Interview

”Nu kan vi skrue op for behandlingen af nærsynede børn”

Øjenlæge Nina Jacobsen mener, at tiden er inde til at skrue op for forebyggelse og behandling af nærsynethed hos børn. Helt banebrydende er der nemlig nu tre forskellige behandlingstilbud til rådighed, der i videnskabelige studier har vist sig effektive. ”Nu kan vi få de gode tilbud udbredt og sat i system, så vi kan bremse og måske endda forhindre nærsynethed hos børn,” siger hun.

I mange år kunne nærsynethed (myopi) hverken behandles eller forebygges. Trods omfattende forskning kom man ingen vegne. Blev man nærsynet som barn, kunne man få briller eller kontaktlinser, og oftest blev nærsynetheden værre med årene.

”Men i løbet af de sidste fem-seks år er der sket en fantastisk udvikling,” fortæller øjenlæge Nina Jacobsen.

Hun var i september på en stor kongres om nærsynethed i Rotterdam i Holland, hvor optometrister, biologer og øjenlæger fra hele verden delte ud af deres viden om fremskridtene.

”Her blev det understreget, at vi i dag kan gøre meget for at nedsætte graden af nærsynethed og måske forhindre den. Nu skal vi så bare herhjemme blive bedre til at udbrede de forskellige behandlingsformer og udvikle fælles retningslinjer for dem og forebyggelsen, så mange flere får glæde af den. Det er den opgave, der står foran os.”

I de seneste par år er der sket store fremskridt i forhold til at forebygge og behandle nærsynethed hos børn. Herhjemme menes 20 pct. af de unge at være nærsynede.

Man ved ikke præcis, hvor mange nærsynede der er i Danmark, siger Nina Jacobsen. Kun ved man, at det langtfra står så slemt til som i Øst- og Sydøstasien. Her er der ligefrem tale om en epidemi. Op imod 70-80 pct. og nogle steder endda 90 pct. af børnene bliver nærsynede. Det betyder også, at omkring 20 pct. får den høje myopi på mere end 6 dioptrier. Ikke alene er det et handicap at være så nærsynet, man har også højere risiko for at få alvorlige øjensygdomme og andre komplikationer.

Også i Vesten er der beskrevet en stigende forekomst af nærsynethed. I 2016 kom en alarmerende WHO-rapport, der anslog, at 50 pct. af verdens befolkning i 2050 vil være nærsynede.

”Desto større er lettelsen over, at vi siden har set de her behandlingsmuligheder med god evidens blive tilgængelige. Det er klart, at det kommer til at påvirke graden af nærsynethed, og man kan forhåbentligt også nå at fange nogle, inden de bliver nærsynede,” siger Nina Jacobsen.

Kun langsomt stigende

Herhjemme menes kun omkring 0,4 pct. af befolkningen at være nærsynede i svær grad. Men som sagt er der ingen præcise tal. Man har haft tradition for at undersøge forekomsten af nærsynethed hos værnepligtige og ud fra det vurdere, hvor mange der er generelt. Der er tal fra 1884 og 1964, og Nina Jacobsen har gentaget studiet i 2004.

”Der var procentdelen af nærsynede blandt de værnepligtige mænd i Danmark nogenlunde uændret omkring 13 pct. Der var altså stort set ingen stigning sket på de 120 år.”

Efterhånden er man sikker på, at det spiller en stor rolle, hvor meget tid børn tilbringer udendørs

Andre danske studier har undersøgt forekomsten af nærsynethed hos børn, blandt andet et studie af Kristian Lundberg fra Fyn.

”Blandt dem var 18 pct. nærsynede. Altså en højere procentdel end i undersøgelse af de værnepligtige, så måske er der sket en stigning. Men der er mange usikkerhedsmomenter, da forekomsten afhænger af mange faktorer som for eksempel geografi (land/by), uddannelsesgrad, alder og etnicitet.”

Sollys er det bedste

I dag går man ud fra med et slag på tasken, at cirka 20 pct. af de unge er nærsynede, og det er jo også mange, som Nina Jacobsen understreger. Det antal giver god grund til at behandle og forebygge også herhjemme.

”Det er en femtedel af befolkningen, som jeg synes skal have samme mulighed for forebyggelse og behandling som andre steder i verden. Især fordi vi ved, at nærsynede har nemmere ved at få forskellige øjensygdomme, nogle endda synstruende. Det er ikke bare et spørgsmål om at tage nogle briller på, og så er det løst. Nærsynede har højere risiko for at udvikle grøn og grå stær, få nethindeløsning og nethindeforandringer (makulopati).

Der er stadig mange gåder omkring nærsynethed. En er, hvorfor man bliver det, en anden, hvorfor nærsynetheden kan blive værre.

