Øjenforeningens brochurer

AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration) er den mest almindelig årsag til svær synsnedsættelse i Vesten, og betegnes i daglig tale som ’alderspletter på nethinden’. Omkring hver tiende dansker over 75 år har AMD. Mennesker med AMD har forringet skarpt syn/læsesyn, da AMD påvirker sansecellerne i nethindens gule plet (makula). Symptomer på AMD er for eksempel billedudfald, sløret syn og synsforvrængning. Synsnedsættelserne varierer fra lette til meget svære. AMD kan på sigt føre til blindhed. Årsagen til sygdommen er ukendt, men risikoen for at udvikle AMD stiger med alderen. Arvelighed og rygning er ligeledes risikofaktorer. Du kan selv teste dine øjne for AMD med et "Amslerkort" - se Amslerkort nedenfor.

Blodpropper kan opstå i alle øjets væv, men er mest almindelige i nethinden og synsnerven. En blodprop i øjet kan have alvorlige konsekvenser. Opstår den i en arterie, vil vævet helt eller delvist miste iltforsyning, hvilket hurtigt medfører uoprettelige skader. Opstår den i en vene, er blodet forhindret i at komme væk, og blod og væske vil derfor i stedet presses ud i vævet. Symptomer på blodprop i øjet er synstab på det ene øje, forbigående blindhed og formørkelser, samt lysglimt. Skaderne, behandling og prognose efter en blodprop afhænger af, hvor i øjet den er opstået.

Hvad er Diabetisk øjensygdom? Diabetisk øjensygdom (retinopati) opstår hyppigst i øjets nethinde, og skyldes ødelæggelser af små blodkar. Ødelæggelserne viser sig som udposninger, blødninger eller forkalkninger. Opdages de tidligt, behøver de ikke blive synstruende eller behandlingskrævende. Diabetisk øjensygdom er imidlertid en lumsk sygdom, der ofte først opdages, når det mest optimale behandlingstidspunkt er forpasset. Derfor anbefales patienter med type 1 og type diabetes at gå til en årlig kontrol hos en øjenlæge, samt løbende få tjekket blodtryk, protein i urinen, kolesterolindhold i blodet og blodsukker.

200.000 danske mænd og 10.000 kvinder er født farveblinde. Farveblinde er i stand til at se farver, men de ser færre nuancer end normaltseende. Farveblindhed skyldes, at de sanseceller i nethinden, som stimuleres af dagslys (tappene) mangler eller reagerer svagere overfor lys end normalt. Der findes tre slags tappe, som opfanger henholdsvis rødt, grønt og blåt lys. En person, der mangler den type tappe, der opfanger det grønne lys, er farveblind for grønt og så fremdeles. Det er meget sjældent er være farveblind for blåt. Farveblindhed kan ikke helbredes, men det kan til tider afhjælpes med filterglas i briller eller kontaktlinser.

Fra at have en fast struktur forandrer glaslegemet sig med alderen, hvilket betyder, at synet bliver flydende og uklart. Det er som regel fredeligt, men hvis forandringerne opstår pludseligt, er de tegn på sammenfald af glaslegemet. Når det sker brister hæftningen til nethinden, og glaslegemet risikerer at lave rifter i nethinden og rive blodårer over. I 10-15 pct. af tilfældene udvikler rifterne sig til, at nethinden løsner sig og falder af. Uden behandling vil nethindeløsningen sprede sig til mere centrale dele af nethinden og påvirke læsesynet. Udtalt nærsynethed og tidligere operation for grå stær er risikofaktorer for nethindeløsning.

Mere end 3.000 danskere har mistet et øje. Årsagen kan være ulykker, kræft, grøn stær, infektioner, blodprop eller nethindeløsning. Som erstatning for det mistede øje vælger de fleste at få en øjenprotese. Protesen indsættes lidt tid efter, at det ødelagte øje er fjernet. I Danmark fremstilles øjenproteser af plastik og glas. Proteserne bevilges af det offentlige sundhedsvæsen efter behov. De fleste med glasøje får ny protese hvert andet år, mens plastikproteserne skiftes cirka hvert fjerde år. At miste et øje betyder, at synsfelt bliver mindre og rumsyn reduceres. Mennesker med øjenprotese kan derfor for eksempel ikke få erhvervskørekort.

