50 år som brilleabe sluttede idag!

Sådan lød min Facebook-opdatering fra den 25. april i år.

Lad mig slå fast med det samme: Det er naturligvis ingen straf at skulle bruge briller – tværtimod! Mit syn var ca. - 5,75/ - 6,0, og dertil kom også bygningsfejl. Det siger sig selv, at uden briller var jeg aldrig blevet telefonmontør (kabeltekniker ved KTAS/TDC) – et arbejde, hvor jeg skulle finde det ’rigtige’ tråd-par i et kabel med flere tusinde tråd-par. Uden briller ville jeg aldrig have kunnet tage kørekort, læse underteksterne på TV eller i biografen og meget andet, som giver livet værdi.

Jeg var omkring 10 år gammel, da jeg fik mine første briller. Det må have været i 1964/1965. Den gang var børnebriller reelt voksenbriller i meget små størrelser, og jeg skal da lige love for, at jeg har gået med nogle rædselsfulde briller, som overhovedet ikke passede til et lille barneansigt.                                                                                                                                   

Uden briller ville jeg aldrig have kunnet tage kørekort, læse underteksterne på TV eller i biografen og meget andet, som giver livet værdi

Det ændrede sig først, da John Lennon begyndte at gå med store runde metalbriller, det vi kaldte ’sygekasse-briller’. Det var så smart, at selv folk med et perfekt syn måtte en tur til optikeren, og få et par ’John Lennon-briller’, dog uden styrke!

Siden da, har briller udviklet sig meget. I dag designes der stel specielt til børn, og brilleglas er ikke længere lavet af glas. Jeg husker kun alt for tydeligt adskillige knuste brilleglas og mine forældres ansigtsudtryk, når vi måtte en tur til ’brillemanden’ for at skifte knuste glas – vi var fire børn, der alle gik med briller!

Jo – mine forældre var bestemt glade for de nye brilleglas lavet i et kunstmateriale, som kunne tåle en tur på gulvet uden at gå i stykker.

Briller har også nogle ulemper  

Ud over at mange måske ikke bryder sig om briller af ’kosmetiske’ årsager, så er der en række gener forbundet med at bruge briller. Jeg selv er et ’udemenneske’, og det danske vejr er ofte noget af en udfordring for anvendelsen. Regn, sne og briller er ikke den heldigste kombination, for slet ikke at tale om duggede briller, når man kommer direkte fra kulden og ind i varmen!

Briller er vigtigere end passet!

Men den største ’gene’ er, at man er 100% afhængig af brillerne. Personligt har jeg aldrig smidt de ’gamle’ briller ud, når jeg har købt nye. De er altid blevet gemt som reservebriller, for tænk hvilken ulykke det ville være, hvis ens briller gik i stykker, og man ikke havde et ekstra par! Reservebrillerne er det absolut vigtigste, når man tager på bilferie, ofte vigtigere end passet! Et manglende pas kan man tale sig fra, men manglende briller!!! Man bliver i den grad afhængig af briller.

I mit tilfælde var det imidlertid et andet forhold, der gjorde, at jeg fik taget mig sammen, og fik skiftet linserne i mine øjne.

Øjnene ville ikke fokusere

Selv om jeg havde super briller med optimal flydende overgang, og selv om jeg havde specielle skærmbriller, så oplevede jeg, at når jeg i længere tid havde læst i en bog, så ville mine øjne ikke fokusere. Det blev så slemt, at jeg indstillede mig på ikke at læse mindst en time inden, jeg skulle køre bil. Min optiker kunne ikke hjælpe mig, de briller, jeg havde, var optimale i forhold til mit syn

I mit arbejde som faglig sekretær i Dansk Metal læser jeg meget, både på PC-skærm, i bøger og pjecer samt udskrifter af domme og faglige voldgifter. Nok var jeg nærsynet, men jeg kunne godt læse skriften på væggen: Det her var jeg nødt til at tage alvorligt.

Øjenlægen stillede diagnosen og påpegede løsningen                                                     

Det blev min øjenlæge, som kom med forklaringen og løsningen på mit problem.

Samspillet mellem min nærsynethed, bygningsfejl, aldersbetinget læsesyn og grå stær bevirkede, at jeg anstrengte mine øjne for meget, når jeg læste i længere tid, og løsningen var operation!

Af forskellige årsager var jeg både forbi den private sygehussektor og den offentlige sektor. Da jeg var så heldig, at jeg selv kunne vælge, valgte jeg det offentlige sygehus, og det har jeg bestemt ikke fortrudt!

Nu nåede jeg ikke at blive opereret i den private sektor, kun at blive undersøgt og få rådgivning om muligheder og konsekvenser, men hvis jeg skal beskrive forskellene (som jeg oplevede det) er det, at i privathospitalets venteværelse var der cafe latte og porcelænskopper. På det offentlige hospital var det automatkaffe i plastikbægre.

Grundigt, nærværende og rummeligt personale

Jeg startede med konsultation og undersøgelse på Glostrup Hospital, og jeg oplevede et meget grundigt, nærværende og rummeligt personale. Dybt professionelle og med topmoderne udstyr. Det med udstyret antager jeg, da jeg jo ikke er ekspert i lægefagligt udstyr.

Selve operationen tager ikke længere tid end en tandrensning og er mindre ubehagelig

Det var optikeren på Glostrup Hospital, som gav mig den glade nyhed, at jeg kunne hjælpes med operation samt, at jeg var indstillet til operation!

Da jeg jo havde bygningsfejl, skulle jeg have en special linse, en såkaldt torisk linse, indsat. Det kræver specialkirurgi, der foretoges på Frederiksberg Hospital.

Fordomme skræmmer unødvendigt

Jeg skal ikke berette meget om selve operationen, det kan læses på www.ojenforeningen.dk, men blot nævne et par oplevelser: Når jeg fortalte mine kollegaer om den forestående operation, var der flere af dem, der gøs ved tanken om at sidde fastspændt og se kniven nærme sig øjet! Men sådan er det ikke! Man sidder ikke fastspændt, men sidder behageligt i en ’tandlægestol’, og man ser absolut intet! Grunden til det er, at for at kunne udføre en så præcis operation, som en udskiftning af en linse er, bliver øjet belyst af en meget stærk lampe, som man stirrer direkte ind i. Man kan derfor absolut intet se i det lys! Og øjet er lokalbedøvet, så intet mærkes, når skalpellen trænger ind, og ej heller efter operationen er gennemført.

Selve operationen tager ikke længere tid end en tandrensning og er mindre ubehagelig. Den eneste ’bivirkning’ umiddelbart efter operationen er, at det tager nogen tid, inden pupillen finder tilbage til naturlig størrelse efter at være dryppet med dråber, der udvider (dilaterer) pupillen, så kirurgen kan få lys til sit indgreb.

Men virkningen er umiddelbar!

Lige så snart operationen er overstået, har man fuldt syn på det opererede øje. I mit tilfælde betød det, at jeg ikke længere var nærsynet, og at jeg igen kunne se farvenuancer og lys, som ellers var forsvundet med den grå stær! Og vigtigst af alt; jeg kan igen læse i timevis uden, at det giver gener.

50 år som brillebruger danner vaner, som er svære at blive kvit

Jeg bliver ved med at skubbe de briller, jeg ikke længere går med, på plads, og først nu, et halvt år efter, at jeg fik normalt syn, har jeg turdet smide mine gamle briller ud. Forhåbentligt uden nemesis…