Sådan forløber en kørekortsag
Hvis din læge erfarer, at du ikke opfylder kravene til kørekort, kan lægen udstede et lægeligt kørselsforbud og hermed fratage dig retten til at køre bil permanent eller i en tidsbegrænset periode. Er lægen i tvivl, eller er du uenig i din læges bedømmelse, kan du starte en kørekortsag.
Søren har generhvervet sit kørekort uden særlig tidsbegrænsning. Det betyder, at han de næste 15 år kan køre bil uden at skulle til nye helbreds- eller synsundersøgelser.
Foto Peter Bondo Gravesen
Der stilles krav til synssansen i forbindelse med bilkørsel, da synet har afgørende indflydelse på evnen til at færdes sikkert i trafikken. Cirka 90 pct. af de informationer, du opfatter i trafikken, opfattes via synssansen. Og jo hurtigere du kører, des mere afgørende er synet for din evne til at navigere i et kompliceret trafikbillede. Problemer med synet kan således nedsætte din orienteringsevne og hermed øge risikoen for trafikulykker.
De krav, der stilles til dit syn varierer, alt efter om dit kørekort gælder til privatkørsel i almindelige køretøjer eller til erhvervskørsel. Dette skyldes, at eventuelle trafikulykker involverer passagerer i ens varetægt og i en vis udstrækning også afhænger af køretøjets art og størrelse. Kravene til synsfunktionen, når du kører i en almindelig personbil, er derfor mindre, end når du kører erhvervskørsel. Ved synstesten lægges især vægt på din synsstyrke, dit orienteringssyn, om du har dobbeltsyn, øget blændings- og kontrastfølsomhed, fremadskridende øjensygdom eller komplikationer, der kan risikere at bringe trafiksikkerheden i fare.
Du kan læse mere om kravene til synsfunktionen i Øjenforeningens brochure ’Trafiksyn’.
Udstedelse af kørselsforbud
Hvis din læge erfarer, at du ikke opfylder helbredskravene, er lægen i henhold til autorisationsloven forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud. Det betyder, at du enten midlertidigt eller permanent får frataget retten til at sidde bag rattet i et motorkøretøj. Et kørselsforbud kan eksempelvis nedlægges, hvis dit synsfelt og/eller din synsstyrke er ændret i en grad, så du ikke længere opfylder synskravene.
Udsteder din læge et kørselsforbud, skal lægen – foruden at informere dig om, at du skal indstille din kørsel – altid svare dig på følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal du indstille din kørsel?
- Hvor længe skal du indstille din kørsel?
- Hvornår skal kørselsforbuddet revurderes?
- Er der tale om et permanent kørselsforbud?
Kørekortsager fra A til Z
Det hænder, at der opstår sager, hvor din læge er i tvivl om, hvorvidt det er korrekt at fratage dig kørekortet. Eller sager, hvor du er uenig i din læges vurdering. I sådanne tilfælde startes en kørekortsag. En kørekortsag har i korte træk følgende forløb:
- Kommunen (borgerservice) modtager din ansøgning om kørekort med anmærkninger i helbredsattesten. Ansøgningen sendes
videre til politiet. - Politiet konstaterer, at der er behov for en lægefaglig vurdering af dine helbredsoplysninger, og sender derfor din ansøgning videre til Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Styrelsen for Patientsikkerhed har læger ansat. Lægerne vurderer dine helbredsoplysninger og sender herefter en anbefaling for eller imod udstedelse af kørekort til politiet.
- Politiet vurderer, om det er nødvendigt at indhente flere oplysninger fra dig, samt om der skal være en partshøring i sagen.
- Når alle nødvendige oplysninger foreligger, træffer politiet afgørelse i sagen og informerer dig og kommunen om afgørelsen.
- Hvis afgørelsen falder ud således, at du får udstedt kørekortet, sender kommunen kørekortet til dig.
- Er du uenig i afgørelsen, kan du klage til politiet, som sender sagen til Færdselsstyrelsen for endelig afgørelse.
En fører af et motorkøretøj skal leve op til en række synskrav for at kunne beholde kørekortet. Overordnet skal føreren af motorkøretøjets syn være så tilstrækkeligt godt, at føreren kan køre på betryggende vis.
For at kunne erhverve eller bibeholde kørekortet vurderes førerens synsstyrke, synsfelt, synsevne i mørke, følsomhed over for blænding, dobbeltsyn, kontrastfølsomhed og andre synsfunktioner, som potentielt kan bringe trafiksikkerheden i fare. Der stilles generelt ikke lige så høje krav til førere af motorkøretøjer, der tilhører gruppe 1 (stor knallert, almindelig bil, motorcykel med videre), som der gør til førere af motorkøretøjer, der tilhører gruppe 2 (bus, lastbil, erhvervsmæssig personbefordring med videre).
For at kunne erhverve eller bibeholde kørekortet skal førere af motorkøretøjer, der tilhører gruppe 1, som minimum have en synsstyrke på 0,5 på de to øjne tilsammen. Blindhed eller svagsynethed på det ene øje er tilladt, hvis det seende øje opfylder kravet om synsstyrke på minimum 0,5. Og synsfeltet skal i det vandrette plan have en udstrækning på minimum 120 grader. Derudover skal det være mindst 50 grader til venstre og 50 grader til højre, og i op- og nedadgående retning skal det være 20 grader.
Øjenforeningen spurgte sidste år Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens erfaringer med kørekortsager inden for synsområdet. Desværre havde styrelsen ingen opgørelser over sagerne.
Står du i en situation, hvor du har brug for en lægefaglig vurdering af dine synsoplysninger i en kørekortsag, har du som medlem af Øjenforeningen altid mulighed for at få telefonrådgivning af foreningens øjenlæge inden for en uge. Her får du fagligt funderede råd og svar på spørgsmål, som for eksempel kan være gavnlige for dig at bringe ind i en partshøring.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.
Bliv ringet op indenfor en uge
Bliv ringet op af Øjenforeningens øjenlæge. Det er gratis for medlemmer. Bliv medlem for kun 200,- kr. årligt.
