Forskning

Ilten i øjet sladrer om risikoen for synstab

Forsker i optometri Signe Krejberg Jeppesen har undersøgt iltmætningen i nethindens blodkar hos patienter med blodprop i nethindens vener.

”Jeg har blåt tøj på i dag,” siger Signe Krejberg Jeppesen med et glimt i øjet. Hun uddyber, at hun er iført blå uniform de dage, hvor hun arbejder med patienter. Signe Krejberg Jeppesen er ph.d. og adjunkt på kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab på Aarhus Universitet. Vi møder hende i farten mellem formiddagens kliniske forskning, som er forskning med patienter, og eftermiddagens skrivearbejde med en videnskabelig artikel. I dag har hun vist en forskningsårsstuderende, som hun er vejleder for, hvordan iltmætningen måles i nethinden hos patienter, mens de er fysisk aktive, fortæller hun.

Forsker i iltmætningen i øjet

Mætningen af ilt i blodet hos patienter med blodprop i øjet udgør hjørnestenen i Signe Krejberg Jeppesens videnskabelige arbejde. I sin forskning har hun været optaget af at finde muligheder for forbedringer ved behandling af blodprop i øjet.

”Ved at måle iltmætningen i nethindens blodkar undersøger vi, om vi kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af en såkaldt anti-VEGF-behandling,” forklarer hun.

Helt konkret har hun undersøgt, hvad iltmætningen i blodet, varighed og placering af blodproppen betyder for, hvor godt patienter med blodprop i øjet kommer til at se, også kaldet synsprognosen. Og ja, alle faktorer er af stor betydning, fortæller hun og uddyber:

”Min forskning viser, at iltmætningen og placeringen af blodproppen kan sige noget om synsprognosen.”

Risiko for synstab i tiden efter en blodprop

I den akutte fase, lige efter en blodprop er opstået, er det svært at forudsige risikoen for synstab, da flere forhold spiller ind. Blødninger i øjet skygger for de i dybere cellelag i nethinden, og dermed kan det være svært at vurdere, om disse lag er beskadiget af blodproppen.

Øjenforeningen

har bidraget med forskningsstøtte til Signes Krejberg Jeppesens forskning.

Efter en blodprop kan der, udover blod, også dannes væske i nethinden, og hvis vævet mangler ilt på grund af den nedsatte blodforsyning, vil nethinden forsøge at danne nye blodkar. Processer, der foregår i nethinden i et halvt til et helt år, måske endda længere tid, efter blodproppen er indtruffet.

De nye blodkar er ikke så robuste og vokser vildt oven på nethinden. Disse blodkar kan briste og give et træk i nethinden og dermed forårsage en såkaldt nethindeløsning, der kan betyde permanent nedsat syn og eventuelt blindhed. Væske i nethinden efter en blodprop medfører også hævelse, der påvirker synet, så det sløres, eller en lige streg opleves som bølgende.

Hvem har gavn af behandling?

”Og selvom det ’kun’ er det ene øje, der er ramt, kan det have store konsekvenser for den enkeltes mulighed for et normalt liv. Ved at kende iltmætningen i blodkarret dér, hvor blodproppen har siddet, tyder vores resultater på, at det er muligt allerede i den akutte fase at identificere, hvem der har risiko for synstab – og dermed, hvem der muligvis kan have gavn af behandling med anti-VEGF,” siger Signe Krejberg Jeppesen.