Tillykke

Direktør i Øjenforeningen bliver 50 år

For seks år siden blev Marijke Vittrup ansat som kommunikations­medarbejder, og efter et år afløste hun den tidligere sekretariatschef og blev ansat som direktør i Øjenforeningen.

Portrætbillede af direktøren i Øjenforeningen

Marijke Vittrup har siden hun startede i Øjenforeningen i 2016 sørget for at positionere Øjenforeningen både politisk og digitalt.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand

For seks år siden blev Marijke Vittrup ansat som kommunikations­medarbejder, og efter et år afløste hun den tidligere sekretariatschef og blev ansat som direktør i Øjenforeningen.

Marijke er uddannet cand.mag. i medie­viden­skab med speciale i formidling og kom fra forlags- og mediebranchen.

Udover tidligere aktiviteter som støtte til øjenforskning og information om øjensygdomme og synsfunktion har Marijke fokuseret på at fremme fælles interesser over for myndigheder og andre beslutnings­tagere på vegne af borgere med synsproblemer eller øjensygdomme og deres pårørende. Dertil kom Marijke med en forståelse for betydningen af, at et øget kendskab til øjenproblematikken forudsatte en intensiv tilstedeværelse på internettet og de sociale medier.

Marijke har formået i imponerende grad på internettet at få udbredt kendskabet til Øjenforeningens informationsindhold og samtidig udvide og forbedre kvaliteten af dette. Hun deltager aktivt i den sundhedsfaglige debat og er placeret i arbejdsgrupper, blandt andet i Danske Patienter.

Arbejdsopgaverne er store, men Marijke har magtet at tilknytte en række medarbejdere med ekspertise inden for it, politik, fundraising og kommunikation.

Marijke er en bestemt, men meget venlig leder. Selvom der af og til er behov for en meget hektisk aktivitet i sekretariatet, taber hun aldrig hovedet, men formår at løse presserende problemer uden negativitet blandt medarbejdere, forretningsudvalg eller hovedbestyrelse.

Øjenforeningen ønsker tillykke med de 50 år og håber på, at den imponerende aktive og analyserende indsats vil fortsætte i årene fremover.

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen