VÆRN OM SYNET

Kørekortet er afgørende for social mobilitet og livskvalitet for de fleste – der skal derfor være solidt grundlag for at fradømme en borger denne rettighed

Kravet til synsstyrken er mindst 6/12 for bedste øje - er der belæg for den grænse? Svaret er nej!

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand

Synsevnen – en indlysende forudsætning for kørekort

Man skal have en vis synsevne for at kunne køre bil eller motorcykel. Det er derfor alment accepteret, at en synsprøve skal bestås for at erhverve eller få fornyet sit kørekort.

Kvinde kører bil
Tyler Olson / Shutterstock.com

Synsprøven består først og fremmest i en måling af synsstyrken på en synstavle. Men også andre aspekter af synsfunktionen skal opfyldes, for at man kan føre motorkøretøj på betryggende måde. Der har gennem de sidste 20 år været en mængde studier, som har fokuseret på, hvilke typer og grader af nedsat synsfunktion, der påvirker førerens evne til at håndtere en trafiksituation, og hvilke, der påvirker trafiksikkerheden i mere bred forstand.

Studier vedrørende synsfunktionens indflydelse på trafiksikkerheden tager udgangspunkt i statistikker over trafikuheld. Man prøver at påvise, om f.eks. en given nedsat synsstyrke er forbundet med en øget risiko for trafikuheld sammenlignet med normal synsstyrke.

En anden type studier vedrører førerens evne til at håndtere trafiksituationer fx med en nedsat synsstyrke i forhold til en fører med normal synsstyrke.

Den første type studier resulterer i en statistisk risikovurdering baseret på mange menneskers kørsel af mange kilometer.

Den anden type er baseret på øjebliksbilleder af enkelte føreres evne til at håndtere trafiksituationer. Man skulle umiddelbart tro, at de to typer undersøgelser resultatmæssigt var tæt forbundne, men det har været svært at eftervise i praksis. En førers nedsatte evne til at håndtere en trafiksituation medfører ikke nødvendigvis, at føreren har øget risiko for at blive involveret i fremtidige trafikuheld og visa versa.

Antallet af bilister, ikke mindst i de ældre aldersgrupper, er markant stigende, hvilket afspejler den enkelte borgers stigende afhængighed af at bevare sit kørekort. Selv om den kollektive trafik er rimelig i de fleste bykerner, er det for mange ældre behæftet med en betydelig indskrænkning i den sociale mobilitet at miste kørekortet. Der bør derfor være vægtige trafiksikkerhedsmæssige grunde til at inddrage et kørekort.

Nedenfor omtales den vigtigste nuværende viden om forskellige aspekter af synsfunktionens indflydelse på førerens trafiksikkerhed og evne til at håndtere trafiksituationer.

Synsstyrken måles på synstavle

Øjets evne til at se detaljer udtrykkes ved hjælp af synsstyrken. Denne evne har stor betydning for at kunne færdes sikkert i trafikken. Et symbol skal være større, jo længere væk det er, for at kunne læses. Dette er grundlaget for opbygningen af den velkendte synstavle (Fig. 1). Den bogstavstørrelse, som den normaltseende kan læse på 6 m’s afstand, er anbragt nederst og den bogstavstørrelse, som den normaltseende kan læse på 60 m’s afstand, er anbragt øverst.

Standard synstavle
Figur 1. Standard synstavle

Den målte synsstyrke udtrykkes i forhold til, hvad den normaltseende kan se. Kan en person kun se det øverste bogstav, er synsstyrken 6/60, hvilket betyder, at det, den normaltseende kan se på 60 m’s afstand, skal den undersøgte have ind på 6 m’s afstand for at se. Er synsstyrken 6/12, betyder det, at det, den normaltseende kan se på 12 m’s afstand, skal den undersøgte have ind på 6 m’s afstand, for at kunne se.

Kun svag sammenhæng mellem synsstyrke og trafikuheld

Erfaringer fra større studier siden 1967 vedrørende synsstyrkens indflydelse på trafiksikkerhed har vist ingen eller, specielt hos ældre, kun svag sammenhæng mellem nedsat synsstyrke og øget risiko for trafikuheld.

