Grøn stær

Undersøge strukturelle og funktionelle udfald hos børn opereret for medfødt grøn stær

Mathilde Mussmann von Arenstorff, læge, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup, for at undersøge strukturelle og funktionelle udfald hos børn opereret for medfødt grøn stær samt hvilken operationsmetode, der giver de bedste resultater for barnet. Læg dertil en undersøgelse af de underliggende mekanismer, der fører til sygdommen, herunder genetiske mutationer. Hypotesen er, at man ved at undersøge de kirurgisk behandlede patienter kan få værdifulde indsigter i udfaldene efter kirurgi, som vil kunne bidrage til optimering af behandlingsstrategier og forbedring af patientforløb. Håbet er, at man ved at klarlægge de underliggende mekanismer, der fører til sygdommen, kan opnå en bedre forståelse af medfødt grøn stær og dens prognose, hvilket kan føre til potentielle fremskridt inden for personaliserede behandlingsmetoder. Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil påvirke retningslinjerne for håndtering af medfødt grøn stær, og at de kan bruges til at forbedre synspotentialet og mindske risikoen for børn med medfødt grøn stær i fremtiden.

I 2023 modtager hun et legat på 420.000 kroner fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

420.000 kr.

Periode

2023