Støtte til forskning
Hvert år uddeler Øjenforeningen mere end 6 millioner kroner kr. i forskningsstøtte.
Hvorfor er øjenforskning vigtig?
Den bedste vej til bekæmpelse af blindhed er nye og forbedrede behandlingsmuligheder for de øjensygdomme, der er skyld i svagsyn og blindhed. Nye behandlingsmuligheder opstår ikke ud af ingenting. De er resultatet af intens forskning. Ofte er der tale om årelange projekter på tværs af landegrænser.
Den største landevinding i nyere tid er sket inden for behandlingen af våd AMD. Hvor man tidligere stod magtesløs over for sygdommen, der uvægerligt førte til blindhed, kan man i dag behandle sygdommen, så en stor patientgruppe undgår blindhed. I dag forsker man på højtryk i f.eks. at finde behandling for tør AMD, bedre og tidligere diagnostik af grøn stær og de bagvedliggende årsager til en lang række andre øjensygdomme.
Øjenforeningen fokuserer på at støtte forskning, der forhindrer blindhed og giver nye, mere effektive behandlingsformer med færrest mulige gener for patienterne.
Øjenforeningen støtter forskning med legater og har siden 1982 støttet ny dansk øjenforskning med legater for over 130 millioner.
Ansøgningsfristen for ansøgninger om støtte til forskning i 2024 er d. 1. september 2023.
| Forskningsprojekt | Forskningsemne | Periode | Forsker og beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Vitro model af den ydre blod-nethindebarriere (yBRB) | AMD | 2019 - 2022 | Bjørg Skjøth Lunding, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (ISIM), Københavns Universitet, modtog et legat til at forske i de mekanismer, der er årsag til udviklingen af nethindesygdomme, for eksempel AMD. Projektet vil gøre brug af en in vitro model af den ydre blod-nethindebarriere (yBRB) til at undersøge, om pro-inflammatoriske signalmolekyler (cytokiner) påvirker cellerne i nethindens evne til at lave bestemte skadelige proteiner, herunder de proteiner, som spiller en rolle for udviklingen af druser (proteinudfældninger) under det yderste lag af nethindens celler. Dannelsen af druser sker flere år før udviklingen af AMD, og derfor er en forståelse af denne proces af central betydning for valg af behandlingsstrategi. De samme mekanismer vil blive undersøgt i in vivo mussemodeller. I 2019 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge, hvilke linser/operationsmetoder der giver størst patienttilfredshed og brillefrihed ved grå stær-operation | Grå stær | 2021 - 2022 | Anne Guldhammer Skov, læge og ph.d.-stud., Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup, til at undersøge, hvilke linser/operationsmetoder der giver størst patienttilfredshed og brillefrihed ved grå stær-operation og dermed giver det bedste synsresultat. Derudover vil projektet undersøge tolerancen af kirurgisk induceret styrkeforskel samt validere målemetoden ATR (Aniseikonia Tolerance Range). Forhåbentlig kan ATR være en fremtidig screeningsmetode til at vurdere, om en patient kan tolerere den styrke, der synes mest hensigtsmæssig for patienten. Denne viden er vigtig for at undgå uhensigtsmæssige linsevalg ved grå stær-operation og dermed undgå synsgener og samsynsproblemer efter operationen. I 2021 modtog hun 173.982 kroner fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Sammenligne kirurgi og medicinsk behandling af idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH). | Papilødem | 2018-2022 | Snorre Malm Hagen, læge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at sammenligne kirurgi og medicinsk behandling af idiopatisk intrakraniel hypertension (IIH). IIH er en invaliderende tilstand forårsaget af et øget væsketryk i hjernen. En alvorlig komplikation til IIH er papilødem (opsvulmning af synsnervehovedet), hvilket kan medføre varigt synstab eller blindhed. Papilødem kan behandles med vanddrivende medicin eller ved brug af forskellige kirurgiske interventioner. Det er imidlertid uvist, hvilke af de tilgængelige behandlinger, der gavner patienterne mest. Det ønsker projektet at finde ud af ved neurooftalmologisk og neurologisk at se på effekten af at tillægge kirurgi til medicinsk behandling. Behandlingseffekten måles blandt andet ved aflæsning af et indopereret måleinstrument, der kontinuerligt aflæser trykket i hjernen. Resultaterne kan potentielt få indflydelse på valg af behandling til papilødem fremadrettet. I 2018 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge om behandling, der dæmper kronisk inflammation, kan bremse udvikling af druser (alderspletter) hos patienter med Aldersrelateret Makula Degeneration (AMD) | AMD | 2022 | Kathrine Gotfredsen, læge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital Roskilde. Til at undersøge, om den behandling, der anvendes til patienter med MPN (myeloproliferative neoplasmer) til at dæmpe kronisk inflammation, også kan have en effekt på patienter med AMD (aldersrelateret makuladegeneration). MPN-patienter er i øget risiko for at udvikle AMD. Studier viser ligheder i mekanismerne bag udviklingen af AMD og MPN, der kan forklares med kronisk systemisk inflammation. Dette er grundlaget for, at en human inflammationsmodel for MPN også har været anvendt på AMD-patienter. Modellen beskriver, hvorledes kronisk systemisk inflammation hos MPN-patienter spiller en rolle i udvikling af AMD. I 2022 modtog hun 300.000 kr. Hvoraf 250.000 kr. er doneret af Fondation Juchum og 50.000 kr. er doneret af Grosserer L.F. Foghts Fond |
| Anatomiske og vaskulære risikofaktorer for iskæmisk synsnervesygdom | 2020 - 2022 | Lea Lykkebirk, læge og ph.d.-stud. Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup til at undersøge de anatomiske og vaskulære risikofaktorer for non-arteristisk anterior iskæmisk opticusneuropati, NA-AION (iskæmisk synsnervesygdom). NA-AION er den hyppigste årsag til akut, irreversibelt og ofte svært synstab blandt den midaldrende og ældre befolkning, og inden for de seneste år er der kommet opmærksomhed på, at NA-AION også kan forekomme hos børn og unge, ofte som følge af forkalkninger i synsnervehovedet. Der findes ingen behandling af tilstanden, og de præcise årsager og risikofaktorer er endnu ikke opklaret. Forsøget skal afdække risikofaktorerne for akut blodmangel i synsnerven og herunder undersøge, om diagnosen ’akut blodmangel i synsnerven’ dækker over flere forskellige sygdomme. Særligt fokus vil være på forkalkninger i synsnervehovedet, de såkaldte papildruser, i forhold til deres påvirkning af vævet i synsnervehovedet. I 2020 modtog hun et legat på 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
|
| At undersøges hvordan kunstige tårer med og uden konserveringsmidler påvirker øjets bægerceller, som udgør en vigtig komponent i øjets tårefilm | 2022 | Simone Ahrensberg, stud.med., Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet Vil undersøge de fysiske og kemiske egenskaber ved ’kunstige tårer’ med og uden konserveringsmidler. Tørre øjne er en hyppig sygdom i befolkningen (op mod 15 pct. af befolkningen over 65 år lider af tørre øjne). Tilstanden behandles primært med regelmæssig brug af kunstige tårer. En stor del af disse produkter indeholder konserveringsmidler, som er skadelige for øjets bægerceller og kan forårsage allergi og skade øjets overflade og dermed forværre symptomerne på tørre øjne. På trods af et stigende forbrug af kunstige tårer mangler der forskning på området. Dette studie vil skabe et bedre grundlag for valg af kunstige tårer, hvilket potentielt kan forebygge unødvendig sygdomsprogression, mindske bivirkninger og øge patienternes livskvalitet. I 2022 modtog hun 150.000 kr. Hvoraf 50.000 kr. er doneret af Helene og Viggo Bruuns Fond. |
|
| Nethindesygdom betinget af dannelse af antistoffer mod egen nethinde | Cancer i øjenregionen | 2012-2022 | Mette Kjøbæk Gundestrup Andersen, læge, øjenafdelingen, Glostrup Hospital, fik et legat til at undersøge danske patienter med nethindedystrofi med henblik på mulig genterapi. Nethindedystrofier er en gruppe af øjensygdomme, der ofte tidligt i livet fører til lysfølsomhed, nedsat syn og blindhed. De skyldes typisk en defekt i et af de gener, der er involveret i det første trin i billeddannelsen i øjets nethinde. Der findes på nuværende tidspunkt ingen behandling, men genterapi har vist sig lovende i flere studier. Dette studie har til formål at undersøge danske patienter med specifikke nethindedystrofier både klinisk og genetisk med de nyeste metoder samt at undersøge, i hvilken grad disse faktorer har betydning for sygdommens forløb. Dette gøres for bedre at kunne rådgive patienterne og for på længere sigt at åbne mulighed for, at danske patienter kan deltage i forsøg med genterapi og andre lovende behandlingsformer. I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge mulighederne for brugen af et ’stillads’ til at understøtte håndteringen af amnionmembraner ved nethinde-mikrokirurgi | 2022 | Madeline Evers Olufsen, læge, ph.d., Øjenafdelingen Rigshospitalet. Vil konstruere et ’stillads’, der binder og understøtter kirurgisk håndtering af amnionmembranen (AM), der benyttes i kirurgiske procedurer ved tilbagevendende og behandlingsresistente makulahuller (huller i den centrale del af nethinden), hvor den fremskynder anatomisk lukning og forbedrer synspotentialet hos patienterne. Der er dog flere vanskeligheder ved den kirurgiske håndtering af AM. Membranens tynde struktur og klæbende egenskab gør det svært at løsne den fra den kirurgiske pincet og udflade membranen, når den indsættes i øjet. Som sekundære mål vil projektet teste stilladsets integrering i det retinale væv og fordele og ulemper ved nedbrydelige stilladser kontra stationære samt evaluere dimensionerne af den kombinerede struktur efter den mekaniske manipulation ved kirurgisk procedure og vægte disse i forhold til dimensionerne af det subretinale rum. I 2022 modtog hun 140.000 kr. fra Øjenforeningen |
|
| At sammenligne den synsrelaterede livskvalitet for myope (nærsynede) danske børn ved behandling med henholdsvis natlinser og briller | Nærsynethed | 2022 | Flemming Møller, ph.d., dr.med., Øjenafdelingen, Sygehus Lillebælt, Vejle Udviklingen af nærsynethed hos børn i alderen 6-12 år kan bremses med 59 pct. over 18 måneder, hvis de benytter ’natlinser’. Natlinser er kontaktlinser, som børnene sover med, og når linsen fjernes om morgenen, er børnene brillefri. Vi ved imidlertid ikke, hvordan behandlingen med natlinser påvirker børnenes synsrelaterede livskvalitet, når den sammenlignes med børn, der bruger briller. Spørgeskemaet ’Pediatric Refractive Error Profile 2’ er oversat fra engelsk til dansk i en videnskabelig kontekst og anvendt på 30 nærsynede danske børn i alderen 6-12 år, hvor halvdelen har brugt natlinser og den anden halvdel enkeltstyrkebriller. Dette studie ønsker at opgøre resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. I 2022 alt modtog han et legat på 120.000 kr. Projektet er fuldt finansieret af Bagenkop Nielsens Myopi-Fond |
| Sammenligne effekten af en ny type briller kaldet Defocus Incorporated Multiple Segments (DIMS) | 2021 - 2022 | Lou-Ann C. Andersen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, til at sammenligne effekten af en ny type briller kaldet Defocus Incorporated Multiple Segments (DIMS) med natlinser (Ortho-Klinser) til behandling af nærsynethed hos danske børn i alderen 6-12 år. Jo længere øjet bliver, des større bliver graden af nærsynethed og risikoen for synstruende komplikationer. Natlinser bremser udviklingen af nærsynethed ved at bremse øjets længdevækst. Det nye DIMS-brilleglasdesign har i et asiatisk studie vist tilsvarende resultater. Hvis behandlingseffekten af DIMS-brillen viser sig at være ligeværdig med natlinsens, vil dette projekt føre til et nyt behandlingstilbud til det stigende antal nærsynede danske børn og potentielt betyde bedre øjensundhed, færre operative indgreb og færre invaliderende synshandicap. I 2021 modtog hun 150.000 kroner fra Øjenforeningen. Hele støtten er gjort mulig som følge af en donation fra en anonym fond |
|
| At finde en vej til bedre risikoprofilering og rettidig diagnose ved identifikation af potentielle molekylære biomarkører for glaukom (grøn stær) | Grøn stær | 2022 | Arevak Saruhanian, cand.med, ph.d.-stud., Øjenafdelingen Rigshospitalet. Projektet skal finde vej til bedre risikoprofilering og rettidig diagnose ved identifikation af potentielle molekylære biomarkører for glaukom (grøn stær). Glaukom (grøn stær) er den hyppigste årsag til irreversibel blindhed på verdensplan. Den eneste nuværende behandlelige risikofaktor er forhøjet øjentryk. Glaukom er langt oftest uden symptomer, indtil sygdommen er så fremskreden, at behandlingen i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig til at forebygge synshandikap eller blindhed. Udover arvelighed, øjentryk og alder har tiltagende studier antydet, at en nedsat energimetabolisme øger risikoen for at udvikle glaukom. Formålet med nærværende studie er at identificere biomarkører for glaukom ved at kortlægge energimetabolismen ud fra vævsprøver fra forsøgspersoner. Dette vil potentielt kunne hjælpe med at forudsige, hvem der er i risiko for at udvikle synstruende glaukom. I 2022 modtog hun et legat på 484.592 kr. Projektet er fuldt finansieret af Bagenkop Nielsens Myopi-Fond |