I Danmark er mere end 100.000 personer i behandling for grøn stær, hvilket gør grøn stær til en af de mest almindelige synstruende sygdomme. Årsagen til grøn stær er ukendt. Sygdommen defineres ved et gradvist tab af nethindens inderste nerveceller. Tabet har den konsekvens, at dele af synsindtrykket ikke når hjernen, og derfor vil optræde som blinde pletter i synsfeltet. I den sene fase kan patienten få kikkertsyn. Øjentrykket udgør den væsentligste risiko enten ved at være forhøjet eller ved, at synsnerven ikke tåler et ellers normalt tryk. Den eneste nuværende behandling for grøn stær sigter således mod at sænke øjentrykket.

Grå stær forekommer oftest hos personer over 65 år. Grå stær opstår, fordi linsen med alderen bliver uklar. Sygdommen dækker over alle grader af uklar linse fra ganske let til massiv gråhvid uklarhed. Efterhånden som uklarhederne tager til, vil læsesynet påvirkes. Mange generes desuden af blænding fra sollys og lygter, mens andre oplever dobbeltsyn. Grå stær kan optræde som komplikation til for eksempel regnbuehindebetændelse og nethindeløsning. Der findes ingen forebyggende eller medicinsk behandling, hvorfor kirurgisk fjernelse af den uklare linse er den eneste behandling. Der laves cirka 50.000 af disse operationer hvert år i Danmark.

Hornhinden er den glasklare, kuppelformede hinde, der udgør den forreste del af øjet. Den er cirka 11 millimeter i diameter og har en krumning på knap otte millimeter. Hornhinden er gennemskinnelig, således at lyset uhindret kan passere ind i øjet. Lyset bliver brudt af hornhinden og linsen og samles derefter på nethinden. Her omdannes lyset til impulser, som sendes videre til hjernen, der omdanner impulserne til et billede.

I DANMARK bruger omkring 6-8 pct. af befolkningen kontaktlinser, svarende til omkring 400.000 danskere. Andre steder i verden er andelen af linsebrugere væsentlig højere. I USA er det for eksempel 10-12 pct. af befolkningen, der bruger kontaktlinser.

Tidligere var kontaktlinser mest udbredt hos unge i 20-25-årsalderen, men i dag er gennemsnitsalderen for nye kontaktlinsebrugere 38 år. Udviklingen skyldes med stor sandsynlighed, at det i dag er muligt at korrigere for både afstands- og læsesyn med linser. Nu om dage anvendes kontaktlinser af alle aldersgrupper.

Fra nul til seksårsalderen udvikles barnets syn. Det lille barn har brug for mange forskellige synsoplevelser for, at de celler i øjet, som omdanner lys til nerveimpulser kan udvikle sig rigtigt. Det kan bremse den normale synsudvikling, hvis barnet skeler, har nedsat syn eller har en øjensygdom. Det er derfor vigtigt, at forældrene er opmærksomme på barnets syn og sørger for at tage barnet til de nødvendige børneundersøgelser for at få undersøgt barnets syn regelmæssigt. Vær opmærksom på barnets symptomer og gennemfør de lette og sjove "gør det selv synstest" med barnet derhjemme. Det er især vigtigt, fordi barnet ikke selv er opmærksomt på eller kan ytre, at der er noget galt. Jo ældre barnet bliver, des vanskeligere er det at korrigere for et dårligt syn.

Fra 1980 og frem har det været muligt at erstatte briller eller kontaktlinser med forskellige operative indgreb. De operative indgreb korrigerer for brydningsfejl (nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl) ved at ændre den måde hornhinden krummer. Ved at afflade hornhindens krumning korrigeres for nærsynethed, ved at øge krumningen korrigeres for langsynethed, og ved at fjerne væv fra hornhinden korrigeres for bygningsfejl. Næsten alle raske personer kan opereres med gode resultater. Meget store brydningsfejl kræver dog særlige overvejelser. For selv om operationerne hele tiden forbedres, er de fortsat forbundet med mindre ricisi.

