Operation for grå stær hos børn: Færre øjendråber med binyrebarkhormon kan betyde, at færre bliver syge af medicinen, og samtidig kortlægges risikoen for senere at udvikle grøn stær

Hvad går dit forsknings­projekt ud på?

I vores projekt undersøger vi korttids- og langtidsfølgerne efter øjenoperation hos børn.

Når et barn bliver opereret i øjnene, skal der dryppes med binyrebarkhormon-øjendråber efter operationen. Denne medicin kan påvirke kroppen, så den danner mindre af kroppens eget binyrebarkhormon, hvilket kan udvikle sig til en livstruende tilstand. Vi skal undersøge om behandling med færre øjendråber efter øjenoperation vil mindske antallet af børn, som bliver syge af medicinen.

Tidligere undersøgelser har derudover vist, at børn, som er opereret for grå stær, har en højere risiko for at få grøn stær de første 10 år efter operationen. Grøn stær er en øjensygdom, som ubehandlet resulterer i, at man bliver blind. Med dette projekt ønsker vi også at undersøge livstidsrisikoen for grøn stær efter operation for grå stær i barndommen.

Hvilken forskel kan den gøre for patienterne?

Hvis vi kan identificere, hvilke børn som udvikler binyrebarkhormonmangel, kan vi målrette vores indsats: De raske børn vil ikke skulle gennemgå den invasive procedure, som kræves for at diagnosticere binyrebarkhormonmangel, og de syge børn vil kunne blive fulgt tættere, så de undgår at udvikle den livstruende tilstand, som kaldes Addison-krise.

Ved at bestemme livstidsrisikoen for grøn stær efter operation for grå stær i barndommen vil vi kunne hjælpe patienterne med at passe bedst muligt på deres øjne. Hvis risikoen for at udvikle grøn stær er høj, vil flere kontroller kunne fange sygdommen på et tidligt tidspunkt, så vi kan starte behandlingen og forhindre, at patienten mister synet.

Hvad er den største udfordring?

Da medfødt grå stær er en sjælden sygdom, er det svært at få en stor patientgruppe til vores studie om livstidsrisikoen for grøn stær.

Hvornår ser vi de første resultater?

Vores første resultater har vist, at der fortsat er børn, som udvikler binyrebarkhormonmangel, selvom mængden af øjendråber er blevet nedsat.

Vi har fundet en sammenhæng mellem udvikling af binyrebarkhormonmangel og den daglige mængde øjendråber per kilo krops­vægt. Vores resultater tyder også på, at nogle børn kun er midlertidigt syge, men herefter er i stand til at genoptage dannelsen af deres eget binyre­bark­hormon kort tid efter ophør af øjen­dråbe­behandlingen, samt at børn, som kun bliver opereret på ét øje, som regel ikke udvikler binyrebarkhormonmangel.

Vi har således opnået en bedre for­ståelse af, hvilke faktorer der med­virker til udviklingen af binyre­bark­hormon­mangel. På baggrund af vores resultater arbejder vi på at ændre retnings­linjerne for, hvornår og hvilke børn der skal testes for binyre­bark­hormonmangel, så vi ikke over­behandler de raske børn, men heller ikke overser de syge.

Vi forventer at have resultater om livstidsrisikoen for grøn stær omkring sommeren 2023.