Sonja Bøgelund

’Du har AMD – en bedre brille nytter ikke – desværre – du må vænne dig til at bruge lup’

Et barskt budskab. Men AMD medfører ikke altid svagsyn. Læs hvad en ’second opinion’ førte til og lær at være skeptisk.

Af Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg
Billede 1. Foto: Torben Klint

Mange ældre med AMD (alderspletter på nethinden) tror ikke, at nye briller hjælper på synet. De har vænnet sig til at leve med deres svagsyn. Det gjorde Sonja Bøgelund også, indtil datteren overtalte hende til at besøge optikeren: Med ny brille kom hun nu til at se langt bedre – trods hendes AMD!

Sonja Bøgelund i Korsør på 76 år henvendte sig til sin optiker på foranledning af sin datter, der ønskede at få afklaret, hvorvidt nye briller kunne hjælpe hendes mor - også selv om hun havde AMD.

Modsat sin datter, var Sonja Bøgelund noget skeptisk over for at konsultere optikeren, fordi hendes øjenlæge havde sagt, at hun pga. AMD ikke kunne komme til at se bedre med nye briller.

Sonja Bøgelund så efterhånden rigtigt dårligt. Hun havde store problemer med at læse avis, skrive breve, løse kryds & tværs og læse underteksterne på TV. Det sidste års tid havde hun været nødt til at læse ved hjælp af lup, og når hun skulle se TV, måtte hun sidde helt tæt på fjernsynet for at kunne se billedet nogenlunde tydeligt.

Optikerens undersøgelse viste, at Sonja Bøgelund ser 6/30 på begge øjne. Det betyder, at mens en normalt seende kan læse et vejskilt på 30 meters afstand, så skal Sonja Bøgelund have det ind på 6 meters afstand. Ved læsning kunne hun kun se de store avisoverskrifter.

Da optikeren havde udmålt Sonja Bøgelunds synsstyrke, viste det sig, at hendes syn kunne forbedres ganske betydeligt. Med nye brilleglas kunne hendes syn forøges til 6/15 på begge øjne. Altså en fordobling af synsstyrken og tæt på at opfylde kravet til kørekort!

Med den tilpassede brille kunne hun igen læse TV-undertekster uden at skulle sidde helt tæt på fjernsynet. Og hun kunne læse de små bogstaver i avisen. Med den nye læsebrille, skulle hun blot vænne sig til lidt kortere læseafstand pga. de stærkere brilleglas. Men hun slap for brug af lup, når hun skulle læse.

Billede 2. Foto: Torben Klint

Sonja Bøgelund er lykkelig for de tilpassede briller. Væk er rigtig mange af de synsproblemer, hun havde tidligere. Nu kaster hun sig igen over kryds & tværs opgaver. Men det ærgrer hende lidt, at hun ikke gik til optikeren meget tidligere. Hun troede jo fuldt og fast på, at synet ikke kunne forbedres med brille, når nu øjenlægen havde sagt det. (Linsens nærindstillingsevne ændrer sig med tiden, således at en brille kan hjælpe på synsevnen på et senere tidspunkt trods AMD i mildere form - red.)

Sonjas brillehistorie er ikke enestående. En undersøgelse udført af Synscentralen i Vordingborg har påvist, at svagsynede, dvs. med et syn dårligere end 6/18, ofte kan få et betydeligt bedre syn, hvis blot den rigtige brillestyrke udmåles. Baseret på en synsundersøgelse af ca. 3.000 svagsynede på Synscentralen fik 37% et markant bedre syn med korrigerede briller, og næsten halvdelen af disse (17%) blev endda løftet ud af svagsyn og genvandt deres kørekortsyn!

Budskabet er derfor, at nogle øjenlæger skal være påpasselige med ikke at have en forudfattet mening om, at nye briller ikke hjælper svagsynede - herunder også AMD-patienter. Øjenlægen bør henvise patienten til optiker eller synscentral (se fortegnelse bagerst i bladet), hvis der er den mindste chance for, at brillerne kan forbedres. At afskrive denne mulighed kan føre til tab af livskvalitet for patienten, som ingen naturligvis ønsker eller tilsigter.