Ulighed: Nordjyderne er hårdest ramt af regionale forskelle på øjenområdet
’Lige adgang til sundhed’ er et mantra, man ofte hører, når der diskuteres sundhedspolitik. Men desværre spiller geografi en afgørende rolle for den øjenservice, man som patient møder, hvis man bliver ramt af en øjensygdom. Øjenforeningens tal dokumenterer store regionale forskelle, hvor særligt Nordjylland skiller sig negativt ud.
Foto: taranchic / shutterstock.com
Artiklen ’Send flere penge, tak!’ beskriver de landsdækkende tendenser. Men graver man et spadestik dybere i tallene, ser man, at der er stor variation fra region til region. Patienttilvæksten er mindst i Region Hovedstaden. Her var der i perioden fra 2007 til 2017 en stigning på 15 pct. Men i samme periode er indbyggertallet vokset. Og set i forhold til det, er patientantallet stabilt: I både 2007 og 2017 var det 11 pct. af hovedstadens indbyggere, der besøgte en øjenlæge.
Region Nordjylland har den største stigning i antallet af patienter og andelen af befolkningen, der går til øjenlæge. I perioden fra 2007 til 2017 er patienttilvækst på knap 50 pct. Modsat Region Hovedstaden modsvares tilvæksten i øjenpatienter i Region Nordjylland ikke af tilvæksten i antallet af indbyggere. Hvor det i 2007 var otte pct. af nordjyderne, der søgte øjenlæge, var tallet i 2017 steget til 12 pct. Det er især de ældre nordjyder, der søger øjenlæge. På kun 10 år er antallet af nordjyder mellem 60 og 74 år, der besøger en øjenlæge, steget med hele 70 pct. Den procentuelle stigning for nordjyder over 75 år eller ældre er 65 pct. Det siger sig selv, at man umuligt kan behandle så mange flere patienter, uden at der tilføres flere
ressourcer til området.
Fra 2007 til 2017 er der kommet 19 pct. flere borgere mellem 60 og 74 år og 75+ år.
I samme periode er antallet af øjenpatienter for de to aldersgrupper steget med hhv. 70 pct. (60-74 år) og 65 pct. (75+ år).
Morten la Cour, der er professor og næstformand i Øjenforeningen, vurderer, at forskellene på tværs af de fem regioner afspejler en stærekasse-effekt. Med det mener han, at tilvæksten af patienter afhænger af, hvilke behandlinger en region kan tilbyde.
”Hovedstaden har været hurtigst til at sikre alle deres patienter de nye anti-VEGF-behandlinger. Derfor ser vi en tidlig og brat stigning i antallet af øjenpatienter i hovedstaden – som så de senere år er stagneret lidt – mens stigningen i de andre regioner først er blevet tydelig de senere år. Når behandling bliver en garanti, så strømmer patienterne til,” forklarer Morten la Cour.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen understreger Morten la Cours pointe. I 2007, hvor Region Hovedstaden og Region Syddanmark som de første to regioner begyndte at tilbyde anti-VEGF-behandling til patienter med degenerative nethindeforandringer, var der på landsplan godt 5.500 danskere, der fik den nye type behandling. Siden er anti-VEGF blevet udbredt til de resterende regioner, og i 2017 blev knap 93.500 danskere behandlet med anti-VEGF, heraf havde knap 85.000 våd AMD. Meget tyder på, at indikationsområdet for anti-VEGF vil udvides de kommende år, hvilket ifølge Morten la Cour kun vil give endnu flere patienter.
Øjenforeningen har hentet offentligt tilgængelige data fra Danmarks Statistik via statistikbanken.dk. Tal vedrørende specifikke behandlinger er hentet fra Sundhedsdatastyrelsens esundhed.dk
Vi har indhentet alle tal på regionsniveau og har samtidig fundet fordelingen efter køn og alder. For nemheds skyld opererer vi med tre aldersgrupper: under 60 år, 60-74 år og 75 år eller ældre (75+).
Alle tal er indhentet for tre specialer: øjenlæge, øre-næse-halslæge og almen medicin (familielægen i almen praksis). Samtidig har vi indhentet befolkningstal for hele perioden.
En øjenpatient er her defineret som en person (et CPR-nummer), der i et givet år har været i kontakt med en øjenlæge i praksis eller på et sygehus. Kun patienter, der har været i behandling i offentligt regi, er medtaget i tallene.
Tal for 2018 var ikke tilgængelige ved trykstart.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.
