaktlinser og øjendråber

Lige så sikkert, som at vi alle skal dø en dag, får vi på et tidspunkt problemer med alderssyn, siger øjenlægen Nina Jacobsen. Netop fordi alle stifter bekendtskab med fænomenet, er der en enorm interesse for at forske i området. Vi har talt med Nina Jacobsen om udbuddet af behandlingsmuligheder, og hvad fremtiden måske kan byde på.

En far der læser højt for sit barn

Børn i 8-årsalderen kan se knivskarpt helt tæt på (akkommodere op til 14 dioptrier), fordi deres linse er superelastisk og kan krummes, mens personer omkring de 60 år ikke kan krumme linsen i samme grad (kun omkring 1 dioptri).

FOTO: PIXEL-SHOT/SHUTTERSTOCK.COM

Af Birgitte Bartholdy

På fagsprog kaldes alderssyn for presbyopi. Det kommer af oldgræsk, presbys, som betyder gammel mand, og ops, som betyder øje, og blev derfor tidligere ofte omtalt som gammelmandssyn, men hedder i dag i folkemunde mest alderssyn. Presbyopi opstår, når øjelinsens evne til at øge sin krumning (akkommodation) med alderen svækkes.  Det er den evne, der gør, at vores øjne kan skifte fra at se skarpt på lang afstand til at kunne fokusere på tæt hold. 

”Vi vil alle opleve, at vi med alderen får problemer med akkommodationen og bliver påvirket af alderssyn. Det er simpelthen lige så sikkert, som at man skal dø engang,” siger øjenlægen Nina Jacobsen.

Typisk bemærker man første gang en svækkelse i 40’erne. Selv om man aldrig har brugt briller før, får mange svært ved at læse og anskaffer sig en læsebrille. Akkommodationsevnen måles i dioptrier, som illustrerer, hvad øjet formår med hensyn til at skifte fra fjern til nær, og siger noget om, hvor øjets nærpunkt ligger – altså hvor tæt på man kan se skarpt.

”Er man nærsynet, har man pludselig en fordel her, fordi man har nogle ekstra dioptrier at give væk af så at sige. Dermed kan nogle nærsynede undvære læsebrillerne. Men det er en myte, at alderssynet vil ophæve folks nærsynethed. Sådan fungerer det ikke. De nærsynede har fortsat svært ved at se på afstand.” 

Det var den tyske øjenlæge og fysiker Hermann von Helmholz, der første gang beskrev, at det er tabet af linsens elasticitet, der gør, at den ikke længere kan øge krumningen i samme grad. Med alderen bliver linsen mere stiv, kan ikke ændre form på samme måde og kan dermed heller ikke længere hjælpe os til at fokusere på nært hold.

”Men der findes også nyere studier, hvor forskere kæder alderssyn sammen med, at linsen bliver tykkere med tiden, eller at øjets væv bliver stivere. Nogle siger, at ændringer i den forreste del af senehinden (sklera), det vil sige i den ydre, hvide del af øjet, er medvirkende til alderssynet,” siger Nina Jacobsen.

Skaber frygt og vrede

I 8-årsalderen kan man normalt akkommodere 14 dioptrier. 

”Det er derfor, at nogle børn kan sidde med snuden helt oppe i skærmen. De kan se knivskarpt helt tæt på, fordi deres linse er super­elastisk og kan krummes så meget. Derefter går det ned ad bakke, indtil det til sidst stopper omkring 1 dioptri, når man er omkring 60 år.”

På verdensplan siges 510 millioner mennesker at have nedsat syn på grund af ukorrigeret alderssyn. Globalt har man regnet ud, at der alene i 2011 (hvor tallet stammer fra) var et produktionstab på 25 milliarder US dollars, der kunne tilskrives ukorrigeret alderssyn hos folk i den erhvervsaktive alder under 65 år. 

”Selv i økonomisk udviklede lande som Danmark er folk ikke altid klar over, at de har udviklet alderssyn. Som øjenlæge oplever jeg jævnligt patienter, som tror, de fejler noget alvorligt, fordi de ikke kan læse længere. Andre forsøger længe at leve med alderssynet, indtil de forhåbentlig finder ud af, at der findes mange måder at løse problemet på.”

