Kortere ventetider har lange udsigter
Ny overenskomst skulle give øget kapacitet og kortere ventetid hos øjenlægerne. Men den øgede kapacitet forslår som en skrædder et vist sted.
Wavebreakmedia / Shutterstock.com
Under overskriften ’Øjenlæger og regioner sikrer mere sundhed for pengene’ præsenterede Danske Regioner sidste år deres nye overenskomst med landets praktiserende øjenlæger. Her varslede man en modernisering af aftalen, der kunne sikre kortere ventetider. Ved at udnytte nye teknologiske muligheder skulle øjenlægerne f.eks. lade sit klinikpersonale udføre store dele af arbejdet med screening for øjensygdomme hos diabetespatienter. Resultatet skulle være en øget kapacitet på 22.000 ekstra patienter om året. Og det var baggrunden for, at man sammen proklamerede at ’flere borgere kan se frem til kortere ventetid hos øjenlægen’.
Både landets øjenlæger og Danske Regioner forudser et støt stigende behov for behandling hos landets praktiserende øjenlæger. I deres fælles pressemeddelelse fra 2015 nævner de flere gange, at befolkningen bliver ældre. Men tager den nye overenskomst højde for det øgede pres, som landets øjenlæger allerede er underlagt og den ændrede adfærd hos borgerne?
Øjenforeningen modtager mange opkald fra fortvivlede patienter, der klager over travlhed hos øjenlægen. Og det er med god grund, at patienterne klager over lange ventetider og besvær med at komme til en øjenlæge:
I 2015 søgte over 650.000 danskere øjenlæge. Det er næsten 130.000 flere end 10 år tidligere og vidner om en eksplosiv stigning i antallet af øjenpatienter: Knapt 25% flere patienter på kun 10 år. Vel at mærke til det samme antal øjenlæger.
Udover at der er sket en stigning i antallet af ældre borgere, har befolkningsgruppen også ændret adfærd: Den går oftere til øjenlægen end tidligere. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2020 være 116.000 flere borgere på 60 år+ end i 2015. Med samme besøgsfrekvens som i dag må det forventes, at landets øjenlæger skal behandle 30-35.000 flere patienter i 2020.
Når landets øjenlæger i forvejen behandler 130.000 ekstra patienter – og må forvente at få 30-35.000 yderligere – så forslår en øget kapacitet på 22.000 som en skrædder i helvede. Og den kan umuligt give os kortere ventetider, som regionerne ellers stillede i udsigt.
Danske Regioners udmelding om kortere ventetider hos øjenlægen kræver flere penge til området. To løsninger er nærliggende:
- Økonomiloftet betyder, at øjenlæger begrænses i, hvor meget de kan arbejde inden for rammerne af Sygesikringen. Det fører til et A og et B hold af patienter: De, der kan betale for private behandlinger, og de, der ikke kan. Denne sociale skævhed klæder ikke et moderne velfærdssamfund. Derfor: Fjern eller hæv økonomiloftet.
- Opret flere ydernumre for øjenlæger I skrivende stund er der ingen ledige ydernumre for øjenlæger i de 5 regioner. Det indikerer, at også ’udkantsområder’ kan få behovet for øjenlæger dækket.
Synet er en af vore vigtigste sanser, hvis ikke den vigtigste sans. Den er afgørende for vores trivsel, vores evne til at være selvhjulpen, og i sidste instans vores mulighed for at blive boende i eget hjem uden hjælp fra det offentlige.
Rettidig behandling er altafgørende for, om øjenlægerne kan hjælpe patienterne og sikre borgerne et godt syn hele livet. Men det kræver, at patienterne kan komme i kontakt med en øjenlæge.
Mange steder skal man vente i både halve og hele år på at komme til. Invester i et godt syn. I det lange løb vil pengene tjene sig selv hjem mange gange.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.
