Fra hvidbog til forsøgsprojekt

I2021 offentliggjorde Øjenforeningen hvidbogen ’Ingen skal miste synet, mens de venter’. Hvidbogen har særlig fokus på, hvor svært det kan være at få en diagnose og komme i behandling i tide for patienter, der rammes af våd AMD. Den generelle udredningsret og behandlingsgaranti forhindrer ikke for sen opsporing og behandling. De patienter, der rammes af våd AMD, risikerer et unødigt synstab og i værste fald at miste synet. Samtidig dokumenterer hvidbogen, at problemet kun vil blive værre, hvis der ikke gøres noget. Kapaciteten er utilstrækkelig.

Succes trods corona

Øjenforeningen fik trods coronatider med succes afholdt en synskonference over nettet. Centrale politikere deltog. Hvidbogen og budskabet gjorde indtryk, og Danske Regioner fulgte op med nedsættelse af en arbejdsgruppe – en såkaldt taskforce. Den fik til opgave at se på, hvad der kan gøres for at løse kapacitetsproblemet inden for de eksisterende rammer. Ambitionen var, at taskforcen skulle arbejde hurtigt og komme med anbefalinger allerede i 2021. Det skete ikke. I stedet fik taskforcen en svær start. Den kom først i gang i 2022. Ud over Danske Regioner og Øjenforeningen er en bred vifte af aktører inden for øjenområdet med, blandt andre Dansk Oftalmologisk Selskab (DOS), Danske Øjenlægers Organisation (DØO), Dansk Erhverv og Optikerforeningen.

Anbefalinger dækker bredt

Taskforcen har afholdt fem møder og i december 2022 afsluttet første del af sit arbejde. Resultatet er en rapport med en række anbefalinger, som en enig taskforce står bag.

Taskforcen peger på flere muligheder, der kan være med til at løse kapacitetsproblemet. I forhold til antallet af praktiserende øjenlæger peges der på, at antallet kan øges gennem en bedre udnyttelse af aftalen mellem Danske Regioner og speciallægerne. Men det er også nødvendigt at øge antallet af uddannelsesstillinger inden for øjenområdet som et middel til at øge kapaciteten. Optikeruddannelsen kan fornyes, så optikere i højere grad kan integreres i opsporingen af våd AMD og andre øjensygdomme. Optikere med en uaktuel uddannelse skal have tilbudt efteruddannelse, så de kan komme på højde med en ny uddannelse. Taskforcen peger også på behovet for bedre udveksling af data på tværs af sektorer.

Læs eller download Øjenforeningens hvidbog

I 2021 udkom Øjenforeningen med hvidbogen ’Ingen skal miste synet, mens de venter’. Heri præsenterer Øjenforeningen fire tiltag, der skal løfte øjenområdet.

Læs mere her

Telemedicinsk sluse

Øjenforeningen har for taskforcen præsenteret et konkret forslag om en telemedicinsk sluse, der skal være med til at udvide adgangen til diagnose. En enig taskforce bakker op om igangsættelse af et forsøg med fem til ti optikerbutikker, hvor der etableres en telemedicinsk sluse til et hospital. Med den telemedicinske sluse kan optikerbutikkerne og hospitalet udveksle undersøgelser. Det vil både forbedre opsporingen af patienter med behov for behandling og forhindre overflødige henvisninger. Ud fra forsøgsprojektet kan man se på, om det er en løsning, der kan bredes ud.

Kunstig intelligens må vente

Der er generelt store forventninger til, hvad kunstig intelligens kan bidrage med af effektivisering i sundhedsvæsenet. Det spørgsmål har taskforcen også kigget på. Konklusionen er, at teknologien ikke er moden. Taskforcen har derfor ingen anbefalinger inden for det område.

I marts 2023 offentliggjorde Danske Regioner taskforcens afrapportering. Det afstedkom en vis medieinteresse, blandt andet i Børsen og på Sundhedsmonitor. Forslaget om den telemedicinske sluse blev i en pressemeddelelse fremhævet af formanden for Danske Regioners udvalg for det nære sundhedsvæsen, Christoffer Buster Reinhardt (K).

Danske Regioner har endnu ikke taget initiativ til at få sat forsøgsprojektet i gang. I Øjenforeningen vil vi naturligvis følge op og sikre os, at Danske Regioners opbakning til den telemedicinske sluse kan blive til virkelighed.