VÆRN OM SYNET

Indsprøjtning af medicin i øjet

Indsprøjtning af medicin i øjet er en skånsom behandling, som redder syn hos patienter med nethindesygdom

’Indsprøjtning direkte i øjet’ kan lyde som en meget voldsom behandling, men det er hvad tusinder af patienter hvert år bliver anbefalet. Det drejer sig om patienter, som er blevet henvist til sygehusets øjenafdeling på grund af nyligt synstab som følge af øjensygdom med væske i nethindens gule plet.

Normalt forventer man, at briller kan afhjælpe synsproblemer, men hvis man har sygdom i den gule plet - også kaldet macula - hjælper briller som regel ikke.

Hvilke øjensygdomme hjælper indsprøjtninger i øjet imod?

Behandling med indsprøjtning i øjet hjælper patienter med

våd AMD
diabetisk øjensygdom (diabetisk makulaødem) og
blodprop i nethindens blodårer

Disse tre øjensygdomme har det til fælles, at der er væskeophobning i den gule plet som følge af utætte blodårer. Der er blevet udviklet medicin, som tætner nye blodårer og også forhindrer dem i at vokse. Medicinen kaldes anti-VEGF (anti-vascular endothelial growth factor). Behandlingen omfatter typisk 3 injektioner med en måneds mellemrum og derefter vedligeholdelse efter behov. For nogle patienter er det nødvendigt med månedlige injektioner i flere år, og nogle få patienter med våd AMD har gået til behandling i årevis og fået mere end 50 indsprøjtninger. Det kan øjet heldigvis godt tåle.

Hvad er våd AMD?

Den mest almindelige årsag til væske i den gule plet er våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration), som også kaldes alderspletter på nethinden. AMD er den hyppigste årsag til svært synstab i den vestlige verden, og våd AMD er den alvorligste form for AMD. Våd AMD kan i løbet af uger til måneder ødelægge læsesynet. Ubehandlet våd AMD fører typisk til halvering af synsstyrken på et halvt år. Det svarer til, at hvis synet er normalt til nytår, så mister man kørekortet til sommer og læsesynet til jul.

Heldigvis har vi i Danmark siden 2007 kunnet behandle våd AMD med medicinindsprøjtninger i øjet. Behandlingen kan standse synstab hos 2 ud af 3 af patienter med våd AMD. Hver anden patient vil tilmed opnå en fremgang i synsstyrken. Behandlingen er så effektiv, at det årlige antal af nyblinde i Danmark er blevet halveret, siden behandlingen blev indført.

Ved våd AMD forsøger organismen at reparere nethinden ved at lade nye blodårer vokse næsten uhæmmet ind i nethinden (Figur 1). Men de nye blodårer forretter kun skade, idet de lækker væske, protein og blod ind i nethinden. Det kan synscellerne ikke tåle, og skarpsynet nedbrydes. Patienten ser en sløret plet i midten af synsfeltet og mange oplever formforvrængninger, hvor lige linjer ses som bugtede
– krøllesyn.

Behandling af våd AMD består i indsprøjtning af anti-VEGF, der tætner de nye blodårer og standser deres fremvækst (Figur 2).

AMD kan også udvikle sig til fremskreden tør AMD, hvor de lysfølsomme synsceller går til grunde over år. Der findes endnu ikke nogen godkendt behandling til fremskreden tør AMD, men der forskes meget i sygdommen og behandlingsforsøg er i gang på øjenafdelingerne i Roskilde og Glostrup.

Hvad er diabetisk øjensygdom?

Forhøjet blodsukker hos sukkersygepatienter kan påvirke de små blodårer i kroppen, så de bliver utætte og dårlige til at transportere blodet rundt i vævene. I øjet kan det blandt andet medføre, at der trænger æggehvidestoffer og væske ud i nethinden, så der opstår hævelse (ødem). Hvis væskeudsivningen når ind i den gule plet, hvor det skarpe syn findes, vil læsesynet bliver nedsat (Figur 3). Tilstanden kaldes diabetisk makulaødem. Behandling af makulaødem går ud på at tætne de små blodårer ved hjælp af indsprøjtninger med anti-VEGF.

Hvad er blodprop i nethindens blodårer?

De hyppigste blodpropper i øjet rammer de blodårer i nethinden, som fører blodet mod hjertet, kaldet venerne. Når blodet ikke kan løbe tilbage til hjertet, vil det stemmes op i blodårerne, som svulmer op og bliver så udspilede, at der siver blod og væske ud i nethinden. Synet vil blive stærkt sløret (Figur 4). Behandling af blodpropper i nethindens blodårer går ud på at tætne dem ved hjælp af indsprøjtninger med anti-VEGF.

Hvordan udføres indsprøjtningerne?