Et amerikansk studie har undersøgt og beskrevet, hvordan ”almindelige” mennesker har det med deres alderssyn. Over 50 pct. siger, at de har svært ved at læse. Over en fjerdedel har svært ved at bruge digitale enheder, særligt mobiltelefoner. Og 10 pct. siger, at det er et problem i forhold til sports- og fritidsaktiviteter. De er også blevet spurgt, hvordan de følelsesmæssigt er påvirket. 61 pct. oplever, at de er triste, 12 pct. oplever vrede, og 10 pct. frygt. 

”En undersøgelse herhjemme vil nok vise noget i samme retning. Overraskende mange frygter i første omgang, at de måske har fået en øjensygdom.”

I dag lever vi i et samfund, siger Nina Jacobsen, hvor mange har svært ved at acceptere aldring. At anvende en læsebrille viser, at man er blevet ældre, og dette er medvirkende til, at nogle ikke bryder sig om at bruge dem. 

”Det er også derfor, at der er så meget forskning på området. Fordi det berører alle, og mange gerne vil slippe for det handicap, som nogle føler, det er. Desuden er der også store økonomiske interesser på spil. På det amerikanske website ClinicalTrials.gov kan jeg se, der er 281 studier i presbyopi i gang. Det vil sige, at i hvert fald 281 forskergrupper arbejder på at finde en løsning på problematikken, det er ret overvældende.”

Om eksperten
Portrætbillede af en kvinde
FOTO: NINA JACOBSEN

Øjenlæge Nina Jacobsen har været ansat på Rigshospitalet Glostrup i 14 år, heraf fem år som leder af teamet bag laserbehandling af nærsynethed og andre brydningsfejl og som en del af grå stær-teamet. Hun har også skrevet ph.d. om nærsynethed og forsker fortsat inden for dette område. I dag arbejder hun på en privat øjenklinik i Hellerup.

Briller og monovision

I forvejen mangler der ikke just muligheder for behandling. 

Der er læsebrillerne, hvor man kan trappe op, efterhånden som læsesynet bliver dårligere. Der er de bifokale briller, hvor der er korrigeret for afstandssynet i det øverste område af brilleglasset, og et tydeligt afgrænset læsefelt er indbygget. Og der er den allermest populære løsning, nemlig den progressive brille, som har en glidende overgang til de forskellige zoner. Men har man ikke lyst til at gå med briller, er der også andre muligheder.

For eksempel monovision. 

Her kan man med kontaktlinser kompensere for alderssynet, så det ene øje kan se på afstand, og det andet tæt på. Det gør man typisk ved at finde det dominante øje, hvis man har sådan et, og gøre det til afstandsøjet, mens det andet så bruges til at læse. 

Man kan også skabe monovision ved intraokulær kirurgi, det vil sige kirurgi i øjets indre, hvor man skifter linsen i begge øjne ud og giver øjnene forskellig brydning. Eller man kan ved hornhindekirurgi ændre på hornhindens form for at ændre brydningen, så det ene øje bliver lidt nærsynet, og det andet kan se godt på afstand.

”Ulempen er, at man kan komme til at se godt på for eksempel 40 centimeters afstand med det ene øje og langt på det andet, men at der er en mellemafstand, hvor man ikke ser lige så godt. Desuden er der risiko for et dårligere samsyn og formodentlig også en lidt dårligere afstandsbedømmelse. Samtidig kræver det, at hjernen kan selektere eller fusionere billederne fra de to øjne efter behov, og det kan tage lang tid at vænne sig til. Så overvejer man den løsning, er man nødt til at afprøve den først med kontaktlinser for at finde ud af, om ens hjerne kan kapere forandringerne. Nogle vil opleve, de bliver svimle og utilpasse, andre kan godt,” siger Nina Jacobsen.

Ordbog: Alderssyn

Akkommodation af linse

Øjenlinsens evne til at øge sin krumning.

Dioptrier

Måleenhed for brydningsevnen i linser. Styrken i briller eller kontaktlinser angives i dioptri. Minus-glas bruges til nærsynede, og plus-glas bruges til langsynede.