Rødt øje er et af de mest almindelige symptomer på, at der er noget galt med øjet eller at øjet reagerer på en sygdom et sted i kroppen. Øjet bliver rødt, når blodårerne i bindehinden påvirkes. Det kan der være mange grunde til, at de gør. Rødt øje kan for eksempel skyldes øjenbetændelse, øjenallergi, at et fremmedlegeme udløser irritation i bindehinden, eller at mikroorganismer udløser betændelse. Der kan også være mere alvorlige grunde til rødt øjet, for eksempel akut grøn stær eller regnbuehindebetændelse. I førstnævnte tilfælde bliver øjet meget rødt, og der opstår kraftige smerter og tågesyn. Det er vigtigt at kende årsagen til rødt øje, for at få igangsat den rigtige behandling.

Svagtseende og personer med alvorlige synshandikap vil typisk have gavn af optiske hjælpemidler, som kan hjælpe dem til at se på tæt hold eller på afstand. Svagsynsoptik omfatter blandt andet kontaktlinser, briller, kikkerter, lupper, kikkertbriller og filterglas. I dag findes der ydermere et stort udbud af elektroniske synshjælpemidler, for eksempel elektroniske lupper, læseapparater (CCTV) og iPad. Behovet for hjælpemidlerne afhænger af, hvor stor synsnedsættelsen er, samt behovet for læsning og andet nærarbejde. Det er muligt at søge rådgivning om og økonomiske støtte til synshjælpemidler på landets synsrådgivninger.

Synet har afgørende betydning for evnen til at færdes sikkert i trafikken, hvorfor der stilles specifikke krav til synssansen i forbindelse med udstedelse og fornyelse af kørekort til motorkøretøjer. Synskravene varierer alt efter, om kørekortet gælder til privatkørsel i almindelige køretøjer eller til erhvervskørsel. Ved synstesten lægges især vægt på billistens synsstyrke, synsfelt, dobbeltsyn, blændings- og kontrastfølsomhed. Billister, der lider af øjensygdomme, hvor synet forværres over tid, vil typisk få en tidsbegrænset ret til at køre bil for at sikre, at de fortsat opfylder synskravene og ikke bringer færdselssikkerheden i fare.

Det er meget almindeligt at have enten tørre, våde eller irriterede øjne. Omkring hver fjerde dansker over 50 år er ramt af et eller flere af disse symptomer i varierende grad. Øjets overfladetilstand har betydning for dets velbefindende, herunder for kvaliteten af synet. Tørre, våde eller irriterede øjne kan relateres til gener i øjenlåg, tårekirtler, tårekirtler eller bindehinde. Årsagerne kan være mange, og ofte er det ikke muligt at identificere en entydig forklaring på problemet. Det har vist sig, at symptomerne hyppigt optræder sammen med aldersbetingede ændringer i øjet, hormonelle forandringer, tørt indeklima og udvalgte lægemidler.

Øjenskader omfatter skader på øjeæble, øjenhule og øjenomgivelser. De fleste skader er ubehagelige, men fører sjældent til vedvarende synstab. Det drejer sig for eksempel om fremmedlegemer i øjet, overfladiske rifter på hornhinden og forbigående forbrændinger af hornhindens gennemsigtige hudlag. Hornhindeskader af denne karakter heler sædvanligvis op inden for få døgn. Øjenskader forårsaget af for eksempel penetrerende jernsplinter, stumpe slag mod øjet, fyrværkeri eller kemiske produkter hører derimod til i en helt anden boldgade. Denne type skader risikerer at medføre alvorlige, permanente skader på strukturer i øjet. Her kan du læse om og se illustrationer af de forskellige typer øjenskader, for eksempel når du eller barnet har fået noget i øjet og hvad du selv kan gøre ved øjenskaden, om du skal søge læge ved øjenskaden og om behandlingen af øjenskaden.