Da de fleste samfund har krav til, hvor meget synsstyrken må være nedsat, afspejler den manglende sammenhæng nok, at en mindre synsnedsættelse til f.eks. 6/12 ikke har den store betydning for trafiksikkerheden. Denne grænse er da også gældende i DK.

Naturligvis vil en betydelig reduktion af synsstyrken påvirke evnen til at køre bil. Det vil være vanskeligt at orientere sig i forhold til skiltning og i tide nå at reagere på uventede situationer som vejarbejde, omkørsler mv. Og førerens evne til at klare trafiksituationer var hos en gruppe patienter med aldersrelateret macula degeneration (AMD) betydelig nedsat i forhold til normaltseende.

Der er ikke videnskabeligt belæg for grænsen mindst 6/12 for kørekort

På den anden side er der ikke videnskabeligt belæg for, at synsstyrkegrænsen for kørekort skal være præcis 6/12.

Synsfeltet

Synsfeltet bruges til orientering, og dets betydning kan illustreres ved, at man forsøger at gå gennem en stue med en kikkert for øjnene. Den genstand, kikkerten er rettet mod, kan ses tydeligt, men man vil falde over møblerne i stedet for at gå udenom.

Illustration af synsfelter i trafikken
Figur 2.

Fig. 2 A viser den vandrette udstrækning af synsfeltet, som er 90° til hver side eller 180° i alt. Synsfeltet fra højre øje (grøn) og venstre øje (rød) overlapper hinanden i de centrale 120°, hvor synsevnen normalt er bedst.

Fig. 2 B viser udstrækningen af det normale synsfelt i det lodrette plan, som er 60° opad, hvor øjenbrynene herefter dækker og 70° nedad, hvor kinden herefter dækker. Altså i alt 130°.

Nogle studier har vist, at større defekter i begge øjnes synsfelt er forbundet med øget risiko for at blive involveret i trafikuheld. Andre studier har imidlertid ikke kunnet påvise sammenhæng mellem synsfeltsdefekter, som ikke er nærmere defineret, og øget risiko for trafikuheld. Studier vedrørende patienter med grøn stær (som har større eller mindre synsfeltsdefekter i et eller begge øjne) har vist øget risiko for trafikuheld.

Studier af simulerede synsfeltdefekters indflydelse på evnen til at føre bil viser nedsat evne mht. visse aspekter (fx opdagelsen af vejskilte), men ikke andre (fx passende stoplængde).

Større synsfeltsdefekter, specielt i samme retning på begge øjne, nedsætter den enkelte bilists evne til at klare komplicerede trakfiksituationer. Er man ikke selv klar over, at man mangler dele af sit synsfelt, er det særlig farligt. Personer, der er opmærksomme på, at de mangler en del af synsfeltet, kan lære at kompensere for det med passende hoveddrejning og er herefter næppe så risikable for trafiksikkerheden.

Kontrastsyn

Når man ser stjerner på en klar mørk himmel, forsvinder de gradvist, når dagen gryer. Forskellen i lysstyrke mellem stjernerne og himlen (kontrasten) forsvinder sammen med stjernerne. Vores evne til at skelne kontraster aftager med alderen, men bliver yderligere dårlig, hvis hornhinden eller linsen spreder lyset mere end normalt. Fig. 3 viser det samme billede med fuld kontrast og nedsat kontrast.

Normalsyn kontra nedsat kontrast
Figur 3.

Nedsat kontrastfølsomhed og øget blænding kan ses efter sygdomme og operationer på hornhinden (for f.eks. nærsynethed) eller ved grå stær. Både ved nedsat kontrast og ved øget blænding er det vanskeligere at se detaljer i trafikken. Individuel vurdering er nødvendig for at afgøre, om færdselssikkerheden er i fare.

Kontrastevnen kan måles på en særlig synstavle (Fig.4). Jo længere ned på tavlen bogstaverne kan læses, jo bedre kontrastsyn kan registreres.

Pelli Robsons synstavle til vurdering af kontrastsyn.
Figur 4. Pelli Robsons synstavle til måling af kontrastsyn: Jo længere ned på tavlen bogstaverne kan læses, jo bedre kontrastsyn kan udmåles

Sammenhængen mellem nedsat kontrastfølsomhed og øget risiko for trafikuheld er ikke entydig. Nogle studier viser, at der er en sammenhæng, mens andre ikke kan påvise en sådan. Nedsat kontrastfølsomhed ses hos patienter med grå stær. Et studie af grå stær patienter viste, at de betydeligt hyppigere end normalseende havde været involveret i nylige trafikuheld, og navnlig, hvis de havde grå stær på begge øjne. Efter operation havde de derimod ikke øget risiko for trafikuheld.