”Efterhånden er man sikker på, at det spiller en stor rolle, hvor meget tid børn tilbringer udendørs. At opholde sig udenfor kan både bremse udviklingen af nærsynethed og begrænse forekomsten,” siger Nina Jacobsen.

På kongressen om nærsynethed i Rotterdam blev det beskrevet, at antallet af nærsynede var vokset særligt voldsomt i Sydøstasien i forbindelse med coronarestriktionerne. Fra 2019 til 2021 steg andelen af nærsynede børn i seksårsalderen for eksempel fra 12-13 pct. til 25 pct. i Hongkong. Og andelen af nærsynede børn i otteårsalderen steg fra 25 pct. til 35 pct.

”Man mener, det er, fordi børnene var mere hjemme og sad indendørs og lavede lektier. Og det er interessant, for det viser, at man ikke kun kan forhindre nærsynethed, men også forebygge yderligere progression ved at sende børn ud at lege. Det er også blevet bekræftet af metaanalyser.”

Hvorfor dagslyset har så stor indflydelse, er man til gengæld stadig usikker på.

”Nogle studier viser, at når øjet påvirkes af sollyset, frigives der dopamin fra nethinden, og dopamin er med til at bremse akselængdetilvæksten. Men om det er den eneste faktor, ved man ikke.”

En der er igang med at tage briller på — Briller, der er opbygget efter princippet med skarpt centralt syn og let sløret i periferien, kan også reducere nærsynethed hos børn.

I gang med klinikker

Netop det med at sende børn ud i det fri er vi gode til herhjemme, og det mener Nina Jacobsen også er en grund til, at vi ikke ser en større stigning i nærsynethed.

Sådan opstår nærsynethed

Nærsynede ser skarpt på nært hold, men sløret på lang afstand. Denne artikel handler om det, man på fagsprog kalder akselængde-myopi, som er klart den hyppigste type og indebærer risiko for komplikationer på den lange bane. For at man kan se et billede klart, skal lysets stråler brydes korrekt gennem øjets hornhinde og linse og ramme præcist på nethinden, hvor billedet modtages og sendes videre til hjernen. Ved akselængde-myopi vokser øjet sig for langt, så lysets brændpunkt ligger foran nethinden i stedet for på selve nethinden, som det sker i et normalt øje. Misforholdet skaber uklarheden. Graden af nærsynethed måles i dioptrier (D) med negativt fortegn, for eksempel -5,0 D.

”Det er en fuldstændig integreret del af vuggestue og børnehaveliv, at børnene kommer ud, og i skolerne gør de sig også umage for at få børnene ud i frikvartererne. Det er jeg sikker på spiller en rolle. Plus at børnene først starter i skole herhjemme, når de er seks år, og vi ikke har det meget konkurrenceprægede skolesystem, de har i Asien, hvor de sidder med hovedet i bøgerne hele tiden. I Danmark skubber vi til, at børnene er fysisk aktive udenfor, og det skal man bare blive ved med.”

Men ellers er både behandling og forebyggelse meget sporadisk, siger Nina Jacobsen.

”Fordi behandlingsmulighederne stadig er relativt nye, er der fortsat mange børn og unge, som ikke sættes i behandling. Vi skal mere i retning af at se på hvert enkelt barn, som er nærsynet og ved at blive mere nærsynet, og vurdere, hvordan man i det tilfælde kan prøve at stoppe den udvikling eller begrænse den med de nye metoder.”

I fremtiden tror hun, at behandlinger bliver mere systematiske, når der foreligger nationale retningslinjer for, hvem og hvornår man skal behandle.

I Danmark skubber vi til, at børnene er fysisk aktive udenfor, og det skal man bare blive ved med

”Jeg ser frem til, at de, der har brug for behandling, på et oplyst grundlag kan tage stilling til, hvilken type myopibehandling der passer bedst til dem. I flere andre lande, blandt andet Holland og England, er man langt fremme med at etablere myopiklinikker, det synes jeg også, vi skal mere i gang med.”

Billede af en kvinde — Når børn opholder sig udenfor i dagslys, er det med til at bremse både udviklingen og forekomsten af nærsynethed.

Sådan kan man behandle

Behandlingsmulighederne centrerer sig lige nu om tre forskellige metoder, hvoraf nogle har været afprøvet i videnskabelige studier i seks år og vist sig succesfulde.

Der er dels nogle specialfremstillede, bløde, multifokale kontaktlinser og specialfremstillede briller. Brillen og kontaktlinserne er opbygget på en måde, så man har et centralt skarpt syn og plus i den perifere del af kontaktlinsen og brillen. Ved at tilføre plus i periferien rykkes brændpunktet frem foran nethinden og samler lysets stråler der. Det kaldes også myopt defokus og har vist sig at begrænse aksetilvæksten i øjet. Det indebærer, at når man kigger på noget, står det skarpt, mens det i periferien er lidt sløret. Det kunne brugerne dog i de fleste tilfælde hurtigt vænne sig til. Ifølge flere studier er gevinsten ved denne teknik, at udviklingen i nærsynethed reduceres med op imod 60 pct.