Selv om tanken om indsprøjtning i øjet lyder skræmmende, så kan det gøres skånsomt og hurtigt. Øjet bedøves, så selve indstikket er smertefrit, og indgrebet foregår sterilt, så risikoen for infektion er mindst mulig.

Behandlingen gives som en indsprøjtning af 0,05 milliliter vand med opløst anti-VEGF. Det svarer til den mængde væske, der er i en regndråbe. Indsprøjtningen gives direkte i øjeæblet (Figur 5). Der føres en kanyle ind igennem senehinden, det hvide i øjet, 4 mm bag hornhinden (Figur 6). På dette sted i øjet er det sikkert at stikke, så nålen ikke rammer hverken øjets linse eller nethinden. Indsprøjtningerne gives af læger eller specialsygeplejersker.

Indsprøjtning foregår på en operationsstue og udføres i dråbebedøvelse under sterile forhold. Den er smertefri. Hele processen varer kun 15 minutter. Det meste af tiden går med at komme ind på operationsstuen, blive lagt til rette, få kontrolleret hvem patienten er og hvilket øje, der skal behandles, få afvasket øjenlågene og få dryppet øjet med den første bedøvelse og desinficerende væske. Selve indgrebet tager kun 2-3 minutter.

Nogle gange kan patienten se medicinen, når den bliver sprøjtet ind i øjet. Efter indsprøjtningen kan man undertiden desuden se en sort boble nedadtil i synsfeltet, hvis der kommer lidt luft ind i øjet sammen med medicinen. Luftboblen forsvinder i løbet af et par dage.

Nogle gange rammes en lille blodåre i øjets slimhinde med nålen, så man får en blodsprængning, der kan ses uden på øjet. Det er helt ufarligt og blodet forsvinder i løbet af en uge.

Gør det ondt?

Et øje er let at bedøve med dråber. Indsprøjtningen gør derfor ikke ondt. Man kan dog være generet i øjet bagefter, især nogle timer efter indgrebet, når bedøvelsen holder op med at virke. Generne består typisk af grusfornemmelse i øjet, som skyldes, at slimhinden let bliver irriteret af de bedøvende og steriliserende øjendråber, som gives før indsprøjtningen.

Er der nogen bivirkninger eller risici?

Den hyppigste bivirkning er afskrabning på hornhinden. Det kan ske under indgrebet eller i timerne efter indsprøjtningen, hvor øjet er bedøvet. En afskrabning på hornhinden gør ondt, men heler i løbet af et døgn.

En alvorlig, men meget sjælden bivirkning, er infektion i øjets indre. Infektionen skyldes indføringen af nålen. For at forebygge infektion gives indsprøjtningen under sterile forhold på en operationsstue. Nethindeløsning og grå stær kan forekomme, men det er endnu sjældnere.

Alvorlige bivirkninger eller uheld sker ved mindre end 1 ud af 1000 indsprøjtninger. I de fleste tilfælde kan øjet reddes, selv hvis der kommer infektion i øjets indre, men det kræver akut behandling. Indsprøjtningerne giver ikke ar på nethinden, og øjet kan tåle mange stik. Der findes tilsyneladende ingen øvre grænse.

Ved tegn på bivirkninger i den første uge efter indsprøjtningen skal man straks undersøges af en øjenlæge

Hvis man inden for den første uge efter indsprøjtning af medicin i øjet udvikler rødme og smerter i øjet eller ser lysglimt og skygger i synsfeltet eller får tiltagende sløret syn, skal man straks kontakte den behandlende øjenafdeling. Den hyppigste årsag til smerter efter indsprøjtning er små afskrabninger på hornhinden, som heler af sig selv. En hovedregel er, at hvis smerterne forsvinder, når øjet holdes lukket, skyldes det ikke noget farligt.

Er der sygdomsfremkaldende bivirkninger ved behandlingen?

Anti-VEGF givet direkte i blodårerne i store doser til kræftpatienter er forbundet med risiko for blodpropper. Heldigvis får øjenpatienter kun medicinen lokalt som indsprøjtning i øjet og kun i meget små doser. Man har da heller ikke kunnet påvise nogen øget risiko for blodpropper blandt patienter, som får indsprøjtninger i øjet.

Hvor mange ind-sprøjtninger gives der i Danmark?

Der findes 8 øjenafdelinger i Danmark, som behandler patienter med indsprøjtninger i stor skala. I 2014 blev der givet knap 49.000 indsprøjtninger på landsplan. Antallet af injektioner er steget år for år (Figur 7). Det skyldes, at behandlingen ofte skal gentages.

Perspektivet på 10-års sigt

Behandling med indsprøjtninger i øjet er en sikker behandling, som hjælper tusindvis af danske øjenpatienter med at bevare syn. Ulempen er, at behandlingen skal gentages, hos nogle patienter så hyppigt som en gang hver måned. Der er begrundet håb om, at der inden for få år vil blive udviklet langtidsvirkende medicin, så man kan nøjes med færre indsprøjtninger.