Disulfidbindinger

En svovlbro, covalent binding mellem svovlatomerne i to svovlbrintegrupper (-SH), for eksempel mellem to molekyler af aminosyren cystein; denne forbindelse kaldes cystin. To cysteinmolekyler i den samme eller i forskellige polypeptidkæder kan reagere med hinanden og danne disulfidbindinger, som er med til at stabilisere proteinmolekyler i en bestemt tredimensional struktur. (kilde: Zeuthen, Jesper: disulfidbinding i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. januar 2024 fra https://denstoredanske.lex.dk/disulfidbinding)

Dominant øje 

Det ene øje, der bruges mest. Det er typisk det øje med den bedste synsevne, der bruges mest. 

EDOF (Extended Depth of Focus) 

En ny type kontaktlinse, hvor man har øget de højere-ordens aberrationer (en række uregelmæssigheder, som bryder lyset i varierende grad, afhængigt af strålernes individuelle passage gennem øjet) på linsens overflade, så der i modsætning til ved de multifokale linser skabes et enkelt aflangt brændpunkt i stedet for flere brændpunkter.

Hornhindekirurgi

Kirurgi på hornhinden for eksempel så dens form ændres for at ændre brydningen, så det ene øje bliver lidt nærsynet, og det andet kan se godt på afstand.

Intraokulær linse

Det er en kunstig linse, der indopereres i øjet. Det indebærer, at man fjerner den naturlige linse og udskifter den med en plastiklinse. Det sker for eksempel ved operation for grå stær.

Monovision ved intraokulær kirurgi

Kirurgi i øjets indre, hvor man skifter linsen i begge øjne ud og giver øjnene forskellig brydning.

Multifokal linse

Flerstyrkelinse.

Pinhole-kontaktlinse

Kontaktlinse med et lille hul i midten, man kigger igennem, som bruges i de det ikkedominante øje, som man skal læse med. Det gør, at synet på mellemafstand og tæt på bliver bedre, fordi det ubrudte lys samles på nethinden, og man ikke har behov for at akkommodere.

Placebogruppe

Den gruppe, der, uden at vide det, ikke får behandlingen – men i stedet får noget andet (her saltvand).

Presbyopi

Alderssyn også kaldet gammelmandssyn.

Refraktiv kirurgi

Øjenoperationer, der har til formål, at den opererede ikke behøver at bruge briller eller kontaktlinser. 

Sklera (senehinden)

Den ydre, hvide del af øjet.

Vuity 

Er et lægemiddel med det aktive stof pilocarpin (1,25 pct.). Et stof, der trækker pupillen sammen, så der skabes en pinholeeffekt.

Mangfoldige kontaktlinser

En anden mulighed er multifokale kontaktlinser. Det vil sige kontaktlinser opbygget af nogle zoner, som har forskellige styrker, sådan at man kan se på forskellige afstande. For nogle fungerer de super, mens andre bliver irriterede over generne. For eksempel at kontrasten i synet bliver nedsat, eller at man nemt bliver blændet og ser ringe omkring lyskilder. 

”Skarpheden er heller ikke optimal. Jeg ved for eksempel, at nogle tandlæger, fordi de har brug for at se meget detaljeret, foretrækker en brille, når de arbejder,” siger Nina Jacobsen.

En kontaktlinse der er på vej ind i øjet
Man kan bruge forskellige typer kontaktlinser mod alderssyn, for eksempel linser med monovision, multifokale linser, pinhole-kontaktlinser og EDOF-linser.                    FOTO: LIFE-LITERACY/SHUTTERSTOCK.COM

Der findes også en pinhole-kontaktlinse med et lille hul i midten, man kigger igennem. Man putter linsen på det ikkedominante øje, som man skal læse med. Det gør, at synet på mellemafstand og tæt på bliver bedre, fordi det ubrudte lys samles på nethinden, og man ikke har behov for at akkommodere. Den er ikke særligt brugt herhjemme, og ulempen kan være, at linsen i nogle belysninger giver nedsat kontrastevne. 

Mere udbredt tror Nina Jacobsen, at EDOF-linserne bliver. 

EDOF står for Extended Depth of Focus og er en ny type kontaktlinse, hvor man har øget de højere-ordens aberrationer på linsens overflade, så der i modsætning til ved de multifokale linser skabes et enkelt aflangt brændpunkt i stedet for flere brændpunkter (se ordbog side 18). 