| Børn opereret for grå og grøn stær | Grøn stær, Grå stær | 2021 - 2022 | Diana Chabané Schmidt, læge og ph.d.-stud., Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup. Børn opereret for grå og grøn stær skal have binyrebarkhormondråber efter operationen for at forhindre inflammation i øjet. Nogle børn udvikler binyrebarkhormonmangel i forbindelse med øjendråbebehandlingen, og dette kan være livstruende. Første del af dette studie forsøger at finde genetiske årsager, der vil kunne hjælpe med at forudse, hvilke børn der er i risiko, og hvordan behandlingen vil kunne tilpasses det enkelte barn. Børn, der opereres for grå stær, risikerer endvidere at udvikle grøn stær efter operationen. Grøn stær er en sygdom, som ubehandlet medfører blindhed. Tidligere studier har kun påvist en øget risiko for grøn stær få år efter operationen, og livstidsrisikoen er ikke blevet undersøgt. Under anden del af dette studie ønskes det klarlagt, om disse børn bør følges livslangt. I 2021 modtog hun 500.000 kroner fra Øjenforeningen, hvoraf 50.000 kroner kom fra Helene og Viggo Bruuns Fond |
| Hyppigste senkomplikation til diabetes og medfører risiko for synsnedsættelse og blindhed | Nethinden, Øjensygdomme | 2019 - 2022 | Marie Elise Wistrup Torm, læge og klinisk assistent, Øjenklinikken, Forskningsafsnit Ø37, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat Diabetisk øjensygdom (retinopati) er den hyppigste senkomplikation til diabetes og medfører risiko for synsnedsættelse og blindhed. I forskningsprojektet kortlægges øjenstatus hos børn og unge med type 1-diabetes med nye metoder. Blodsukkeret følges tættere, end man før har kunnet gøre, og man måler og fotograferer forandringer i nethinden, som er så små, at man aldrig tidligere har kunnet lave optagelser af dem. Det skal hermed opklares, hvad der fører til varige skader, således at lægerne kan sætte ind med den bedst mulige forebyggelse. Der er grund til at antage, at tæt overvågning af blodsukker og øjenstatus hos diabetespatienter allerede fra barndommen kan sikre et godt helbred uden øjenproblemer langt ud i fremtiden. Målet er på den måde at gøre det lettere og sikrere at være diabetespatient i insulinbehandling. I 2019 modtog hun i alt 167.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Synsudviklingen hos for tidligt fødte børn | Øjensygdomme | 2019 - 2022 | Hajer Ahmad, optometrist, Øjenklinikken, Forskningsafsnit Ø37, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forske i synsudviklingen hos for tidligt fødte børn, født før 32. gestationsuge. En stor del af disse præmature får nedsat syn. Det skyldes blandt andet brydningsfejl, hjernebetinget synsnedsættelse og nethindesygdommen, præmaturitetsretinopati (ROP). Hos nogle børn er der ikke en umiddelbar forklaring på det nedsatte syn. I Danmark er der ikke nationale retningslinjer for opfølgning af synsudviklingen hos præmature børn. Projektet er således det første, der systematisk ser på årsagerne til synsnedsættelsen hos præmature født i perioden 1988-2015. Årsagen til de synsnedsættelser, som ikke er forklaret skal afdækkes, og børnenes livskvalitet og behov for synshjælpemidler bliver kortlagt. Projektet vil desuden undersøge, hvordan forskellige behandlingsstrategier har påvirket børnenes syn på kort og på lang sigt. Endelig ønsker projektet at fastlægge nationale opfølgningsprogrammer for præmature, der er behandlet for ROP i Danmark. I 2019 modtog hun i alt 220.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Bedre håndtering af Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH) | Idiopatisk Intrakraniel Hypertension | 2016-2022 | Elisabeth Arnberg Wibroe, KBU-læge, Lægerne ved Trianglen, modtog et legat til at forske i bedre håndtering af Idiopatisk Intrakraniel Hypertension (IIH). IIH, som er en tilstand udløst af forhøjet tryk i kraniet, er svær at diagnosticere tidligt. Derfor når IIH-patienter ofte at få svær permanent synsnedsættelse – og i få tilfælde blive blinde – grundet skader på synsnervens funktion. Projektet vil finde biomarkører for IIH i spinalvæsken til tidlig diagnostik og bedømmelse af sygdommens sværhedsgrad. Biomarkører, der kan relateres til det øgede kranielle tryk eller til skader på synsnervens funktion. Projektet gør brug af massespektrometri, OCT (lysbrydnings-teknik) og funktionelle forandringer i synsnerven, bedømt ved funktionen af de blå celler, der styrer pupillen, til at identificere relevante biomarkører. Formålet er bedre sygdomshåndtering, målrettet behandling og forebyggelse af svære/permanente synstab. I 2016 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøge proteinet sortilins betydning for tabet af nethindens nerveceller ved diabetes | 2021 - 2022 | Thomas Stax Jakobsen, læge i oftalmologi, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, og ph.d.-stud., Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, til at undersøge proteinet sortilins betydning for tabet af nethindens nerveceller ved diabetes. Det er målet ved blandt andet studier med antistoffer og genterapi at klarlægge sortilins betydning for tab af nerveceller i nethinden og vurdere et behandlingsmæssigt potentiale. Det er håbet, at forståelsen af sortilins rolle i nervecelletab i den diabetiske nethinde kan bidrage med generel viden om mekanismer involveret i tabet af nethindens nerveceller. Beskyttelse af nervecellerne som behandlingsmål er relevant på tværs af nethindesygdomme, og resultaterne fra projektet kan derfor have behandlingsmæssig betydning og føre til yderligere studier af sortilins funktion i en lang række degenerative nethindesygdomme. I 2021 modtog han et legat på 200.000 kroner fra Øjenforeningen, hvoraf 100.000 kroner kom fra Kirsten Friis-Nielsens Forskningsfond |
|
| Nedsat tåreproduktion | Tårekirtelvæv | 2019-2022 | Michael Møller-Hansen, læge, Øjenklinikken, Forskningsafsnit Ø37, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et til at forske i stamceller som en mulig behandling af nedsat tåreproduktion. Nedsat tåreproduktion har stor betydning for patientens livskvalitet på grund af irritation og synsforstyrrelser, og i værste fald kan tilstanden medføre synstruende komplikationer. I dag findes der ingen behandling, som effektivt kan øge tåreproduktionen. To dyreforsøg har imidlertid vist, at injektion af stamceller fra fedtvæv i tårekirtlen, er en sikker og effektiv behandling af hunde med nedsat tåreproduktion. Projektet vil som det første nogensinde undersøge, om det samme gør sig gældende i mennesker. I 2019 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge hvilken støtte og hjælp blinde og stærkt svagsynede unge skal tilbydes ift. at gennemføre en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet | 2022 | Nina Milde, sygeplejerske, klinisk underviser, cand.mag. i psykologi og sundhedsfremme & sundhedsstrategier, Øjenafdelingen, Rigshospitalet Glostrup Vil identificere, hvilke mekanismer der forårsager, at blinde og stærkt svagsynede unge i sammenligning med deres normaltseende jævnaldrende i væsentlig grad har nedsat livskvalitet og ingen eller meget lidt uddannelse. Projektet er bygget op omkring tre delstudier, der ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder vil identificere de bagvedliggende årsager til disse negative tendenser. Projektet vil komme frem til den bedste rehabiliterende indsats for blinde eller stærkt svagtseende unge med henblik på at øge deres muligheder for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og opnå beskæftigelse. I 2022 modtog hun 429.412 kr. Hvoraf 50.000 kr. er doneret af Helene og Viggo Bruuns Fond |
|
| At udvikle en sikker og effektiv genterapi til en musemodel for våd AMD | AMD | 2022 | Bjørn Kristensen Fabian-Jessing, læge, ph.d.-stud., Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet Til at udvikle en multi-genterapi målrettet flere af de patofysiologiske mekanismer bag våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration). Mekanismerne bag sygdomsudviklingen er komplekse, men proteinet VEGF spiller en central rolle. Inden for de seneste år er der udviklet en ’anti-VEGF’-genterapibehandling, der har forbedret prognosen radikalt for denne patientgruppe, men der er stadig en god del af disse patienter, der ikke responderer på behandlingen eller kræver gentagne injektioner i øjet over en lang årrække. Der er tidligere vist gode resultater ved brug af såkaldt RNA-interferens i en musemodel. Dette skal nu afprøves på en anden cellelinje (melanocytter), og herefter skal der udføres et in vivo-interventionsstudie i en musemodel. I 2022 modtog han 80.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandling af Fuchs Endoteldystrofi | 2020 - 2022 | Morten Brok Molbech Madsen, læge og ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Legatet skal bruges til at undersøge synsfunktion og bivirkninger efter hornhindetransplantationer til behandling af Fuchs Endoteldystrofi. Fuchs’ endoteldystrofi medfører uklarheder i øjets hornhinde, der opstår på grund af dannelsen af knoplignende forandringer på hornhindens inderside samt tab af de såkaldte endotelceller, der normalvis søger for at holde hornhinden velhydreret. Ved tab af cellerne ophobes væske i hornhinden, og synet sløres. Sygdommen optræder sjældent for 30-40 årsalderen, ses oftere hos kvinder end mænd og anslås at forekomme hos omkring 4 pct. af befolkningen. Hornhindetransplantation har vist sig at være en effektiv behandling af sygdommen. I Danmark udføres årligt cirka 600 transplantationer, hvoraf cirka 70 pct. udføres som enten DSAEK eller DMEK. Ved begge teknikker fjernes knopperne på hornhindens inderside, ligesom nye endotelceller tilføres. Teknikker adskiller sig fra hinanden ved deres tykkelse idet transplantatet ved DSAEK er cirka 100 mikrometer tykt mod blot 15 mikrometer for DMEK. Undersøgelsen har til formål at sammenligne teknikkerne med hensyn til synsfunktion og bivirkningsprofil. I 2020 modtog han et legat på 250.000 kr fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra henholdsvis en anonym giver på 150.000 kr. og en donation fra |
|
| Bremse udviklingen af nærsynethed hos børn | Nærsynethed | 2017-2022 | Trine Møldrup Jakobsen, læge og præ-ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Vejle Sygehus modtog et legat til at undersøge, om det er muligt at bremse udviklingen af nærsynethed hos børn ved at bruge Ortho K-linser (natlinser). Et nærsynet øje er længere end et normaltseende øje, hvilket betyder, at synet defokuseres, og skarpsynet er mindre præcist. Natlinser modvirker defokuseringen, da de påvirker øjets længdevækst. Studier på asiatiske børn har vist, at de reducerer længevæksten med op til 50 pct. Grundet genetik og miljømæssige forskelle er det uvist, om det er tilfældet hos nordeuropæiske børn. Det skal projektet afklare. 25 danske børn udstyres med natlinser, mens 25 får briller. Ud over at sammenligne sygdomsudviklingen grupperne imellem undersøges børnenes livskvalitet og sikkerheden ved brug af natlinser også. I 2017 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge overlevelsen efter lymfekræft i øjenregionen | 2022 | Stine Dahl Vest, læge, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Rigshospitalet Glostrup. Vil undersøge den prognostiske betydning af lymfekræfts specifikke placering i øjenregionen samt hyppigheden af gen- og proteinforandringer og deres betydning for patienternes overlevelse. Lymfekræft er den hyppigste ondartede tumor i øjenregionen blandt den danske befolkning. Sygdommen og den aktuelle behandling medfører risiko for nedsat syn og blindhed. Lymfekræft udvikles på baggrund af genforandringer, som fører til forandringer på proteinniveau. På nuværende tidspunkt kendes kun få af disse gen- og proteinforandringer, og deres betydning for patientens prognose er ikke belyst. Identifikation af sygdomsfremkaldende gen- og proteinforandringer kan bidrage til diagnosticering af patienter med dårlig prognose samt på sigt udvikling af individualiseret behandling, der vil kunne bedre overlevelsesrate og livskvalitet. I 2022 modtog hun 400.000 kr. fra Øjenforeningen |
|
