Spørgsmål til øjenlægen

Har grøn stær og drypper øjnene inden sengetid. Vågner ved 4-5 tiden om morgenen og har en dårlig smag i munden. Kan det mon skyldes dråberne? Må hun dryppe dem på et andet tidspunkt?

Svar

Øjendråber løber fra øjets overflade gennem tårekanalerne til næsen og derfra videre til svælget. Man kan således godt forestille sig, at de giver en dårlig smag i munden. Sædvanligvis er det dog noget, man oplever kort efter øjendrypningen og ikke mange timer senere. Der kan naturligvis være individuelle forskelle, men man kan godt, i hvert fald i nogle dage, prøve at dryppe på et andet tidspunkt og så se, om generne forsvinder.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand