Hvad støtter Øjenforeningen?

Vi modtager flere ansøgninger end dem, vi kan imødekomme. Midlerne går derfor kun til de mest støtteværdige projekter. På baggrund af det fremsendte materiale vurderer og rangordner Øjenforeningens Fagkyndige Komité ansøgningerne. Den Fagkyndige Komité har 12 medlemmer bestående af øjenlæger og andre sagkyndige.

Ansøgere skal benytte Øjenforeningens ansøgningsskema.

Ansøgninger, der ikke opfylder de formelle krav til ansøgningernes udformning, vil blive afvist.

Hvert enkelt projekt bliver vurderet på baggrund af en række kriterier såsom:

• hvorvidt projektet er relevant
• hvorvidt projektet er klart formuleret med hensyn til hypotese
• hvorvidt den valgte metode er egnet til verificering af hypotesen
• hvorvidt projektet er originalt
• hvor væsentlig en viden, projektet bidrager med
• hvor bredt projektet tilgodeser sygdomme i befolkningen
• om budgettet er klart og gennemskueligt
• hvorvidt igangværende projekter har god fremdrift

Ansøgningsfristen for ansøgninger om støtte til forskning i 2024 er d. 1. september 2023. Ansøgningsskemaet vil være tilgængeligt på denne side fra d. 1. juni 2023

Ansøgerne kan forvente svar på om, deres ansøgning vil blive imødekommet, umiddelbart før jul.

Siden 1982 har Øjenforeningen støttet projekter med over 110 mio. kr. Du kan se alle forskningsprojekterne på linket https://ojenforeningen.dk/ojenforeningen/stotte-til-forskning/forskningsprojekter 

I 2019 udgjorde forskningsstøtten 6,4 mio. kr. fordelt på 27 projekter. Det svarer til over halvdelen af Øjenforeningens samlede omkostninger.

Forskningsstøtten historisk set

Støtte til øjenforskningen har helt fra starten stået centralt i Øjenforeningens virke: I slutningen af 70’erne og begyndelsen af 80’erne blev det klart, at Danmark var langt bagud på områder som forskning, udvikling og forebyggelse indenfor øjenområdet. Man vurderede, at der var behov for midler dedikeret specielt til øjenfaget, så unge forskere kunne blive tilstrækkeligt kompetente til at konkurrere med de mere etablerede forskere om midlerne fra de store fonde. Til at vurdere de konkrete forskningsprojekter, stiftede man derfor en videnskabelig funderet fagkyndig komité.

Forskningsprojekter støttet af Øjenforeningen vurderes ud fra flere kriterier, bl.a.:

• Relevans: I hvilken grad tilgodeser projektet forebyggelse og helbredelse af øjensygdomme?
• Originalitet: I hvilken grad bidrager projektet med ny viden?
• Væsentlighed: Hvor væsentlig er den viden, projektet bidrager med?
• Brede: Hvor bredt funderet er projektet ift. at tilgodese sygdomme i befolkningen?

I dag er øjenforskningen i Danmark, godt hjulpet på vej af Øjenforeningens støtte, med helt i toppen af den internationale øjenforskning. Øjenfaget har haft mulighed for at tiltrække unge talentfulde læger med lyst og evne til forskning og udvikling. Det miljø, der er nødvendigt for, at vi hele tiden kan tilbyde den mest opdaterede behandling, er også blevet etableret, således at dansk øjenlægegerning nu praktiseres på højeste internationale niveau. F.eks. var Danmark det første land i Norden, der indførte den epokegørende nye behandling af våd AMD, hvor man sprøjter blodårevæksthæmmende medicin direkte ind i øjets indre. Hvor man tidligere var magtesløse og ikke kunne hjælpe denne patientgruppe, kan man i dag redde synet hos en stor gruppe patienter, som derved undgår et liv i blindhed.

Siden 2010 har Øjenforeningen støttet 252 projekter med i alt 35,7 mio. kr.

I 2016 udgjorde forskningsstøtten 5,9 mio. kr. fordelt på 24 projekter. Det svarer til 53 % af Øjenforeningens samlede omkostninger.