”Det gælder for alle de her behandlingsformer, at barnet helst skal starte med dem så tidligt som muligt, når man har fundet ud af, at det er relevant at behandle. Og så skal de fortsætte, så længe øjet fortsat er i vækst, for at få den optimale virkning. Til gengæld er der, når det gælder brillerne, ingen risici forbundet med dem, og udefra ligner de helt almindelige briller. Med kontaktlinserne er der som ved andre bløde kontaktlinser en let øget risiko for hornhindebetændelse. Det får cirka 1 ud af 5.000 brugere på et år,” siger Nina Jacobsen.

Det tredje tilbud er Ortho-K-linser, hvor Ortho-K står for orthokeratology. Det er hårde linser, der omformer de yderste lag af hornhinden, mens man sover. De bygger på samme princip som ovenfor beskrevet, hvor man stimulerer den perifere del af nethinden med et myopt defokus. Her har man ikke briller eller kontaktlinser på om dagen, da hornhindens form midlertidigt er ændret af den hårde kontaktlinse, man sover med.

”Risikoen for hornhindebetændelse er større ved dem end med daglinser. Man regner med, at 1 ud af 1.000 brugere årligt får det. Så den vil nok ikke være førstevalget, men kan være en mulighed, hvis man af en eller anden grund ikke kan bruge linser eller briller i løbet af dagen.”

Øjendråber, der virker

En sidste behandlingsmulighed, man har store forhåbninger til, er en lav daglig dosis atropin, som er øjendråber, som store asiatiske studier har vist kan mindske udviklingen af nærsynethed hos asiatiske børn. Ph.d.-studerende Anders Hvid-Hansen er sammen med flere øjenlæger i gang med at undersøge, om de har samme gode virkning på europæiske børn.

”Studiet, der er støttet af Øjenforeningen, er et samarbejde mellem øjenafdelingerne på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Vejle Sygehus. En tredjedel af børnene behandles med en lav dosis atropin (0,01 pct.) i en periode på to år. En anden tredjedel får en højere dosis atropin (0,1 pct.) det første halve år, hvorefter de overgår til atropin i en lavere dosis de resterende 18 måneder. Den sidste tredjedel af børnene udgør en kontrolgruppe, der behandles med saltvandsdråber i to år. Efter endt behandling følger de børnene i et år.”

Vi forventer, at atropin også bliver et godt tilbud

Atropin udvider pupillen og hæmmer øjets fokuseringsevne. Hvorfor det begrænser udviklingen af nærsynethed, ved man endnu ikke. I højere dosis, for eksempel 1 pct., forringer det fokuseringsevnen så meget, at børnene ikke kan læse. De bliver også for lysfølsomme, og nogle udvikler allergi.

Billede af en kvinde der tager øjendråber — En lav, daglig dosis atropin i form af øjendråber, er en behandlingsmulighed, man har store forhåbninger til.

”Derfor gives det i den her lave dosis, som de store asiatiske studier viser, at børnene kan tolerere, og hvor der er få eller ingen bivirkninger. Vi forventer, at resultaterne er klar inden for et par år. Danske børn kan naturligvis godt behandles med atropin inden, men så længe studiet kører, og der findes andre muligheder, hvorfor så ikke vælge dem?” siger Nina Jacobsen.

Hun foreslår, at øjenlæger eller optikere, der møder nærsynede børn, måler øjnenes akselængde. Baseret på tilvæksten over et halvt år vurderes så, om barnet er i øget risiko for at blive meget nærsynet som voksen og dermed vil have gavn af myopi-behandling fremfor almindelige linser eller briller.

Hun synes også, at forældre, der selv er nærsynede og har et barn med begyndende nærsynethed, skal tale med deres øjenlæge, da behandlingseffekten er bedre, når man starter tidligt.

En der hviler sit hoved på sin arm — En defokuseringsbrille er forbundet med mindst mulig risiko for barnet.

Som udgangspunkt mener hun, man i første omgang skal vælge den behandling med mindst mulig risiko. ”Det er jo brillen med det perifere myope defokus. Så er der nogle børn, som ikke vil gå med briller, eller hvor det rent praktisk er uhensigtsmæssigt, og der er bløde kontaktlinser en god mulighed. Ortho-K-linsen kan bruges, hvis man ikke vil have linser eller briller på i løbet af dagen. Det er den prioritering, jeg ville gå efter. Vi forventer, at atropin også bliver et godt tilbud. Men nogle forældre er måske imod at dryppe deres børn med øjendråber hver dag, og så er vi tilbage ved brillerne og kontaktlinserne.”