”Som jeg forstår det, forventer man sig meget af EDOF-linser, fordi de angiveligt ikke giver de samme gener, som man oplever ved andre linser.”

Når valget falder på kirurgi

Vil man hverken bruge linser eller briller, vælger stadig flere herhjemme kirurgi. 

Her er refraktiv kirurgi på hornhinden en af mulighederne. 

”Ved refraktiv kirurgi korrigerer man for alderssyn ved at ændre på hornhindens form. Der findes flere forskellige velafprøvede teknikker. Studier viser, at omkring 94 pct. bliver tilfredse med den løsning, at der er en sikkerhed på 99 pct., og at behovet for at bruge briller efterfølgende ligger på under 3 pct. Men fordi stivheden af linsen tiltager over tid, er ulempen, at man måske har behov for at blive behandlet igen, når man bliver ældre og alderssynet tiltager.”

På den klinik, som Nina Jacobsen selv arbejder på, foretager man også den slags operationer og oplever en stigende interesse for dem. 

En af fordelene ved hornhindekirurgi er, at risikoen er mindre end ved linseskift. Alligevel er linsekirurgien også meget udbredt.

”Der er nemlig den fordel ved linsekirurgien frem for ved hornhindekirurgien, at hvis man først er blevet opereret, og operationen er vellykket, er det ikke nødvendigt med ændringer senere. Til gengæld er der så en risiko for blandt andet nethindeløsning. Hos nærsynede anbefales det derfor at udskyde operationen til efter 55-årsalderen, hvor risikoen ifølge et større amerikansk studie falder.”

Der findes efterhånden flere end 100 forskellige intraokulære linser, som ens egne kan udskiftes med. Det siger lidt om, hvor stort markedet er. 

De intraokulære linser 

Får man indopereret multifokale linser, kan man se godt på forskellige afstande, og linserne kan også korrigere for bygningsfejl. De giver hos de fleste et godt syn, både på nær, mellem og lang afstand. Men igen kan der være bivirkninger med ringe omkring lyskilder, blændingsgener og nedsat kontrastevne, og linserne kan også give problemer med dobbeltbilleder (ghosting). 

”Alligevel bliver 80-90 pct. af brugerne rigtig glade for den løsning, mens de sidste 10 til 20 pct. kan føle sig generet af bivirkningerne.”

En man der drypper sine øjne
Der forskes i dag intensivt i medicinske behandlingmuligheder mod alderssyn.    FOTO: MOON SAFARI/SHUTTERSTOCK.COM

EDOF-linserne giver et godt syn på mellemafstand og lang afstand, og der er færre bivirkningerne end ved de multifokale linser. 

”Så det er et lidt mere sikkert valg. Til gengæld vil cirka en fjerdedel af dem med EDOF-linser få brug for en læsebrille efter operationen.”

Endelig er der også den monofokale linse, det vil sige en helt normal linse, hvor man skaber monovision, så det ene øje ser langt, og det andet ser bedst tæt på. Nina Jacobsen refererer til to nye reviews, der konkluderer, at de multifokale intraokulære linser giver et bedre, ukorrigeret syn på flere afstande og en højere grad af brilleuafhængighed end monofokale linser. 

”Til gengæld er der ikke samme risiko for bivirkninger i form af visuelle gener ved de monofokale linser.”

Den her afvejning for og imod bivirkninger fylder relativt meget i linsekirurgi, siger hun. 

”Derfor er det også vigtigt, at kirurgerne udvælger patientgruppen nøje. Man vil jo gerne have, at folk bliver glade for det, de får lavet, blandt andet fordi der er en forøget risiko ved at skulle fjerne linsen igen.” 

Findes de gyldne dråber?

Mange verden over er i gang med at forske i behandlings­muligheder, der er mindre ind­gribende end kirurgi, men lige så virknings­fulde. Her kommer medicinsk behandling højt op på hitlisten. 

”Nogle mener, det er her, de mest revolutionerende nye metoder skal findes,” siger Nina Jacobsen.

”Der arbejdes især med to virkninger. Den ene er dråber, der mindsker pupilstørrelsen, så der skabes et pinhole og dybdeskarpheden øges. Med den anden metode forsøger man med dråber at gendanne linsens elasticitet, så den bliver så blød, at den igen kan akkommodere.” 