Kontrollerede forsøg af nedsat kontrastfølsomheds indflydelse på en førers evne til at klare trafiksituationer viser ret entydigt, at denne evne nedsættes. Omvendt kan det påvises, at køreevnen forbedres, hvis kontrastfølsomheden forbedres.

Blænding

Ved blænding nedsættes øjets evne til at skelne kontraster. Det sker ved, at det lys, som trænger ind i øjet, spredes over nethinden.

Blænding er værre jo stærkere lyskilden er. F.eks. blænder en billygte mere og mere jo tættere, den kommer på (Fig. 5), men omvendt er blændingen ikke særlig generende, hvis billygten er langt borte.

Natkørsel
Figur 5. ollo / iStockPhoto.com

Synsopmærksomhed og UFOV-test

De fleste trafikulykker har ikke en enkelt årsag, idet der ofte er flere ting, der kan gå galt på en gang. Man kan fx være fokuseret på en cyklist foran, men ser ikke, at der samtidig er et barn, som løber ud fra siden. Ikke fordi man ikke kan se barnet, men fordi ens opmærksomhedsfelt er rettet fremad.

Synsopmærksomhedsfeltet udgøres af det område, som giver personen synsinformationer uden, at øjne eller hoved bevæges. Grænserne for dette område reduceres ved nedsat syn, vanskeligheder ved at opdele opmærksomheden på to eller flere fokuspunkter og/eller ignorering af distraktion samt langsom registreringsproces.

Siden 1990 har man vidst, at specielt ældre motorførere havde problemer med at håndtere såkaldt delt synsopmærksomhed.

Metode til vurdering af syn
Figur 6.

Man kan måle synsopmærksomheden ved på en skærm samtidig at præsentere en central og en perifer placeret figur (Fig. 6) og dernæst registrere motorførerens evne til at bestemme, hvad figurerne forestiller. Målingerne kan omsættes til en såkaldt UFOV-værdi (usefull field of view), som kan illustreres som et indskrænket synsopmærksomhedsfelt.

 

Søjlediagram der viser sammenhæng mellem ulykkesantal og reduktion af UFOV
Figur 7. Nedsat UFOV øgede antal af højrisiko bilister markant. Andelen af højrisiko bilister steg dramatisk med alderen. Kilde. Opthamol. Vis.Sci. Suppl.1999

I en stor amerikansk undersøgelse viste UFOV sig at være en temmelig følsom parameter, idet der var en udtalt sammenhæng mellem aldersbetinget nedsat UFOV og stigende andel af bilister med hyppige trafikuheld.

Rehabilitering

At miste kørekortet medfører for mange en betydelig nedsat livskvalitet, og spørgsmålet er derfor, om der findes muligheder for at bevare sit kørekort, selv om man ikke opfylder de formelle synskrav.

BST-brillen – et nyttigt synshjælpemiddel for ældre

Der findes i dag specielle optiske hjælpemidler, såkaldte BST (bioptic telescopic spectacles), der har monteret en mindre kikkert øverst i brillen, som man kan se igennem ved fx. læsning af vejskilte, mens den øvrige del af brillen bruges til at orientere sig med. Brugen af en sådan brille kræver en del øvelse, men er godkendt i 35 stater i USA og i et enkelt land i Europa.

Natteblinde – dispensation i dagtimerne?

I tilfælde af natteblindhed, kan man få en godkendelse til kun at køre i dagslys. Da en moderat synsnedsættelse har størst betydning i nedsat belysning, kunne det være en nyttig mulighed at begrænse kørekortets gyldighed til dagtimerne.

Som supplement kunne man forlange, at sådanne førere skulle gennemgå f.eks. en UFOV undersøgelse for derved at kunne demonstrere sin evne til at føre bil. Og endelig bør sådanne førere have sine evner vurderet gennem en såkaldt vejledende køreprøve. Sidstnævnte anvendes allerede i dag, hvis der er mistanke om demens.

Søjlediagram der viser forekomst af nedsat UFOV
Figur 8.