| At undersøge forekomst, klassifikation, dødsårsager, behandlingsresultater og genetiske forandringer i irismelanomer (modermærkekræft i regnbuehinden) fra 1943 til 2021 | Nærsynethed | 2022 | Kristoffer Nissen, læge, ph.d.-stud, Øjenafdelingen, Rigshospitalet. Vil opgøre forekomsten af irismelanomer i Danmark fra 1943 til i dag samt beskrive overlevelse og dødsårsager og karakterisere den genetiske profil af irismelanomer og undersøge, om cellernes DNA viser tegn på UV-skade. Modermærkekræft (uvealt melanom) er den hyppigste kræftform i øjet blandt voksne og udgør cirka 4 pct. af alle ondartede melanomer, der forekommer i kroppen. Melanomerne opstår i øjets pigmenterede væv (uvea). Irismelanomer udgør kun cirka 5 pct. af alle melanomer i øjet og er karakteriseret ved en væsentlig lavere dødelighed end andre uveale melanomer. Hvorfor er uvist, og der foreligger kun få studier af disse tumorer. Der er dog tiltagende interesse for irismelanomer, da de ligger i den UV-lyseksponerede del af øjet og derfor måske kan sammenlignes med melanomer på huden. I 2022 modtog han et legat på 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Kliniske og genetiske faktorer, der er afgørende for udvikling af nethindedystrofier | Nethinden | 2012-2022 | Mette Kjøbæk Andersen, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forske i kliniske og genetiske faktorer, der er afgørende for udvikling af nethindedystrofier. Nethindedystrofier er en gruppe af sygdomme, der som oftest skyldes en defekt i et af de gener, der er involveret i billeddannelsen på nethinden. I dag findes der ingen godkendt behandling i Danmark, men flere studier har indikeret, at genterapi har effekt på nethindedystrofier. For at danske patienter på sigt skal kunne indgå i forsøg med genterapi og andre lovende behandlingsformer, er det nødvendigt med beskrivelser af sammenhængen mellem sygdommenes genetiske profil og det kliniske udtryk, hvilket netop er indeværende projekts formål. Informationerne indhentes i registrene over arvelige øjensygdomme, som er ajourført med de nyeste genetiske metoder. I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| At undersøge om tidlig diagnose af Stickler syndrom kan forbygge alvorlige konsekvenser af sygdommen hos unge voksne | 2022 | Kirstine Bolette Boysen, cand.med., ph.d.-stud., Øjenafdelingen Rigshospitalet Glostrup. Godt halvdelen af alle patienter med Sticklers syndrom får nethindeløsning, og heraf rammes de fleste, inden de er fyldt 20 år. Det er tale om riftrelaterede nethindeløsninger, som ofte er meget udtalte og svære at behandle. Tidligere forskning har vist, at profylaktisk laser- eller kryo-behandling har en beskyttende effekt. Men for at dette kan opnås, skal individet være diagnosticeret med Sticklers syndrom, inden nethindeløsningen indtræffer – men ofte er det omvendte tilfældet. Dette forskningsprojekt ønsker at øge den viden, vi har om Sticklers syndrom, for at kunne stille diagnosen tidsnok til, at de svære nethindeløsninger kan forebygges og synshandicap undgås. I 2022 modtog hun et legat på 704.000 kr. Projektet er fuldt finansieret af Bagenkop Nielsens Myopi-Fond |
|
| Undersøge den genetiske baggrund for udviklingen af papildruser (aflejringer i synsnerven) | 2021 - 2022 | Alvilda Hemmingsen Steensberg, læge og ph.d.-stud., Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup, til at undersøge den genetiske baggrund for udviklingen af papildruser (aflejringer i synsnerven). De forekommer hos 2 pct. af befolkningen, men hyppigheden er forøget hos patienter med retinitis pigmentosa (RP). Årsagen til sygdommen er endnu ikke klarlagt, men studier peger på en sandsynlig genetisk komponent. Dette studie vil undersøge forekomsten af papildruser hos patienter med RP. En bedre forståelse af, hvor hyppige papildruser er, samt betydningen for synsfunktionen vil bidrage med viden om både papildruser og RP. Derudover undersøger studiet familier med mange tilfælde af papildruser, og der ledes efter mulige gener, der er ansvarlige for øjensygdommen. Såfremt et eller flere ansvarlige gener kan identificeres, vil det bidrage med viden om, hvorfor papildruser udvikles hos nogle personer, og forhåbentligt bidrage til at komme en behandling nærmere. I 2021 modtog hun 91.647 kroner fra Øjenforeningen |
|
| kortlægge forekomsten af og komplikationerne ved indgreb i øjets indre | Grå stær, Øjensygdomme | 2019-2022 | Birgitte Romme Nielsen, introduktionslæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, fik et forskningslegat til at kortlægge forekomsten af komplikationer ved intraokulære indgreb (operationer i øjets indre) i Danmark baseret på landspatientregisteret. Intraokulære operationer er i kraftig stigning i Danmark, og det er væsentligt at holde øje med komplikationsraten, da komplikationer kan opstå med måneders forsinkelse. Ved at kende udbredelsen kan daglig klinisk praksis optimeres og overflødig kirurgi forebygges. I det seneste udtræk fra landspatientregisteret ses en markant stigning i antallet af nethindeløsninger, og det bør undersøges nærmere, om intraokulære indgreb er skyld i denne stigning. Foreløbige resultater viser, at risikoen for nethindeløsning er markant forhøjet, når glaslegemet fjernes på et øje, der ikke er opereret for grå stær. Endelig ses det, at der er en betydelig forskel i forekomsten af glaslegemeoperationer mellem regionerne. Med projektet ønskes det at belyse disse forskelle, så der er et udgangspunkt for at diskutere nationale retningslinjer. I 2019 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen, hvoraf 50.000 kr. kom fra Carl og Nikoline Larsens Fond |
| Hvordan man bedre kan diagnosticere og forebygge atopisk keratoconjunktivitis | 2021 - 2022 | Pernille May Hansen, læge og ph.d.-stud., Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup, til at undersøge, hvordan man bedre kan diagnosticere og forebygge atopisk keratoconjunktivitis. Børneeksem (atopisk eksem) er en almindelig inflammatorisk hudsygdom hos børn og voksne. Cirka 20 pct. af patienterne oplever på et tidspunkt øjenbetændelse, og hos flere bliver denne tilstand kronisk og potentielt synstruende. Atopisk keratoconjunktivitis er den mest frygtede af mulige komplikationer, da den kan føre til blindhed. Der er meget lidt viden om sygdomsudviklingen og karakteriseringen af atopisk keratoconjunktivitis, og om der er en eventuel sammenhæng mellem øjengenerne og symptomerne fra huden. Formålet med studiet er at karakterisere atopisk keratoconjunktivitis og herudover at vurdere sygdomsbyrden både i forhold til hud- og øjensymptomer, og hvordan denne adskiller sig fra patienterne uden denne tilstand. Med øget viden vil man i fremtiden kunne diagnosticere atopisk keratoconjunktivitis hurtigere og bedre, hvormed tidligere behandling kan igangsættes, således at risikoen for svære komplikationer nedsættes og synstab hindres. i 2021 modtog hun et legat på 250.000 kroner fra Øjenforeningen |
|
| Tårefilmens proteinforandringer ved betændelse i øjenlågsranden | 2020 - 2021 | Danson V. Muttuvelu, læge og ph.d.-stud. Øjenpatologisk sektion, Rigshospitalet, modtog et legat til at undersøge tårefilmens proteinforandringer ved blefarit (betændelse i øjenlågsranden). Blefarit er en betændelsestilstand i øjenlågskanten og er så hyppig, at en praktiserende øjenlæge typisk ser op til flere patienter med blefarit i løbet af en dag. Sygdommen kan blandt andet medføre sår på hornhinden, hornhindebetændelse og karvækst i hornhinden, samt forværre tørhed i øjet og give kraftig forværring af allergisk øjenbetændelse. Det er veldokumenteret, at man kan lindre blefarit ved god øjenlågshygiejne, men der er ikke megen viden om, hvordan lindringen præcis opstår. Der findes imidlertid en teori om, at den sker gennem forandringer i tårefilmens proteinsammensætning, og hensigten er derfor at undersøge denne teori gennem systematisk protein- og bakterieanalyse. Målet med undersøgelsen er således at afdække, om øjendråber tilsat særlige proteiner vil kunne behandle blefarit endnu bedre end de midler, der findes i dag. I 2020 modtog han 100.000 kr fra Øjenforeningen |
|
| Forskelle mellem originale og generiske prostaglandinanaloge øjendråber | Grøn stær | 2018-2021 | Anne Hedengran Nagstrup, læge og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at undersøge, hvorvidt forskelle mellem originale og generiske prostaglandinanaloge øjendråber har betydning for behandlingseffekten ved grøn stær. Fra Lægemiddelstyrelsens side stilles der krav om, at generiske øjendråber er identiske med det originale præparat med hensyn til det aktive stof. Hvad angår ikke-aktive stoffer stilles der kun krav til identisk farmakologisk form og bioækvivalens. Ny forskning har vist forskelle i kemiske egenskaber for originale og generiske midler, hvilket har skabt bekymring om, om forskellene har betydning for effekt og bivirkninger. For at gå bekymringerne efter i sømmene vil projektet systematisk sammenligne kemiske egenskaber ved originale dråber med generiske varianter, samt teste dråbernes effekt på cellekulturer og påvirkning af øjet hos patienter med grøn stær. Målet er at frembringe et evidensbaseret grundlag for bedre rådgivning. I 2018 modtog hun i alt 300.000 fra øjenforeningen, heraf 80.420 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond |
| Sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær | Grøn stær | 2018-2021 | Afrouz Ahmadzadeh, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forske i, hvilken type antiinflammatoriske øjendråber, der på lang sigt sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær, som har fået foretaget en tryksænkende operation. Udbyttet af den tryksænkende operation bestemmes i høj grad af, hvordan øjet heler op. Kroppens naturlige sårhelingsmekanisme forsøger at lukke hullet, hvorfra øjenvæsken siver ud. For at forhindre, at hullet lukkes til, og trykket atter stiger, får patienterne i dag antiinflammatoriske øjendråber indeholdende steroid efter operationen. Steroid er imidlertid associeret med mange bivirkninger, f.eks. udvikling af grå stær, lækager og infektioner. Projektet ønsker derfor at undersøge, om en anden type øjendråber med en mere favorabel bivirkningsprofil, NSAID (non-steroid anti-inflammatoriske dråber), kan erstatte steroid som postoperativ behandling og dermed optimere det kirurgiske resultat. I 2018 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Kortlægge geno- og fænotype hos patienter med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa | Retinitis Pigmentosa | 2018-2021 | Kristian Lisbjerg, læge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at kortlægge geno- og fænotype hos patienter med øjensygdommen Retinitis Pigmentosa (RP). RP er en invaliderende øjensygdom med en autosomal dominant arvegang. RP kan på sigt føre til blindhed. Det er påvist, at mutationer i en række forskellige gener forårsager RP. Projektet ønsker at studere et særligt fænomen kaldet non-penetrans, som optræder hos RP-bærere med mutationer i genet PRPF31. Denne gruppe bliver af hidtil ukendte grunde asymptomatiske bærere af RP, og udvikler således ikke sygdommen. Håbet er, at man ved at kortlægge epigenetiske, genetiske og miljømæssige faktorer, der kan være associeret med non-penetrans, i fremtiden kan forudsige, hvilke RP-bærere, der ikke behøver bekymre sig om at udvikle den invaliderende sygdom. Den indhentede viden kan desuden på sigt forhåbentlig bidrage til nye behandlinger af RP. I 2018 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Lavdosis atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed hos danske børn | 2021 | Niklas Cyril Hansen, ph.d.-stud., Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup til at undersøge, om lavdosis atropin kan bremse udviklingen af nærsynethed hos danske børn. Forekomsten af nærsynethed er i løbet af de seneste 20 år steget væsentligt flere steder i verden, hvilket er bekymrende, da de højere grader af nærsynethed er forbundet med øget forekomst af blandt andet nethindeløsning og grå stær. Nyere forskning har beskrevet en halvering i udvikling af nærsynethed hos børn i Asien ved behandling med lavdosis atropin, med kun beskedne og klinisk ubetydelige bivirkninger, hvilket er opsigtsvækkende. Dette studie tilsigter at afklare optimal dosering af behandlingen, og hvorvidt effekten er lige så god hos danske børn. I 2021 modtog han et legat på 620.000 kroner fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
|
