Forskerfokus

Genterapi på grise hjælper ny AMD-behandling på vej

På Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital forsker læge og ph.d.-studerende Silja Hansen i en ny behandlingsmetode med genterapi på grise, der potentielt kan gøre, at patienter med våd AMD kan nøjes med få behandlinger i fremtiden.

Silje på gangsti med barnevogn
Af Redaktionen

Foto: Privat

Hvad går dit forsknings­projekt ud på?

Jeg forsker i behandling af våd AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration), der er den hyppigste årsag til synstab hos ældre mennesker herhjemme såvel som resten af den vestlige verden. Den nuværende behandling af våd AMD kræver gentagne injektioner med anti-VEGF i øjets glaslegeme – ofte igennem resten af livet.

Portræt af Silje
Silja Hansen, 34 år, er læge og ph.d.-studerende på Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor hun med støtte fra Øjenforeningen afprøver genterapi på grise til forhåbentlig fremtidig gavn for patienter med våd AMD. Når hun ikke er iklædt forskerkittel, bruger hun tiden sammen med sin kæreste og deres lille datter i Aarhus’ skønne natur. 

Formålet med projektet er at bringe en ny behandlingsmetode, genterapi, tættere på klinisk anvendelse, så patienterne i fremtiden kan få gavn af den. Genterapi giver en længerevarende effekt, og én enkelt injektion forventes at være nok.

For at bekræfte, at behandlingen er både effektiv og sikker, er det afgørende at teste den i en dyremodel, der ligner mennesket. Vi har derfor udviklet en sygdomsmodel i levende grise, der danner forandringer i nethinden, som ligner dem, patienter med våd AMD får. I næste fase af projektet vil vi afprøve overførslen af genterapien til grisens nethinde og måle dens effekt.

Hvilken forskel kan den gøre for patienterne?

Vi håber, at vi, ved at hjælpe en ny behandlings­metode med genterapi på vej, kan hjælpe patienter med våd AMD i fremtiden, så de får en længerevarende effekt af deres behandling, og dermed slipper for gentagne indsprøjtninger og gener i den forbindelse, som for eksempel efterfølgende irritation i øjnene og transporttid.

Potentielt vil vi også kunne hjælpe de patienter, der ikke har gavn af den nuværende behandling. 

Hvad er den største udfordring?

Det har været en udfordring at tilpasse vores instrumenter og behandlingsteknikker, der er tiltænkt mennesker, til grise. Det har for eksempel været nødvendigt at afmontere en hagestøtte, så grisens tryne ikke er i vejen. Derudover har vi modificeret en række instrumenter for at lave grundige øjenundersøgelser på grisene, uden at de bliver generet.

 

Du hjælper til forskningen

Dit medlemskab bidrager til, at Øjenforeningen hvert år kan uddele forskningslegater. I 2020 uddelte Øjenforeningen legater for 5,9 millioner kroner fordelt på 29 forskningsprojekter, der alle har til formål at forebygge og bekæmpe øjensygdomme og blindhed.

Støt øjenforskningen

Hvornår ser vi de første resultater?

Vores første resultater har vist, at vi kan lave en sygdomsmodel i grisens nethinde, der ligner det karakteristiske mønster for våd AMD i mennesket.

I de kommende år håber vi at påvise, at genterapien er både sikker og effektiv, når det kommer til at bekæmpe de forandringer, der opstår på nethinden ved våd AMD. Der vil dog gå flere år, før genterapien – forhåbentlig – bliver en behandling, der kan tilbydes patienter med våd AMD. 

 

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen