Behandling af nærsynede børn: En ny type brille kan vise sig at være et ligeværdigt alternativ til natlinser

Hvad går dit forsknings­projekt ud på?

Formålet med projektet er at sammenligne effekten af en ny type defokuseringsbrille (DIMS-brille) med natlinser (Ortho-K-linser) til behandling af nærsynethed hos danske børn i alderen 6-12 år.

Nærsynethed kendetegnes ved, at øjet bliver for langt. Jo længere øjet bliver, jo større bliver graden af nærsynethed, og jo større er risikoen for synstruende komplikationer. Formålet med behandlinger for nærsynethed er derfor at bremse øjets uhæmmede længdevækst i barndommen.

Natlinser bremser udviklingen af nærsynethed ved at bremse øjets længdevækst. Det nye DIMS-brilleglasdesign har i et enkelt asiatisk studie vist tilsvarende behandlingseffekt. Det er dog aldrig tidligere undersøgt, om behandlingerne er ligeværdige.

Natlinser tages på inden sengetid, hvorefter man sover med dem om natten. I løbet af natten ændrer de hornhindens form og lysets vej gennem øjet således, at når de tages ud den efterfølgende morgen, kan man se normalt uden brug af briller eller linser.

DIMS-brillen har man på, når man er vågen. Brilleglasset er bygget op med en central og en perifer del. Den centrale del fungerer som et almindeligt brilleglas, der giver skarpt syn. Den perifere del er derimod opbygget af en masse små segmenter, der har til formål at bryde lyset, så der dannes et defokus i periferien.

Dette perifere defokus ses både ved natlinser og DIMS-briller og menes at være årsagen til, at man kan bremse udviklingen af nærsynethed.

Projektet er et klinisk lodtrækningsstudie, hvor formålet med studiet er at afgøre, om de to behandlinger er lige effektive i forhold til at bremse øjets længdevækst og dermed udviklingen af nærsynethed.

Hvilken forskel kan det helt konkret gøre for patienterne?

Hvis behandlingseffekten af DIMS-brillen er ligeværdig med natlinsens, vil projektet føre til et nyt behandlingstilbud til nærsynede danske børn. Det vil være afgørende at kunne tilbyde en brille-behandling til børn, der ikke ønsker at bruge kontaktlinser.

Studiet har derfor stort potentiale både for den enkelte og samfundet, da det forventes at føre til en gevinst for samfundet med bedre øjensundhed, færre lægekonsultationer, færre operationer og færre invaliderende synshandikap, samt give de enkelte familier og børn frihed til at vælge den behandling, der passer bedst til dem.

Hvad er den største udfordring?

Den største udfordring er at finde forsøgsdeltagere i studiets første 15 måneder. Studiet begyndte i juni 2022, og vi forventer, at 84 børn kommer til at

indgå i projektet. Børnene skal være fra seks år til og med 12 år og nærsynet mellem -1,0 og -4,75 uden andre øjensygdomme. Det er derfor vigtigt at få formidlet muligheden om at deltage i projektet til familier med nærsynede børn.

Hvornår ser vi de første resultater?

Hovedbudskaberne vil blive søgt offentlig­gjort i relevante magasiner og blade som VÆRN OM SYNET.