Medicinalfirmaet Allergan har allerede i 2021 af de amerikanske sundheds­myndigheder (FDA) fået godkendt øjendråberne Vuity med en koncentration af 1,25 pct. pilocarpin, et stof, der trækker pupillen sammen. Nina Jacobsen har set enkelte i behandling med dråberne herhjemme og har også set nærmere på det studie, der ligger til grund for godkendelsen.

”Man havde 323 patienter med, der blev delt op i to grupper. Den ene gruppe dryppede med stoffet i begge øjne i 30 dage, mens placebogruppen dryppede med saltvand. Dem, der fik pilocarpin, kunne se signifikant bedre tæt på, tre og seks timer efter at de var blevet dryppet. På baggrund af det vurderer forskergruppen, at behandlingen er effektiv og sikker. Men hvis man ser nærmere på studiet, drejede det sig efter seks timer om henholdsvis 18 pct. i den behandlede gruppe mod 9 pct. i placebogruppen. Så kan man selv vurdere, om man synes, det er umagen værd.” 

I et andet studie så man på virkninger og bivirkninger hos 910 patienter, der blev dryppet med pilocarpin fra januar 2011 til juni 2018 og var i alderen 40 til 59 år. 

”Resultatet var, at nærsynet blev bedre i samme grad, som beskrevet i det andet studie. Der var klager over nedsat lysopfattelse, hovedpine, svimmelhed og øjentørhed. Bivirkninger, som vel egentlig er i den acceptable ende, især fordi mange oplevede, at de forsvandt efterhånden. Men spørgsmålet er, om dråberne er effektive nok til at blive udbredte herhjemme.”

Fremtidsvisioner 

Nina Jacobsens forventninger var større til de dråber, der skulle kunne forbedre linsens elasticitet.

”Dem forventede jeg mig virkelig meget af, da jeg først læste om dem. Men der blev jeg skuffet.”

I de dråber kombineres liponsyre med klorinklorid. Syren opløser de disulfidbindinger, man mener er årsagen til, at linsen bliver stiv med alderen. I museforsøg har man vist, at der skete et fald i bindingerne, og at linsens elasticitet dermed blev øget. Derefter blev behandlingen afprøvet på mennesker. Resultatet blev publiceret i det britiske tidsskrift ’Eye’ og viste, at forsøgspersonerne, der dryppede øjet to gange dagligt i 90 dage, fik et forbedret nærsyn sammenlignet med placebogruppen. 

”Det var jo fint. Men siden er et andet studie med samme dråber stoppet på grund af manglende effekt. Her konkluderede man, at der skal flere studier til for at afgøre effekten.” 

Alligevel tror Nina Jacobsen, at de medicinske muligheder kan udvikle sig lovende.

En mand der er i gang med putte kontaktlinser i øjet
Vores linser er perfekt lavet fra naturens side. Når vi bliver ældre, findes der i dag ikke en linsetype, der kan genskabe den. FOTO: PIXEL-SHOT/SHUTTERSTOCK.COM

Hun ved, at en forskergruppe på Rigshospitalet Glostrup er på trapperne med et studie, hvor de vil undersøge virkningen af nogle dråber, der kan øge hornhindens deformerbarhed kombineret med en linse, som ændrer formen. 

”Så vidt jeg har kunnet læse, vil dråberne gøre hornhinden blød og deformerbar, og linsen vil ændre hornhinden til et multifokuserende optisk system, altså lidt som en multifokal linse. Det bliver spændende at følge.”

Men naturligvis satses der også på andet end medicin. For eksempel arbejdes der fortsat på at udvikle en kunstig linse, der kan akkommodere lige så godt som den, vi er født med. 

”I virkeligheden er vi jo som udgangspunkt perfekt lavet fra naturens side. Problemet er, at linsen bliver mindre perfekt med alderen, og at udgangspunktet er svært at genskabe. Det er også derfor, det er vigtigt, at patienter, som overvejer den ene eller anden løsning, forstår, at de ikke kommer til at se, som da de var 20. Ingen af de løsninger, der er nævnt her, kan give en ungdommens syn tilbage. Om det nogensinde bliver muligt, står lige nu hen i det uvisse.”