Nethinden Øjensygdomme

Hyppigste senkomplikation til diabetes og medfører risiko for synsnedsættelse og blindhed

Marie Elise Wistrup Torm, læge og klinisk assistent, Øjenklinikken, Forskningsafsnit Ø37, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat Diabetisk øjensygdom (retinopati) er den hyppigste senkomplikation til diabetes og medfører risiko for synsnedsættelse og blindhed. I forskningsprojektet kortlægges øjenstatus hos børn og unge med type 1-diabetes med nye metoder. Blodsukkeret følges tættere, end man før har kunnet gøre, og man måler og fotograferer forandringer i nethinden, som er så små, at man aldrig tidligere har kunnet lave optagelser af dem. Det skal hermed opklares, hvad der fører til varige skader, således at lægerne kan sætte ind med den bedst mulige forebyggelse. Der er grund til at antage, at tæt overvågning af blodsukker og øjenstatus hos diabetespatienter allerede fra barndommen kan sikre et godt helbred uden øjenproblemer langt ud i fremtiden. Målet er på den måde at gøre det lettere og sikrere at være diabetespatient i insulinbehandling.

I 2019 modtog hun i alt 167.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2020 modtog hun i alt 105.000 kr. fra Øjenforeningen, Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra henholdsvis Carl og Nikoline Larsens Fond på 55.000 kr. og en donation fra Helene og Viggo Bruuns Fond på 50.000 kr.
I 2021 modtog hun et legat på 220.000 kroner fra Øjenforeningen. Støtten er gjort mulig af en donation fra henholdsvis en anonym fond på 170.000 kroner og en donation fra Helene og Viggo Bruuns Fond på 50.000 kroner
I 2022 modtog hun i alt et legat 40.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

532.000 kr.

Periode

2019 - 2022

Af Marie Elise Wistrup Torm, læge klinisk assistent