| Ny metode til at reducere niveauet af VEGF hos patienter med AMD | AMD | 2018-2021 | Silja Hansen, reservelæge, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge en ny metode til at reducere niveauet af VEGF hos patienter med AMD. Opregulering af VEGF spiller en afgørende rolle for udviklingen af patologisk karnydannelse ved AMD. Karnydannelse er én af årsagerne til, at AMD på sigt kan føre til blindhed. I dag behandles AMD med gentagne injektioner med anti-VEGF. Okulær genterapi har potentiale til ved blot en enkelt behandling at initiere en længerevarende effekt, da behandlingen tilfører patienten et nyt gen, som bevirker, at patientens egne celler begynder at producere anti-VEGF. Genterapien har vist sig at reducere niveauet af VEGF og udviklingen af karnydannelse i musemodeller. Projektet ønsker at udvikle en metode, der gør det muligt at afprøve okulær genterapi i grisemodeller, da griseøjne er langt mere sammenlignelige med menneskeøjne end museøjne er. I 2018 modtog hun i alt 310.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Mikrobiomanalyse giver en højere andel af klinisk relevante prøvesvar end konventionel dyrkning af bakterier og svampe | 2021 | Anders Ivarsen, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Øjensygdomme, Aarhus Universitetshospital, til at undersøge, om mikrobiomanalyse giver en højere andel af klinisk relevante prøvesvar end konventionel dyrkning af bakterier og svampe ved diagnosticering af infektiøs hornhindebetændelse. Infektiøs hornhindebetændelse rammer hvert år flere hundrede danskere og medfører ofte betydelige gener i form af reduceret syn på det ramte øje. Mikrobiomanalyse tillader identifikation af mikrober, men der mangler endnu en fyldestgørende afklaring af anvendeligheden i forbindelse med infektiøs hornhindebetændelse. Formålet med nærværende projekt er at undersøge, om mikrobiomanalyse giver bedre diagnostik og dermed bedre mulighed for hurtigt at målrette behandlingen og derved opnå færre senfølger. 2021 modtog han et legat på 340.000 kroner fra Øjenforeningen, hvoraf 231.600 kroner kom fra Riisfort Fonden. |
|
| Makulahul ikke lukker til efter kirurgi, kan have gavn af nethinde- og fosterhindetransplantation | Maculahul | 2018-2021 | Madeline Sofie Bolt Evers, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at undersøge, om patienter, hvis makulahul ikke lukker til efter kirurgi, kan have gavn af nethinde- og fosterhindetransplantation. Makulahul er en relativt hyppig årsag til tab af læsesynet hos patienter over 60 år. Makula-kirurgi har en høj succesrate, men op imod 20 pct. af de opererede patienter opnår ikke en forbedring af synsstyrken efter indgrebet. Hos en andel af disse er den manglende succes en følge af, at makulahullet ikke lukker til, hvorfor der opstår en blivende defekt i synssansecellelaget. Det er før blevet indikeret, at transplantation af den perifere nethinde og fosterhinden kan forbedre synsfunktionen, men der mangler fortsat reel dokumentation herfor. Indeværende projekt ønsker at undersøge den funktionelle og den histologiske effekt af nethinde- og fosterhindetransplantation på grise med makulahul for på sigt at kunne bedre behandlingstilbuddene til patienter med behandlingsresistent makulahul. I 2018 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen, og et legat på 100.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Forhøjet tryk i øjet er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af grøn stær | Grøn stær | 2021 | Sarkis Saruhanian, læge og ph.d.-stud., Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut For Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, til at udvikle en human sygdomsmodel for grøn stær (glaukom). Forhøjet tryk i øjet er en af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af grøn stær, og den eneste nuværende behandling er sænkning af trykket. Øjentrykket er dog ikke den eneste årsag til grøn stær, og alt for mange grøn stær-patienter mister synet på trods af øjentryksænkende behandling. Ved hjælp af simple hudbiopsier vil dette studie lave stamceller fra patienter med grøn stær og ud fra stamcellerne udvikle nethinder. Modellen vil give mulighed for at undersøge karakteristika fra hver enkelt patients nethinde og dermed opnå en større forståelse for de sygdomsmekanismer, der forårsager grøn stær. Potentielt vil studiet kunne bane vejen for nye behandlingsstrategier og i bedste fald hjælpe med at forebygge synshandikap og blindhed hos patienter med grøn stær. I 2021 modtog han et legat på 346.249 kroner fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Mekanismer, der ligger bag tidlig udvikling af druser (alderspletter) og AMD | AMD | 2017-2021 | Maja Søberg Udsen, ph.d.-stud., Institut for Immunologi og Mikrobiologi (KU), modtog et legat til at belyse de mekanismer, der ligger bag tidlig udvikling af druser (alderspletter) og AMD. Med alderen stiger niveauet af immunologiske signalmolekyler. Det påvirker cellerne i øjets bagerste afsnit. De stimuleres til at danne flere proteiner, som indgår i dannelsen af druser. Udviklingen af druser er forbundet med en øget risiko for udvikling af AMD. Projektet har til formål at identificere celler og serumkomponenter, som bidrager til drusedannelse, samt udpege de immunologiske signalstoffer, der er involveret i dannelsen af druserelaterede proteiner. I 2017 modtog hun i alt 294.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Synsnervens følsomhed for miljøpåvirkninger under graviditeten | Synsnervesvind | 2019-2020 | Elin Holm, overlæge, Øjenafdelingen, Landssygehuset, Thorshavn, Færøerne, fik et legat til at forske i synsnervens følsomhed for miljøpåvirkninger under graviditeten, herunder kviksølv, rygning og PCB. Et tidligere dansk studie har vist, at børn af kvinder, der har røget tobak under deres graviditet, har en tyndere synsnerve, hvilket for eksempel øger risikoen for udvikling af grøn stær. På Færøerne har man nøje kortlagt et stort antal graviditetsforløb, fødsler og efterfølgende udvikling av børnene helt til voksenalder. De frembyder en bred variation i eksponering for de førnævnte miljøfaktorer. Der findes en ekstensiv data- og biobank fra disse fødselskohorte studier. Man vil nu invitere den ældste fødselskohorte til en øjenundersøgelse, hvor man med et moderne øjenkamera, optisk kohærenstomografi, vil kortlægge hvordan deres synsnerve ser ud i dag. Projektet vil skaffe ny og mere sikker viden om, hvilken betydning moderens helbred og udsættelse for miljøfaktorer under graviditeten har for udviklingen af synsnerven hos børnene og om, hvordan man bedre kan forebygge grøn stær. I 2019 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandlingsmuligheder af modermærkekræft i øjets årehinde | 2020 | Tine Gadegaard Hindsø, læge og ph.d.-stud. Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup til at forske i bedre behandlingsmuligheder af Posteriort Uvealt Melanom (modermærkekræft i øjets årehinde). Modermærkekræft i øjets årehinde er den hyppigste form for øjencancer i Danmark med cirka 60 nye tilfælde om året. Med moderne kirurgiske teknikker kan alle primære tumorer i dag fuldstændig fjernes, men til trods for dette dør omkring halvdelen af patienterne på grund af udvikling af metastaser (det vil sige spredning af sygdommen til andre organer). Der findes effektive behandlingsformer til modermærkekræft i huden, men disse har desværre ikke den samme effekt på modermærkekræft i øjet. Projektet skal undersøge den genetiske profil i både primærtumor og metastaser samt karakterisere det kliniske forløb af metastasestaseudviklingen hos patienter med modermærkekræft i øjet (såkaldte metastasemønstre). Fra modermærkekræft i huden ved man, at metastasemønsteret er en af de vigtigste faktorer for overlevelse. Målet er at forbedre opfølgningen, prognosticeringen og behandlingen af modermærkekræft i øjets årehinde. I 2020 modtog hun et legat på 250.000 kr fra Øjenforeningen |
|
| Forebygge Atopisk eksem | 2020 | Pernille Rævdal, læge, klinisk assistent og ph.d.-stud. Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup til at undersøge, hvordan man bedre kan forebygge Atopisk Keratoconjunctivitis, en øjensygdom, der typisk rammer patienter med Atopisk Dermatit (børneeksem). Atoptisk eksem er en almindelig inflammatorisk hudsygdom hos børn og voksne, der er stærkt relateret til øjensygdomme. Således oplever 20 pct. af mennesker med atopisk eksem også at få øjenbetændelse, og hos flere er denne tilstand kronisk. Atopisk Keratoconjunctivitis er i denne sammenhæng den mest frygtede, da den kan medføre blindhed. Baggrunden for studiet er blandt andet at undersøge tårevæskens kvalitet og indhold samt forekomsten af hårsækmiden Demodex hos mennesker med atopisk eksem for på denne måde at få mere viden om, hvordan man i fremtiden kan diagnosticere sygdommen hurtigere og behandle den tidligere. I 2020 modtog et legat på 150.000 kr fra Øjenforeningen |
|
| Sammenhængen mellem iltmætningen i nethindens store blodkar og synsstyrken | Blodprop i øjet | 2017-2020 | Signe Krejberg Jeppesen, ph.d.-studerende, cand.san. i optometri og synsvidenskab, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i sammenhængen mellem iltmætningen i nethindens store blodkar og synsstyrken hos patienter med blodprop i nethinden, samt om iltmætningen og varighed af den nedsatte blodgennemstrømning kan afgøre synsprognosen for patienterne. Data indsamles fra patienter, der er henvist til øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital med blodprop i nethinden. Foruden de vanlige undersøgelser foretages retinal oxymetri og followup-undersøgelser på patienterne efter seks og tolv måneder. For patienter, hvis blodprop omfatter øvre - eller nedre temporale arkadevene, gælder det, at undersøgelserne af varigheden af den nedsatte blodforsyning, vil suppleres med målinger af diameter og reaktivitet i nethindens blodkar, samt blodgennemstrømning i perioden efter. I 2017 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme | Kjers sygdom | 2017-2020 | Christina Eckmann-Hansen, optometrist og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at undersøge de arvelige og miljømæssige faktorer, som har betydning for synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme. Kjers sygdom opstår, når fibrene i synsnerven degenererer. Degenerationen giver tidligt tab af nethindens celler. Sygdommen er uhelbredelig, da det endnu ikke er muligt genskabe fibrene. Det har derfor stor interesse at få viden om, hvordan degenerationen kan forebygges, samt hvorfor nogle har et hastigere aldersrelateret tab af fibre og celler end andre. Ny viden om de processer, der medfører synsnedsættelse og indskrænkning af synsfeltet, kan forhåbentlig forbedre muligheden for at udvikle bedre behandling til de arvelige øjenlidelser. I 2017 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Blodgennemstrømningen i nethindens små blodkar | Nethinden | 2018-2020 | Charlotte Ernst, ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at indhente ny viden om de hidtil ukendte mekanismer, der regulerer blodgennemstrømningen i nethindens små blodkar. Forstyrrelser i reguleringen af blodgennemstrømningen er årsag til udviklingen af flere synstruende øjensygdomme. Det er påvist, at ATP-molekylet spiller en rolle i reguleringen af blodgennemstrømningen gennem de større blodkar i øjet, mens effekten af molekylet på de mindre blodkar er ukendt. De mindre blodkar leverer ilt og næringsstoffer til nethinden, hvorfor viden om de mekanismer, der styrer reguleringen af blodgennemstrømningen i de små blodkar, er afgørende for, at det kan være muligt at udvikle nye behandlinger mod vaskulære sygdomme i nethinden, såsom diabetisk øjensygdom. I projektet anvendes nethinder fra griseøjne som studieobjekter. I 2018 modtog hun i alt 45.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Veneblodpropper i nethinden | Blodprop i øjet, Nethinden | 2016-2020 | Lasse Jørgensen Cehofski, reservelæge i H-uddannelse og ph.d., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at efterprøve en teori om, at bestemte proteiner er kædet sammen med udviklingen af veneblodpropper i nethinden (RVO). RVO risikerer at føre til alvorlig synsnedsættelse og blindhed. De eksisterende behandlinger er ofte koblet til hyppige tilbagefald, og til alvorlig RVO er der generelt ingen synsforbedrende behandling. Avancerede proteinanalyser i dyremodeller har vist, at RVO er kædet sammen med en kraftig stigning i niveauet af to proteiner (IL-18 og S100A12). Projektet skal efterprøve korrelationen i et unikt prøvemateriale doneret fra et japansk hospital for at blive klogere på, om fremtidig behandling af RVO med fordel kan målrettes IL-18 og S100A12. I 2016 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Patienter med melanom i øjet og levermetastaser | Melanom | 2012-2020 | Mette Bagger, reservelæge og klinisk assistent, Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup modtog et legat på 75.200 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond til at indhente viden om, hvordan patienter melanom i øjet og levermetastaser skal behandles. Omkring halvdelen af de patienter, der er behandlet for melanom, dør af levermetastaser op til 15 år efter diagnosen. En forklaring er, at sygdommen allerede har spredt sig på diagnosetidspunktet, men først giver sig til kende flere år senere. De senere års forskning har gjort det muligt at identificere de melanom-patienter, der senere vil få spredning til leveren, men der findes stadig ingen effektiv behandling. Det vides ikke, om levermetastaserne ligner primærtumor. Med henblik på at finde effektiv behandling vil studiet undersøge heterogeniteten i primærtumor og sammenligne den med levermetastasernes genetiske profil. I 2012 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forandringer i immunforsvaret hos patienter med Polypoidal Choroidal Vaskulopati (PCV) | 2020 | Jakob Ørskov Sørensen, læge og ph.d.-stud. Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup til at undersøge forandringer i immunforsvaret hos patienter med Polypoidal Choroidal Vaskulopati (PCV) samt de hvide blodlegemers reaktivitet overfor øjets melanin hos patienter med PCV. PCV er en degenerativ nethindesygdom, der udgør 5-10 procent af de patienter, der henvises til øjenafdelinger med våd AMD. Ny forskning har vist systemiske ændringer i immunforsvaret hos patienter med PCV, og formålet er således at undersøge disse patienters immunforsvar sammenlignet med raske på samme alder og med kinesiske patienter. Studiet er dansk forankret, men udføres i samarbejde med School of Opthalmology and Optometry, Wenzhou Medical University i Kina, og resultaterne vil skabe forudsætning for en større forståelse af PCV og danne grundlag for en mere målrettet behandling. I 2020 modtog han et legat på 300.000 kr fra Øjenforeningen |
|
| Øjensygdom som angriber hornhinden som komplikation hos knoglemarvstransplanterede patienter | Cancer i øjenregionen | 2012-2020 | Helene Jeppesen, læge, øjenafdelingen, RH, modtog et legat til undersøgelse af en stærkt synstruende øjensygdom, som angriber hornhinden som komplikation hos knoglemarvstransplanterede patienter (cancer). Studiet vil omfatte en registrering af 1.550 patienter, som er knoglemarvstransplanteret i perioden 1971 – 2012. Opgaven er at påvise en mulig sammenhæng mellem stamcellekilde og ’Graft-Versus-Host’-sygdom (GVHD) i øjnene. Endvidere vil det ved et studie blive undersøgt, om et specielt øjendråbeserum vil kunne forhindre udviklingen af alvorlig øjen-GVHD, som fører til synstab. Endelig vil det blive undersøgt, om patienter, som har modtaget knoglemarvs-transplantation, har en ændret cytokin-profil i deres tårer i forbindelse med udviklingen af GVDH. I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Patienter med grøn stær har en nedsat evne til at regulere den ilt og energi | Grøn stær | 2018-2020 | Mia Langbøl, ph.d.-stud., Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, KU, modtog et legat til at undersøge, hvorvidt kroppens håndtering af reaktive iltmolekyler varierer afhængigt af, om en person har grøn stær eller ej. Hypotesen lyder, at patienter med grøn stær har en nedsat evne til at regulere den ilt og energi, der omsættes i kroppens organer. Det kan betyde, at der påføres skader på lipider og metabolitter. Nethinden er særligt følsom for denne type skader, hvorfor følgerne heraf antages at være en væsentlig risikofaktor for udviklingen af grøn stær. Projektet anvender en human eksperimentel model til at teste, hvordan vekslende ilttilbud påvirker fænotyper med og uden grøn stær. Desuden undersøger projektet, om tilstedeværelsen og mængden af skader på lipider og metabolitter kan anvendes som diagnostisk og terapeutisk værktøj ved behandling af grøn stær. I 2018 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandling af nærsynethed hos børn. Forekomsten af nærsynethed er de senere år steget | Nærsynethed | 2017-2020 | Anders Johan Hvid-Hansen, reservelæge og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forske i atropin til behandling af nærsynethed hos børn. Forekomsten af nærsynethed er de senere år steget. I Danmark lider 17,9 pct. af børn i alderen 12-15 år af nærsynethed. Det er bekymrende, da nærsynethed er forbundet med risiko for eksempel nethindeløsning, grå stær og karnydannelse. Ny forskning har vist, at behandling med en lav dosis atropin har halveret forekomsten af nærsynethed hos børn i Asien. Projektet, som inkluderer 160 børn med nærsynethed i alderen 8-14 år skal afklare, om atropin har tilsvarende effekt og lige så få bivirkninger hos kaukasiske børn. Forholder det sig sådan, vil det være en stor socioøkonomisk gevinst, og mængden af komplikationer relateret til nærsynethed vil forventeligt kunne reduceres markant. I 2017 modtog han i alt 304.399 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Forholdene for børn med grå stær | Grå stær | 2017-2020 | Moug Al-Bakri, læge og ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at undersøge forholdene for børn med grå stær. Projektet har tre formål. Dels at afdække, om der er forskel på, hvilke post-operationelle komplikationer børn med grå stær oplever, hvis de opereres i København sammenlignet med Aarhus. Dels at kortlægge de epidemiologiske forhold ved grå stær i barndommen. Og endelig at se på de socioøkonomiske forhold i familier, hvor et eller flere børn har medfødt grå stær. Især går interessen på at undersøge, hvordan livskvaliteten i familien påvirkes af at have et kronisk sygt barn, samt hvordan barnet klarer sig i skolen sammenlignet med sine jævnaldrende klassekammerater. I 2017 modtog hun i alt 115.000 kr. fra Øjenforeningen, og et legat på 65.000 kr. fra Carl og Nicoline Larsens Fond |
| Årsager til udvikling af kræft i øjets bindehinde | Cancer i øjenregionen | 2018-2019 | Ingvild Ramberg, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet, modtog et legat til at forske i årsager til udvikling af kræft i øjets bindehinde. Kræft i bindehinden er en sjælden sygdom, men den har en alvorlig prognose. Projektet ønsker at afklare, om udvikling af kræft i bindehinden kan associeres med en infektion med HPV-virus. Det er en teori, der længe har hersket, men som endnu ikke er efterprøvet på et stort materiale. Rigshospitalet råder over en omfattende forskningsbiobank med materiale fra alle patienter, der er blevet diagnosticeret med kræft i bindehinden i perioden 1980 til 2017. Ved hjælp af moderne biokemiske teknikker indhentes genetisk og epigenetisk information fra vævsmaterialet og korreleres med kliniske og histopatologiske karakteristika. Informationerne vil bidrage med ny indsigt i årsager til kræftudviklingen, og danne grundlag for bedre og mere individuel behandling af kræft i bindehinden fremadrettet. I 2018 modtog hun i alt 229.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forbedre teknikken ved hornhindetransplantation | Hornhinden | 2018-2019 | Nicklas Werge Svendsen, ph.d.-stud., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at udvikle en model af det forreste øjenkammer, der skal forbedre teknikken ved hornhindetransplantation. Modellen skal bruges til at simulere en hornhindetransplantation og herved blandet andet gøre det muligt at studere cellulære forandringer, der finder sted i tiden efter det kirurgiske indgreb. Aktuelt er der mange spørgsmål relateret til de cellulære forandringer i endothelcellelaget, samt til funktionaliteten af transplantaterne, der står ubesvarede hen. Forhåbningen er, at det vil blive muligt at besvare disse spørgsmål ved at studere forandringerne i en simulator uden for kroppen, og herved opnå en bedre forståelse for, hvilke forhold, der understøtter en vellykket transplantation, samt forebygger behovet for re-operation. I 2018 modtog han i alt 180.000 kr. fra Øjenforeningen |
| AMD og knoglemarvskræft, såkaldt myeloprofliferative kræftsygdomme (MPN) | AMD | 2017-2019 | Charlotte Liisborg, reservelæge, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, modtog et legat til at forske i AMD og knoglemarvskræft, såkaldt myeloprofliferative kræftsygdomme (MPN). Studier har vist, at MPN-patienter har 30 pct. større risiko for at få AMD, og at forekomsten af intermediær AMD blandt MPN-patienter i en bestemt aldersgruppe er langt højere end forventet. AMD og MPN er kendetegnet ved inflammation, samt dannelse af arvæv og blodkar. Grundet sygdommenes kliniske ligheder ønskes det afklaret, om der kan identificeres immunologiske forandringer, som er fælles for sygdommene. Denne viden kan bidrage til en forståelse af, hvorfor AMD opstår og potentielt skabe nye og bedre muligheder for forebyggelse og behandling. I 2017 modtog han i alt 450.000 kr. fra Øjenforeningen I 2019 modtog han i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Geografisk atrofi | AMD, Øjensygdomme | 2019 | Marie Krogh Nielsen, læge, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, modtog et legat til at forske i behandling af geografisk atrofi (GA). GA er senstadie af tør AMD, og sygdommen medfører huller i det centrale synsfelt. GA påvirker den enkeltes livskvalitet meget negativt. I dag findes der ingen behandling, der kan forebygge eller bremse det synstab, der sker ved GA. De senere år har det imidlertid vist sig, at GA lader til at være associeret med fremskyndet aldring af kroppens immunforsvar, hvilket viser sig som inflammation. Dette er ligeledes tilfældet ved andre neurodegenerative lidelser, som kan behandles med immunterapi. Ved at analysere sammenhængen mellem de inflammatoriske processer i blod og rygmarvsvæske og sygdomsudviklingen, håber projektet at kunne komme med forslag til potentielle behandlinger (immunterapi) af GA. I 2019 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Stimulation med blinklys kan fremkalde et målbart diameterrespons i mus | Nethinden | 2018 | Yasmin Sanaya Hauge El Dabagh, stud.med., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge, om stimulation med blinklys kan fremkalde et målbart diameterrespons i mus. I det menneskelige øje øger stimulering med blinklys nethindens stofskifte. Det får blodkarrene i nethinden til at udvide sig, hvilket sikrer en øget ilttilførsel til nethinden. Projektet ønsker at teste, om et tilsvarende karrespons kan genfindes i musemodeller. For er det tilfældet, kan musemodeller fremadrettet avendes til at afprøve, hvordan forskellige lægemidler påvirker nethindens stofskifte, samt til at undersøge stofskiftemekanismerne nærmere. Responset i musene aflæses ved at måle blodkarrenes i nethindens diameter før og efter stimulation med blinklys. I 2018 modtog hun i alt 15.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde | Keratoconus (Keglehornhinde), Svær langsynethed | 2017-2018 | Iben Bach Damgaard, læge og ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i brugen af laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde, en behandling, der i dag anvendes til at korrigere for nærsynethed. Med en femto-second laserskæring skæres en lomme i hornhinden, hvor et allogen linseformet transplantat indsættes med det formål at øge den anteriore krumning og stivgøre hornhinden. Behandlingen har vist sig at have god effekt i dyrestudier, men førend den kan overvejes til mennesker, skal de formændringer, der sker i øjet efter transplantation, dokumenteres. Legatet går også til at belyse, om det er muligt at skåne nerverne i hornhinden ved at anvende den anerkendte SMILE-teknik i hornhindens dybere lag, samt om det er muligt at genbehandle med SMILE i det overfladiske hornhindelag. I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenhæng mellem udvikling af nærsynethed og årehindens tykkelse | Nærsynethed | 2015-2018 | Mathias Hvidtfelt Hansen, stud. med., Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem udvikling af nærsynethed og årehindens tykkelse. Man ved, at årehinden bliver tynd samtidig med eller efter udvikling af nærsynethed. Hvis ændringer i årehindens tykkelse går forud for udvikling af nærsynethed, kan det være en hurtig og brugbar metode til at undersøge, om behandlingstiltag for at forebygge nærsynethed virker. Udover at påvirke både børns og voksnes udfoldelsesmuligheder, øger nærsynethed risikoen for at udvikle f.eks. nethindeløsning, grøn stær og nethindedegeneration. Undersøgelsen er en del af CCC2000-Øjenstudier, hvor ca. 1.500 børn født i år 2000 er blevet fulgt og har fået foretaget flere øjenundersøgelser. I 2015 modtog han i alt 584.410 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme | Kjers sygdom | 2017-2018 | Christina Eckmann-Hansen, optometrist, Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup modtog et legat til at undersøge de arvelige og miljømæssige faktorer, som har betydning for synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme. Kjers sygdom opstår, når fibrene i synsnerven degenererer. Degenerationen medfører tidligt tab af nethindens celler. Sygdommen er uhelbredelig, da det endnu ikke er muligt genskabe fibrene. Det har derfor stor interesse at få viden om, hvordan degenerationen kan forebygges, samt hvorfor nogle har et hastigere aldersrelateret tab af fibre og celler end andre. Viden om processer, der medfører synsnedsættelse og indskrænkning af synsfeltet, kan forhåbentlig forbedre muligheden for at udvikle bedre behandling til de arvelige øjenlidelser. I 2017 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Nethinden hos patienter med hypertriglyceridæmi (forhøjet fedtniveau i blodet) | Hypertriglyceridæmi | 2018 | Anne Willerslev, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at lave et prospektivt observationsstudie, der undersøger nethinden hos patienter med hypertriglyceridæmi (forhøjet fedtniveau i blodet). For meget fedt i blodet gør dets optiske, mekaniske og strømningsmæssige egenskaber abnorme. Projektet vil undersøge, hvordan disse abnormiteter påvirker afbildningen af nethinden. Det gøres ved at sammenligne billeder af nethinden frembragt ved brug af de nye billedmodaliteter (optisk kohærenstomografi og adaptiv optisk fundusfotografering) med data om blodet indhentet fra blodprøver. Sammenligningen af data skal bruges til at udvikle metoder, der mere præcist skal kunne tolke billeder af nethinden frembragt grundet mistanke om nethindesygdomme, der relaterer sig til blodkarrene, f.eks. diabetes eller blodprop i nethinden. I 2018 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Hornhindens biomekaniske egenskaber før og efter laser refraktiv kirurgi | Hornhinden | 2012-2018 | Iben Bach Pedersen, ph.d.-stud. og klinisk assistent, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til undersøgelse af hornhindens biomekaniske og tomogra ske ændringer efter laser-refraktiv kirurgi og hornhindetransplantation ved behandlingen af refraktionsanomalier og keratoconus. SMILE er en internationalt anerkendt procedure til behandling af myopi. Udviklingen af femtosekund-laserskæring ved SMILE har givet nye teoretiske muligheder for behandling af hypermetropi og keratoconus. Ph.d.-projektet vil, baseret på ex vivo-studier, undersøge endokeratofaki som en fremtidig behandling af svær hypermetropi og keratoconus. I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Operation for maculahul i øjets nethinde | Maculahul | 2013-2018 | Mark Jensen Alberti, stud.med., Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af lejringens betydning ved operation for maculahul i øjets nethinde. Sygdommen er invaliderende for synet, men kan behandles effektivt ved glaslegemeoperation. Dette indebærer imidlertid, at patienterne postoperativt instrueres i at ligge med ansigtet nedad i op til 14 dage, mens andre patienter vurderes til blot i 3 dage at undgå, at ansigtet peger opad. Sammenhængen mellem lejringstid og operationsresultater er imidlertid uafklaret. Den aktuelle undersøgelse baserer sig på et af projektgruppen udviklet sensorapparat, som via mobiltelefon kan gengive, hvorvidt hovedet peger op eller ned og dermed verificere, om patienten følger den anbefalede lejringsprotokol og betydningen heraf for operationsresultatet. 74 patienter opereret for maculahul på Glostrup Hospital vil blive inviteret til at deltage i undersøgelsen fordelt på en face down gruppe og en non-face down gruppe. I 2013 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Patienter lejres korrekt, når de behandles med kirurgisk gas i øjet | Hornhinden | 2013-2018 | Mark Jensen Alberti, læge, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til et projekt, der skal undersøge, hvordan patienter lejres korrekt, når de behandles med kirurgisk gas i øjet. Ved operation for hornhindelidelser i øjets forreste del og nethindelidelser i øjets bageste del er det essentielt, at patienten lejres på en bestemt måde, så hovedet hælder korrekt. Under behandlingen for hornhinde- og nethindelidelser injiceres en gasboble, som skaber tryk i øjet. Er patienten lejret forkert, vil gasboblen ikke skabe tryk det rette sted, hvilket medfører risiko for synsforværring eller for en mislykket operation. Projektet sigter imod at udvikle en nem, valid og objektiv metode til at sikre korrekt lejring, så synsforværring og re-operationer fremover kan undgås. Projektet er et samarbejde med en forskergruppe (EyeInfo- gruppen) fra IT-Universitetet i København. I 2013 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Diagnosticere og klassificere systemisk og okulær sarkoidose | Sarkoidose | 2018 | Astrid Kindt, stud.med., Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge, om non-invasive nethinde-markører kan anvendes til at diagnosticere og klassificere systemisk og okulær sarkoidose. Sarkoidose er en inflammatorisk sygdom, som – hvis den manifesterer sig i nethinden – kan føre til synstab. I dag diagnosticeres sarkoidose ved en biopsi og efterfølgende histopatologisk verificering, hvilket er en besværlig proces. I projektet indgår patienter med forskellige undertyper af sarkoidose. De får foretaget øjenundersøgelser med fokus på klassifikation af regnbue- og årehindebetændelse, måling af vaskulære nethindestrukturer, nethinde- og årehindetykkelse, samt måling af iltindholdet i nethinden. Desuden indsamles demografiske data og data om livskvalitet, der foretages systemisk sygdomsevaluering og tages blodprøver. Formålet er, at identificere en sammenhæng mellem de indsamlede data, som kan bruges til at diagnosticere og klassificere øjenpatienter med forskellige former for sarkoidose. I 2018 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Bedre behandling af patienter med grenveneokklusion (blodpropper i øjet) | Blodprop i øjet | 2016-2018 | Lasse Jørgensen Cehofski, læge, ph.d.-stud. og klinisk assistent, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, modtog et legat til at forske i bedre behandling af patienter med grenveneokklusion (blodpropper i øjet). I dag behandles grenveneokklusion med VEGF-hæmmere eller binyrebarkhormonimplantater. Det er dog ikke optimalt, da patienterne hyppigt skal til kontrol og efter endt behandling får et forværret syn. Grenveneokklusion kan resultere i et alvorligt synstab, og derfor er det vigtigt at finde bedre behandlinger. Ny forskning viser, at niveauet af de proteiner, der hedder integriner, stiger ved grenveneokklusion, mens stigningen omvendt modvirkes, hvis VEGF hæmmes. Det indikerer, at integriner er involveret i de skadelige processer, der nder sted ved grenveneokklusion, og formålet med projektet er at undersøge, om fremtidige behandlinger med fordel kunne rettes mod integriner. I 2016 modtog han i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Anti-inflammatoriske behandling og optimere det post-operationelle forløb for patienter med grå stær | Grå stær | 2016-2018 | Jesper Høiberg Erichsen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forbedre kvaliteten af den anti-inflammatoriske behandling og optimere det post-operationelle forløb for patienter med grå stær. Projektet er todelt. I første del sammenlignes risikoen for nethindehævelse og effekten på synsevnen ved behandling med anti-inflammatoriske øjendråber (ketorolac og prednisolon) og behandling med depotindsprøjtninger af kortikosteroid (dexamethason) efter operation. Anden del er et kvalitetskontrol-studie, der undersøger, hvilken betydning det har at udelade førstedagskontrol efter operation for grå stær, som det anbefales i den nyeste opdatering af den Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af grå stær. Begge del-studier har til formål at sikre bedst mulig udnyttelse af ressourcer, samt garantere patienterne størst sikkerhed. I 2016 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Patienter med venøs blodprop i øjet (BRVO). BRVO medfører ofte makulaødem | Blodprop i øjet | 2018 | Katrine Hartmund Frederiksen, reservelæge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen E, Odense Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge, om supplerende laserbehandling kan mindske behovet for medicinske injektioner hos patienter med venøs blodprop i øjet (BRVO). BRVO medfører ofte makulaødem, hvilket kan føre til alvorligt synstab eller blindhed. Aktuelt gives anti-VEGF for at forebygge makulaødem. Det er effektivt, men de mange injektioner er belastende for patienterne og for afdelingernes økonomi. Tidligere behandledes BRVO med laser. Teknologien havde begrænset effekt og var associeret med bivirkninger. Projektet vil undersøge om en ny type navigeret laser, som er mere effektiv, sikker og præcis, kan fungere som supplement til anti-VEGF. Legatet skal finansiere et apparat, der kan måle ilt i nethinden, da iltindholdet er et mål for, om laserbehandlingen har haft den ønskede effekt. I 2018 modtog hun i alt 290.000 kr. fra Øjenforeningen, og et legat på 100.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde | Keratoconus (Keglehornhinde), Svær langsynethed | 2017-2018 | Iben Bach Damgaard, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at forske i brugen af laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde, en behandling, der i dag anvendes til at korrigere for nærsynethed. Med en femto-second laserskæring skæres en lomme i hornhinden, hvor et allogen linseformet transplantat indsættes med det formål at øge den anteriore krumning og stivgøre hornhinden. Behandlingen har vist sig at have god effekt i dyrestudier, men førend den kan overvejes til mennesker, skal de formændringer, der sker i øjet efter transplantation, dokumenteres. Legatet går også til at belyse, om det er muligt at skåne nerverne i hornhinden ved at anvende den anerkendte SMILE-teknik i hornhindens dybere lag, samt om det er muligt at genbehandle med SMILE i det overfladiske hornhindelag. I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Laserbehandling af en række nethindesygdomme | Nethinden | 2017 | Louise Kjærgaard Bystrup, specialeansvarlig sygeplejerske, MPH, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i smerte ved laserbehandling af en række nethindesygdomme. Flere nethindesygdomme behandles med laser, for eksempel retinal venetrombose og diabetisk øjensygdom. Laserbehandlingen opleves af nogen som ret smertefuld. Ved at analysere 1700 patienter med diabetisk øjensygdoms subjektive smerteoplevelse vil studiet identificere prædiktive faktorer, der kan bestemme den enkelte patients smerte. Forventningen er, at det vil skabe et bedre grundlag for at informere patienterne om den smerteoplevelse, de kan forvente, forud for behandling, samt bidrage med viden om variationen i smerteoplevelse i øjet. I 2017 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Fremme kendskabet til ondartede lymfomer i øjenregionen | Lymfomer | 2017 | Tine Gadegaard Olsen, læge, Øjenafdelingen og Patologisk Afdeling Rigshospitalet modtog et legat til at fremme kendskabet til ondartede lymfomer i øjenregionen og orbita. Forskningsenheden Rigshospitalets øjenafdeling råder over verdens største register over okulære lymfomer registreret fra 1980 og frem til i dag. Det indeholder informationer om 580 patienter med lymfomer i orbita og 544 patienter med ektranodalt marginalzone B-celle lymfom (EMZL), som endnu ikke er analyseret. Studiet vil i et retrospektivt setup indhente ny viden om lymfomernes kliniske kendetegn. Det kan på sigt gøre det lettere at vælge den bedst egnede behandlingsstrategi til fremtidige lymfompatienter. I 2017 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Immunsystemet og dets betydning for udviklingen af AMD | AMD | 2015-2017 | Christopher Rue Molbech, reservelæge, klinikassistent og ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital modtog et legat til at forske i immunsystemets betydning for udviklingen af AMD. Tidligere studier har vist, at vagusnerven er med til at regulere immunsystemet. Og tidlige data fra et nyt studie indikerer, at en ødelagt vagusnerve er forbundet med øget forekomst af AMD, mens en aktiv vagusnerve omvendt stimulerer genopbygning og har anti-inflammatorisk effekt. Studiet vil undersøge, om nedsat vagusaktivitet påvirker øjets lokalmiljø, og gør det mere udsat for AMD, ved at sammenholde AMD-patienter med alderssvarende raske kontroller, samt patienter med nethindesygdom. Undersøgelsen inkluderer sygehistorie, hjertevariabilitetsundersøgelse, øjenundersøgelse og blodanalyse. I 2015 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| MFAP4-blokerende antistoffer reducerer skader, der opstår ved AMD og diabetisk øjensygdom | AMD | 2016-2017 | Bartosz Pilecki, postdoc, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet modtog et legat til at undersøge årsagerne til, at MFAP4-blokerende antistoffer reducerer skader, der opstår ved AMD og diabetisk øjensygdom (DR). AMD og DR er karakteriseret ved betændelse, arvævsdannelse og karnydannelse. De behandlinger, der gives i dag (anti-VEGF) virker ved at hæmme dannelsen af nye blodkar, men har ikke effekt på de resterende komplikationer. MFAP4-blokerende antistoffer har i mussemodeller vist sig at reducere de øjenskader, der er opstået ved AMD og DR. I projektet undersøges det, hvilke effekter MFAP4 har på karvækst, arvævsdannelse og betændelse, samt hvordan MFAP4 fungerer i samspil med anti-VEGF. Forhåbningen er at finde nye mekanismer, der kan bidrage til bedre behandling af AMD og DR. I 2016 modtog han i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandlingen af diabetisk makulært ødem (DME). DME behandles i dag oftest med laser | Diabetisk øjensygdom | 2015-2017 | Søren Leer Blindbæk, klinisk assistent og ph.d.-studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital modtog et legat til at optimere behandlingen af diabetisk makulært ødem (DME). DME behandles i dag oftest med laser og/eller intravitreal anti-VEGF. Intravitreal anti-VEGF er en dyr behandling. Ved at kombinere intravitreal aflibercept med navigeret central laserbehandling (Navilas®) forventes det, at det er muligt at reducere behovet for intravitreal behandling. Studiet sammenligner behandling med Navilas® og intravitreal aflibercept med behandling med konventionel Pascal laser og intravitreal aflibercept. Formålet er at afklare, om en behandling af DME med Navilas® har bedre effekt, færre risici og er mindre omkostningstung. I 2015 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenhængen mellem niveauet af D-vitamin i blodet og udvikling af nærsynethed | Nærsynethed | 2017 | Ina Olmer Specht, postdoc, Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital modtog et legat til at forske i sammenhængen mellem niveauet af D-vitamin i blodet og udvikling af nærsynethed. Tidligere studier har vist, at et lavt niveau af D-vitamin hos børn, unge og voksne øger deres risiko for at udvikle nærsynethed. Ved at teste opbevaret, tørret blod fra nyfødte drenge og sammenholde det med de synstests, de senere i livet har fået foretaget og indført i Sessionsregisteret, vil studiet afdække, om niveauet af D-vitamin før fødslen er forbundet med udvikling af nærsynethed senere i livet. Forhåbningen er, at projektet kan være med til at forklare den stigende forekomst af nærsynethed og danne basis for nye D-vitamin-anbefalinger til gravide. I 2017 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Korrektion af nærsynethed, der giver den mest optimale synskvalitet | Nærsynethed | 2017 | Anders Gyldenkerne, ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at undersøge, hvilken korrektion af nærsynethed, der giver den mest optimale synskvalitet. Det er nemlig stadig uvist om det er briller/kontaktlinser eller kirurgi, der giver det bedste resultat, samt hvilke konsekvenser det kirurgiske indgreb har for dybdesynet. Dette ønsker projektet at afklare ved at analysere data fra patienter, som er blevet opereret for nærsynethed, samt måle dybde- og kontrastsyn før og efter operation. Endelig foretages målinger af blandt andet højere-ordens-aberrationer på patienter, der har fået tilpasset briller eller kontaktlinser på Kontaktlinse Instituttet i Aarhus. I 2017 modtog han i alt 6.320 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Identifikation af naturlægestoffer til behandling af hornhindedystrofier | Hornhinden | 2015-2017 | Marina Linov, ph.d.-stud., Det Tekniske Fakultet, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU, Odense, modtog et legat til identifikation af naturlægestoffer til behandling af hornhindedystrofier. En mutation i genet TGFBI er skyld i de to typer af hornhindesygdom. Det muterede gen producerer et muteret protein, som ophobes i hornhinden og giver synstruende forandringer. Ved at screene en database med 200.000 naturligt forekommende stoffer, er det håbet, at der kan findes et stof, der kan binde det muterede protein. Det vil på sigt være med til at sikre, at hornhinden kan genvinde sin gennemsigtighed og patienten genvinde synet. I 2015 modtog hun i alt 70.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Det immunologiske respons på en ny vaccine mod trachom | Trachom | 2017 | Helene Bæk Juel, postdoc og clinical development scientist, Statens Serum Institut modtog et legat til at forske i det immunologiske respons på en ny vaccine mod trachom. Trachom forårsages af bakterien Chlamydia trachomatis, og er den hyppigste infektiøse årsag til blindhed – ikke i Danmark, men flere andre steder i verden. Aktuelt er nye vacciner mod trachom under udvikling. Ved at studere serumprøver fra aber, der er inficeret med og vaccineret imod klamydia og kombinere det med studier er abernes øjne efter infektion, vil studiet kortlægge effektiviteten af de trachom-vacciner, der er på vej. Og støtte den kliniske afprøvning af vaccinerne. I 2017 modtog hun i alt 186.200 kr. fra Øjenforeningen |
| Patienter behandlet med laser for nærsynethed i 1990’erne | Nærsynethed | 2010-2017 | Anders Vestergaard, læge, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital, Projektet omfatter en undersøgelse af patienter behandlet med laser for nærsynethed i 1990’erne sammenlignet med effekten af to nye metoder til laserbehandling af nærsynethed. I 2010 modtog han i alt 376.473 fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Diagnosticeringen af melanomer i øjet | Melanom | 2017 | Isabel Smidt-Nielsen, medicinstuderende og forskningsassistent, Øjenafdelingen, Rigshospitalet modtog et legat til i et retrospektivt registerstudie at se på diagnosticeringen af melanomer i øjet. De senere år er der i Danmark kommet fokus på tidlig opsporing af forandringer i øjet, og kræftbehandlingen er centraliseret. Det har ført til hurtigere behandling af melanom, som er den hyppigste ondartede øjentumor med en 10-års overlevelse på blot 10 pct. Ved at analysere data fra patienter med melanomer fra 1943 til nu vil studiet afdække, om udviklingen har påvirket overlevelsen. Ved at se på vævsprøver fra tidligere enukleerede øjne med små melanomer vil studiet desuden teste, om den genetiske profil kan afdække, hvorfor nogle bliver langtidsoverlevere og andre ikke. Sådanne data findes ikke, da patienter med små melanomer i dag strålebehandles frem for at blive enukleeret. I 2017 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenligning af genetiske profiler af modermærkekræft i øjet | Modermærkekræft i øjet | 2012-2017 | Mette Bagger, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til sammenligning af genetiske profiler af modermærkekræft i øjet med matchede levermetastaser, med henblik på selektion af patienter til adjuverende kemoterapi. I 2012 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Test af nervebeskyttende stoffers påvirkning af nethinden hos patienter med grøn stær | Grøn stær | 2016-2017 | Rupali Vohra, læge og ph.d.-studerende, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (KU) modtog et legat til at teste af nervebeskyttende stoffers påvirkning af nethinden hos patienter med grøn stær. Det er i dag ikke muligt at helbrede grøn stær. Der findes kun behandlinger, som bremser sygdommens udvikling. Disse behandlinger har fokus på at regulere trykket i øjet. Grøn stær fører på sigt til blindhed, og det har derfor stor interesse at finde en helbredende behandling. Trykket i øjet er langt fra den eneste årsag til grøn stær. Tab af synsnerveceller bidrager for eksempel også til udviklingen, hvorfor nervebeskyttende stoffer er i søgelyset som behandlingsalternativ. I projektet udtages små blokke af nethinden fra mus og grise for at teste, hvordan nervebeskyttende stoffer påvirker cellerne i nethinden. Projektet udgør en del af en ph.d., der overordnet undersøger, om mælkesyre har nervebeskyttende egenskaber. I 2016 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Kirurgiske indgreb på glaslegeme og nethinde | Glaslegeme, Nethinden | 2008-2017 | Jens Folke Kiilgaard, konst. overlæge, Glostrup Hospital modtog en forskningsstøtte til at undersøge toksiteten af fire farvestoffer, der anvendes til at fremme identifikationen af nethindestrukturer ved kirurgiske indgreb på glaslegeme og nethinde. I 2008 modtog han i alt 123.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Effekt og sikkerhed ved to typer laserkirurgi for nærsynethed | Nærsynethed | 2010-2017 | Anders Højslet Vestergaard, 1. reservelæge, ph.d. og ekstern lektor, Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital modtog et legat til at undersøge effekt og sikkerhed ved to typer laserkirurgi for nærsynethed. Langtidseffekt og sikkerhed ved den nyeste laserkirurgi (SMILE) er endnu ikke undersøgt. I 2011/2012 blev 35 patienter med moderat eller svær nærsynethed opereret med den dengang helt nye SMILE-teknik på det ene øje og standardteknikken FLEX på det andet øje. Efter seks måneders opfølgning lød vurderingen, at begge teknikker var sikre og præcise, men at hornhindens nerver og følsomhed var bedre bevaret ved SMILE. Studiet ønsker at afdække, om disse forhold stadig gælder i dag, 6-7 år efter operationen. Det vil bidrage til at af- eller bekræfte, om SMILE fortsat bør være den foretrukne teknik i det offentlige sygehusvæsen. I 2010 modtog han i alt 376.473 fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Styrke behandlingen af de patienter, der både har AMD og grå stær | AMD, Grå stær | 2016-2017 | Thomas Richard Johansen Forshaw, læge og ph.d.-studerende., Sjællands Universitetshospital modtog et legat på til at styrke behandlingen af patienter, der har fremskreden AMD og grå stær. Der findes aktuelt ikke en plausibel måde at forudsige, hvilke patienter med fremskreden AMD og grå stær, der har gavn af at blive opereret for grå stær. Projektet vil undersøge om måling af nethindefunktionen forud for en operation, kan bruges som redskab til at vurdere effekten af indgrebet. Funktionen måles ved mikroperimetri og full field ERG. Effekten af operationen vurderes ud fra spørgeskemaer, hvor patienterne har svaret på, om operationen har forbedret deres livskvalitet, da målinger af synsstyrken ikke er upålidelige ved fremskreden AMD. Viser nethindefunktionen sig at være brugbar som screeningsredskab, vil det blive lettere at udvælge de rette patienter til operation og skåne de resterende for unødige risici og komplikationer. I 2016 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Bedre vævsudtagelsen fra intraokulære tumorer i øjet | Intraokulære tumorer | 2008-2017 | Jens Folke Kiilgaard, overlæge og forskningslektor, Øjenklinikken, Rigshospitalet modtog et legat til at bedre vævsudtagelsen fra intraokulære tumorer i øjet. TransVitreale-RetinoChoroidale (TVRC) biopsi er en valideret teknik til at udtage væv fra intraokulære tumorer til histologiske – og genetiske analyser. Biopsien udtages ved brug af en såkaldt vitrektor-maskine, der klipper tumorvæv ud. De cytologiske analyser af det udtagne tumorvæv varierer i kvalitet. Projektet vil undersøge, om det er TVCR-teknikken eller vævets grundtilstand, der er skyld i variationen. Svinelevere ligner i struktur og fasthed de intraokulære tumorer, hvorfor de er egnede til at afprøve vitrektor-maskinens indstillinger, samt afklare betydningen af for eksempel klippehastighed, sugestyrke og størrelsen på vitrektomens åbning. I 2008 modtog han i alt 123.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenligne genetiske profiler af modermærke cancer i øjenregionen | Cancer i øjenregionen | 2012-2017 | Mette Bagger, klinisk forskningsassistent, øjenafdelingen, RH, modtog et legat med det formål at kunne sammenligne genetiske profiler af modermærke cancer i øjenregionen med metastasevæv fra leveren med henblik på selektion af patienter til adjuverende kemoterapi. Modermærkekræft i øjets årehinde er den hyppigste øjencancer i DK med ca. 50 nye tilfælde om året. Stort set alle primære tumorer kan fjernes i dag med enten stråling eller kirurgi. Alligevel dør omkring 50% af patienterne fortsat af levermetastaser helt op til 15 år efter den primære diagnose. Forklaringen kan være, at latente micrometastaser i leveren allerede er opstået på diagnosetidspunktet, men først udvikles til klinisk verificerbare metastaser flere år senere. Histologiske undersøgelser har tidligere vist stor heterogenitet i opbygningen af modermærkekræfttumorer. Tumorceller med evnen til at sprede sig kan derfor allerede være til stede i primærtumoren, men det er også muligt, at metastaserne er genetisk forskellige fra primærtumoren. Dette studie vil derfor karakterisere heterogeniteten i primærtumoren og sammenligne den genetiske profil af primærtumoren med metastasevæv fra leveren. En forbedret forståelse af de cellulære forandringer kan lede til udvikling af fremtidige målrettede kemoterapeutika. I 2012 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forebyggende – og behandlingsmæssig effekt af fjernbeskyttelse hos patienter med diabetisk nethindesygdom | Diabetisk øjensygdom | 2017 | Yasmin El Dabagh, forskningsårs studerende, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i, om der er forebyggende – og behandlingsmæssig effekt af fjernbeskyttelse hos patienter med diabetisk nethindesygdom. Det er vist, at fjernbeskyttelse (for eksempel afklemning af armen) kan reducere skader forårsaget af iltmangel. Ved fjernbeskyttelse gentages perioder med uskadelig iltmangel i et organ, hvilket beskytter andre organer, der er i risiko for at få skader af længerevarende iltmangel. Hos raske regulerer fjernbeskyttelse diameteren af nethindens større blodkar. Studiet vil undersøge, om det også gælder for patienter med diabetisk nethindesygdom, som netop er karakteriseret ved at have iltmangel i nethindens større blodkar. I 2017 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Biopsi af svulster i øjet kan bruges til vurdering af prognosen for patienter | Melanom | 2008-2017 | Jens Folke Kiilgaard, overlæge, ph.d., FEBO, RH/Glostrup Hospital, modtog et legat til at undersøge, hvorvidt biopsi af svulster i øjet kan bruges til vurdering af prognosen for patienter med melanom i øjet. I 2008 modtog han i alt 123.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Behandling af diabetisk væskehævelse i øjets gule plet med en kombination af computerstyret laser | Diabetisk øjensygdom | 2015-2017 | Søren Leer Blindbæk, klinisk assistent, ph.d.-stud., OUH og Klinisk Institut, SDU, modtog et legat til at undersøge effekten af behandling af diabetisk væskehævelse i øjets gule plet med en kombination af computerstyret laser (Navilas laser) og indsprøjtninger i øjet med VEGF-hæmmer. Væskeudtrædning i den gule plet er en væsentlig årsag til synstab ved sukkersygeforandringer i øjnene. Tilstanden kaldes også Diabetisk Makulært Ødem (DME). I dag benyttes traditionel laserbehandling og indsprøjtning af VEGF-hæmmer, der blev udviklet til behandling af våd AMD. Det er en behandlingsform, der er omkostningstung for både patienter og samfund. Projektet skal kaste lys over, om den computerstyrede laserbehandling kan reducere behovet for de dyre indsprøjtninger med VEGF-hæmmere. I 2015 modtog han i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Fokus på grå stær-operationer | Grå stær | 2017 | Mads Forslund Jacobsen, reservelæge, Øjenafdelingen, Rigshospitalet Glostrup modtog et legat til at forske i effekt af kirurgisk simulationstræning. Det er påvist, at simulationstræning skærper præstationen og fremmer kirurgens færdigheder, men der mangler viden om, hvilke effekter simulationstræningen har på patient effektmål. Det ønsker projektet at afdække med fokus på grå stær-operationer. Blandt andet undersøges det, om de færdigheder kirurger på tværs af erfaringsniveauer tilegner sig via virtual reality, stemmer overens med de færdigheder, de udviser i den virkelige verden. Og om brugen af virtual reality mindsker antallet af synstruende komplikationer og dermed forbedre resultatet af indgrebene. Forskningen indgår i et ph.d.-studie og foregår som et samarbejde mellem Øjenafdelingen på Rigshospitalet Glostrup og CAMES Simulationscenter. I 2017 modtog han i alt 216.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Registerstudie af patienter med behandlingskrævende keratoconus | Keratoconus (Keglehornhinde) | 2016-2017 | Sashia Bak-Nielsen, læge og ph.d.-stud., Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til et tredelt registerstudie af patienter med behandlingskrævende keratoconus. I studiets første del fastlægges det, om patienter med keratoconus lider af anden sygdom samtidig, samt om sygdommen påvirker forventet levealder og socioøkonomiske forhold. Resultaterne kan kaste lys over, om patientgruppen fremover bør screenes for andre sygdomme, samt danne grundlag for bedre vejledning om f.eks. uddannelses- og karrierevalg. I studiets anden del undersøges det, om niveauerne af to proteiner, GCDFP-15 og PIP, har betydning for alvorsgraden, sygdomsvarigheden og levealderen hos patientgruppen, samt hvordan proteinerne påvirkes af diverse behandlinger. Forhåbningen er, at GCDFP-15 og PIP kan anvendes til tidlig diagnostik af keratoconus, da det vil give en bedre sygdomsprognose. Endelig vil studiets sidste del fokusere på, hvordan patienterne oplever, at keratoconus påvirker deres livs- og synskvalitet. I 2016 modtog hun i alt 230.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Tykkelsen af donorlamellen har betydning for synsfunktion efter hornhindetransplantation | Hornhinden | 2017 | Andreas Brandt Gormsen, introduktionslæge, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i om tykkelsen af donorlamellen har betydning for synsfunktion efter hornhindetransplantation. Dette har i lang tid været diskuteret, men der er endnu ikke et entydigt svar. Studiet vil gennemgå 200 transplanterede patienters journaler og OCT-scanninger for at se på sammenhængen mellem donorlamellens tykkelse, visus og hornhindetykkelse et år efter transplantation. Er der sammenhæng mellem donorlamellens tykkelse og modtagerens syn, vil det sandsynligvis medføre, at der stilles mere præcise krav til donorlamellen. Patienterne i studiet er alle henvist til hornhindetransplantation, da de lider af enten Fuchs endotel dystrofi eller sekundær bulløs keratopati. I 2017 modtog han i alt 42.500 kr. fra Øjenforeningen |
| Forståelse af årsagerne til grøn stær | Grøn stær | 2017 | Thisayini Baskaran, forskningsårsstuderende, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi modtog et legat til at forske i, om regulering af blodkarrene i nethinden kan bidrage med en forståelse af årsagerne til grøn stær. Grøn stær har flere kliniske udtryk: Nogle patienter har et lavt tryk i øjet (LTG), mens andre har et højt tryk (OHT). Førstnævnte gruppe har betydelige skader på synsnerven, mens det ikke gælder OHT-patienter. Hypotesen er, at OHT-patienter er bedre til at opretholde blodgennemstrømningen i nethinden. Projektet undersøger, hvordan blodgennemstrømning hos LTG og OHT-patienter påvirkes efter iltstress. Da den indre nethindes blodkar reguleres af lokale molekyler, vil studiet også måle niveauet af stressmolekyler før, under og efter iltstress. I bedste fald vil det være muligt at identificere stressmolekyler, som kan anvendes som diagnostiske markører eller til at forstå, hvorfor synsnerven degenererer hos LTG-patienter og ikke hos OHT-patienter. I 2017 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Undersøgelse af 164 myopi-patienter behandlet med PRK fra 1992 til 1998 | Nærsynethed | 2010-2017 | Anders Vestergaard, ph.d.-studerende, Odense Universitetshospital, modtog et legat til færdiggørelse af ph.d.-studie omfattende 2 delprojekter vedr. myopi (nærsynethed). 1) Opfølgende undersøgelse af 164 myopi-patienter behandlet med PRK fra 1992 til 1998 til belysning af langtidseffekten, som ikke hidtil er belyst ved myopi. 2) Et prospektivt studie af 35 patienter behandlet for høje grader af myopi med femtosekund laser, henholdsvis ReLEx flex på det ene øje og ReLEx SMILE på det andet øje med henblik på at belyse effekt og patienttilfredshed. I 2010 modtog han i alt 376.473 fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Betydningen af descemets-membran for udvikling af sygdomme på hornhindens inderside | Hornhinden | 2014-2017 | Mette Hedegaard Correll, læge, ph.d.-stud., Glostrup Hospital, fik et legat til støtte for ph.d.-projekt med det formål at undersøge betydningen af descemets-membran for udvikling af sygdomme på hornhindens inderside – endothelet – som er den dominerende årsag til hornhindetransplantation. I hornhindens periferi finder man tegn på stamcellelignende celler, som deler sig og migrerer mod hornhindens centrum, hvor de modnes til færdige endothelceller. Studiet vil søge at dyrke og karakterisere disse stamceller og indgive dem i øjet på dyr med læderet endothel med henblik på, at de kan danne et nyt funktionelt endothel. I positivt fald kan denne behandlingsmetode blive et attraktivt alternativ til transplantation af hornhindevæv fra en afdød donor. I 2014 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Forebyggelse af grøn stær og stresspletter (CSC) | Grøn stær, Stresspletter | 2017 | Hans Bisgaard, professor, Dansk Børneastma Center, Herlev og Gentofte Hospital modtog et legat til forebyggelse af grøn stær og stresspletter (CSC). Dansk Børneastma Center har i kohorten COPSAC2000 de sidste 18 år fulgt knap 400 børn og deres mødre. Der er indsamlet data om graviditet, det tidlige livs miljø, medicinforbrug og bakteriesammensætning på hud, tarm og luftvejen. I den nystartede 18-årsundersøgelse i COPSAC2000 gennemføres øjenundersøgelser på børnene og resultaterne kobles med de eksisterende data. Projektet vil således se på børnenes sårbarhed for at udvikle grøn stær og stresspletter i relation til deres medicinforbrug, passiv rygning, bakteriesammensætning og BMI. Det kan forhåbentlig på sigt være med til at forebygge sygdomsforekomsten. I 2017 modtog han i alt 183.500 kr. fra Øjenforeningen |
| Kan biopsi af modermærkekræft i øjet give en øget risiko for spredning af kræften? | Modermærkekræft i øjet | 2008-2017 | Jens Folke Kiilgaard, overlæge, forskningslektor, ph.d., FEBO, Øjenklinikken, Rigshospitalet, modtog et legat til at undersøge, om udtagning af biopsi ved modermærkekræft i øjet giver en øget risiko for spredning af kræften. Nye behandlingsmuligheder har væsentligt øget chancerne for at bevare øjet – og i nogle tilfælde også synet – men overlevelsen for patienten er stort set uændret siden 30’erne. En behandling, hvor overlevelsen er større, forudsætter, at de enkelte tumorer undersøges bedre. Dette kræver udtagning af biopsi. Der har dog været stor debat om, hvorvidt biopsitagning øger risiko for spredning. Ved undersøgelse af Rigshospitalets database for melanomer i øjet og flere andre databaser, vil det blive forsøgt at afklare dette pørgsmål. Desuden ønskes det at karakterisere den genetiske profil i forhold til, hvilke tumorer, der spreder sig og hvilke, der ikke gør. I 2008 modtog han i alt 123.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Registerstudie af patienter med behandlingskrævende keglehornhinde | Keratoconus (Keglehornhinde) | 2016-2017 | Sashia Bak-Nielsen, læge og ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til et tredelt registerstudie af patienter med behandlingskrævende keglehornhinde. Studiets første del fokuserer på komorbiditet, samt om keglehornhinde påvirker patienternes levealder og socioøkonomiske forhold. Resultaterne skal blandt andet afklare, om patientgruppen bør screenes for andre sygdomme. Studiets anden del ser på, om niveauet af proteinerne GCDFP-15 og PIP, som findes i blod og spyt, influerer på patienternes levealder, samt alvorsgraden og varigheden af sygdommen. Håbet er, at de to markører kan anvendes til tidlig diagnostik af keglehornhinde, da det vil kunne forbedre prognosen. Studiets sidste del har fokus på, hvordan patienterne oplever, at keglehornhinde påvirker deres livs- og synskvalitet. I 2016 modtog hun i alt 230.000 kr. fra Øjenforeningen |
| Sammenligne to teknikker til hornhindetransplantationer ved endoteldystrofi | Endoteldystrofi | 2009-2016 | Anders Ivarsen, overlæge, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital, modtog et legat til at sammenligne to teknikker til hornhindetransplantationer ved endoteldystrofi. Endoteldystrofi behandles hyppigst med transplantation af hornhindens bageste lag ved et DSAEKindgreb. Ved DSAEK skæres hornhinden af med et mikrokeratom, der giver transplantater af varierende tykkelse. Det formodes at være årsag til, at den synsmæssige gevinst efter indgrebet ofte er lavere end forventet. I projektet vil DSAEK blive sammenlignet med en femtosekund-laser, der laver reproducerbare snit i hornhinder. Aarhusianske patienter med endoteldystrofi bliver tilfældigt behandlet med et mikrokeratom- eller et femtosekundlaser-skåret transplantat. Herefter følges de i to år med henblik på at evaluere transplantaternes overlevelse og den synsmæssige gevinst ved indgrebet. 2009 modtog han i alt 202.000 kr. fra Øjenforeningen. Hele støtten var gjort mulig som følge af en donation fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond |
| Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde | Papildruser | 2014-2016 | Lasse Malmqvist Larsen, læge, ph.d.-stud. Glostrup Hospital, modtog et legat til undersøgelse af papildruser. Papildruser er aflejringer i synsnervehovedet på øjets nethinde. Sygdommen forekommer hos 2% af befolkningen og er ofte et tilfældigt fund. Papildruser medfører synsfeltsdefekter, der tiltager med alderen samt vaskulære komplikationer. Studiet har til formål at kvantificere papildruser, fastlægge indvirkningen på synsnervefunktionen, vurdere omfanget af komplikationer og i sidste fase gennemføre en genetisk udredning af sygdommen. Kvantificeringen af papildruser og undersøgelse af effekten på synsnervefunktionen samt påvisning af omfanget af komplikationer vil blive placeret på ca. 80 forsøgsdeltagere. Den genetiske udredning af sygdommen vil blive baseret på et 50-års follow-up studie på drusepatienter, som i 1964 indgik i en doktordisputats. I 2014 modtog han i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen |