Kunsten at finde den bedste balance
På Aarhus Universitetshospital sammenligner forsker Morten Brok Molbech Madsen to typer af hornhindetransplantationer for at finde frem til, hvilken type der har den bedste balance mellem opnået synsfunktion og bivirkninger.
Morten Brok Molbech Madsen, 29 år, er læge og ph.d.-studerende på Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Når han ikke forsker i hornhindetransplantationer, tager han på ture i naturen med familien, hvor de samler bær og lignende til at kokkerere med derhjemme.
Foto: Privat
Hvad går dit forskningsprojekt ud på?
Formålet med projektet er at sammenligne synsfunktion og bivirkninger efter to forskellige typer af hornhindetransplantation, hvor kun den inderste del af hornhinden skiftes. Gennem de sidste årtier har de forskellige transplantationsformer haft øget forskningsmæssigt fokus.
Jo tyndere, transplantatet har været, jo bedre synsfunktion har man tilsyneladende opnået. Med tyndere transplantater følger dog også en større risiko for bivirkninger, da transplantaterne er sværere at håndtere teknisk i forbindelse med operationen. Vi håber derfor, at projektet kan skabe klarhed over, hvilken transplantationstype der har den bedste balance mellem bivirkninger og opnået synsfunktion.
Hvilken forskel kan den gøre for patienterne?
Da projektet er et klinisk studie med patienter, vil resultaterne, når de er klar, kunne overføres direkte til de hornhindetransplantationer, der i dag laves på landets øjenafdelinger. Vi håber derfor, at projektet kan bedre kvaliteten af behandlingen til gavn for patienterne i nær fremtid.
Hvad er den største udfordring?
Den største udfordring har været at finde forsøgsdeltagere, som skal opfylde en række kriterier, der skal sikre, at vores resultater bliver retvisende og brugbare.
Dit medlemskab bidrager til, at Øjenforeningen hvert år kan uddele forskningslegater. I 2020 uddelte Øjenforeningen legater for 5,9 millioner kroner fordelt på 29 forskningsprojekter, der alle har til formål at forebygge og bekæmpe øjensygdomme og blindhed.
De skal desuden have øjensygdommen Fuchs’ endoteldystrofi, som kun fire pct. af befolkningen har, og de skal samtidig have behov for en grå stær-operation. Der er mange patienter, der gerne vil deltage til gavn for udviklingen på området og for de kommende patienter, men vores kriterier indsnævrer naturligvis feltet af kandidater til forsøget betydeligt.
Hvornår ser vi de første resultater?
Deltagerne til projektet findes løbende og skal fra tidspunktet, hvor transplantationen udføres, følges i ét år. Når vi har samlet alle vores data, skal vi have analyseret dem. Projektet strækker sig derfor over flere år, og inden vi har de første resultater, forventer vi, at der går cirka halvandet år endnu.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.