Cancer i øjenregionen

Øjensygdom som angriber hornhinden som komplikation hos knoglemarvstransplanterede patienter

Helene Jeppesen, læge, øjenafdelingen, RH, modtog et legat til undersøgelse af en stærkt synstruende øjensygdom, som angriber hornhinden som komplikation hos knoglemarvstransplanterede patienter (cancer). Studiet vil omfatte en registrering af 1.550 patienter, som er knoglemarvstransplanteret i perioden 1971 – 2012. Opgaven er at påvise en mulig sammenhæng mellem stamcellekilde og ’Graft-Versus-Host’-sygdom (GVHD) i øjnene. Endvidere vil det ved et studie blive undersøgt, om et specielt øjendråbeserum vil kunne forhindre udviklingen af alvorlig øjen-GVHD, som fører til synstab. Endelig vil det blive undersøgt, om patienter, som har modtaget knoglemarvs-transplantation, har en ændret cytokin-profil i deres tårer i forbindelse med udviklingen af GVDH.

I 2012 modtog hun i alt 200.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2013 modtog hun i alt 275.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2014 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen. Hvoraf 69.100 kr. var doneret af Betzy, Dagny og Caja Bojesens Mindefond
I 2020 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

875.000

Periode

2012-2020

Af Helene Jeppesen