Forskerfokus

Øjendråber mod nærsynethed hos børn

Asiatiske studier har vist, at nærsynethed hos børn kan bremses med en speciel type øjendråber. Forsker Niklas Cyril Hansens studie skal nu vise, om det har samme effekt hos danske børn.

Billede af en klippe
Af Redaktionen
Foto: Christina Eckmann-Hansen og Steen Cyril Hansen

Hvad går dit forsknings­projekt ud på?

Mit projekt undersøger, hvorvidt lavdosis atropin-øjendråber

(0,01 pct. og 0,1 pct.) kan bremse udviklingen af nærsynethed hos danske børn. Her ser jeg især på, om den mindskede udvikling bibeholdes efter to års behandling og et års behandlingspause.

Nærsynethed er et tiltagende problem på verdensplan, og det anslås, at op imod halvdelen af verdens befolkning vil være nærsynede i 2050. Nærsynethed skyldes typisk, at øjet vokser sig for langt, og billeddannelsen derfor sker foran nethinden i stedet for direkte på nethinden, hvor det skarpe syn sidder. Fra asiatiske studier ved vi, at lavdosis atropin-øjendråber kan mindske denne vækst af øjet. Men det er kun delvist belyst, hvorvidt øjendråberne virker lige så godt hos danske børn, og det er endnu uklart, om effekten bevares, efter at behandlingen er stoppet.

Hvilken forskel kan det gøre for patienterne?

Svær grad af nærsynethed medfører ikke kun sløret syn, der kan korrigeres med en brille eller kontaktlinser. Det øger også risikoen for synstruende øjensygdomme som for eksempel nethindeløsning og grå stær. Hvis vi kan behandle graden af nærsynethed, kan vi også nedbringe antallet af patienter, der risikerer at blive hæmmet af deres nærsynethed. Det vil øge deres livskvalitet og handlemuligheder i hverdagen – særligt senere i livet, hvor vi fra VIVEs undersøgelse Ældre og synstab (2021) ved, at ældre med synstab har lavere livskvalitet.

Titel

Niklas Cyril Hansen, 34 år, ph.d.-studerende på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, hvor han med støtte fra Øjenforeningen undersøger, om lavdosis atropin-øjendråber kan bremse udviklingen af nærsynethed hos danske børn, ligesom studier fra Asien har vist med asiatiske børn.

I sin fritid kan Niklas godt lide at cykle og ikke mindst fiske, som han gerne gør flere gange om ugen hen over foråret og sommeren. På billedet ses han i færd med at fiske ved Stevns Klint.  

Portrætbillede af forskeren

Hvad er den største udfordring?

Forsøgsdeltagerne er børn mellem seks og 12 år ved projektets start, og selvom de ’kun’ skal dryppe én gang i hvert øje før sengetid, så kræver det stor fleksibilitet og tid af dem og deres forældre. Projektet løber over tre år, og for at deltage skal man som minimum anvende dråberne i 75 pct. af tiden i de første to år, mens man hver tredje til sjette måned skal komme til opfølgende undersøgelser hos os i klinikken, hvilket tager to timer hver gang plus transport til og fra. Det sidste år skal man ikke dryppes, men fortsat komme til undersøgelserne.

Hvornår ser vi de første resultater?

I løbet af efteråret 2023 forventer vi at komme med en analyse på baggrund af data fra projektets første år, ligesom vi vil gøre det efter to år, som er den tid, vores forsøgspersoner har brugt atropindråberne. Når projektet efter tre år er færdigt i 2024, kan vi bedømme nærsynethedsudviklingen hos danske børn efter de to års behandling og efterfølgende et års behandlingspause.

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen