Synspunkt

Livsstil og syn

Lyt

Frygten for at miste synet er på højde med frygten for at få en kræftsygdom. Man mister ikke livet, fordi man får en alvorlig øjensygdom, men man mister en betydelig del af sin livskvalitet, hvis man ikke længere kan køre bil, skelne ansigter eller læse.

Frygten for at miste synet er på højde med frygten for at få en kræftsygdom. Man mister ikke livet, fordi man får en alvorlig øjensygdom, men man mister en betydelig del af sin livskvalitet, hvis man ikke længere kan køre bil, skelne ansigter eller læse.

Ofte møder øjenlægen øjenpatienter, som spørger, om der er noget, de selv kan gøre for at bevare deres synsfunktion, og selv om man ikke kan gøre så meget for behandlingen af selve øjensygdommen, kan ens adfærd nedsætte risikoen for at udvikle visse øjensygdomme.

I de sidste 50 år er man blevet mere og mere opmærksom på, at ens livsstil øger risikoen for en lang række alvorlige almensygdomme, og gennem de sidste 10 til 20 år er det også blevet påvist, at risikoen for at få visse øjensygdomme kan nedsættes ved en såkaldt sund livsstil.

Mange sygdomme forårsages af et uheldigt samspil mellem arv og miljø. De arvelige faktorer kan vi i dag ikke gøre noget ved, men miljøpåvirkningen kan vi moderere ved f.eks. at spise sundt og motionere.

Rygning er nok den største risikofaktor for at udvikle alvorlige sygdomme, herunder visse øjensygdomme, men først gennem de sidste ca. 20 år er alvoren gået op for befolkningen, således at antallet af rygere er faldet markant.

Fra gammel tid har man sagt, at grønt er godt for øjnene. Hermed har man ment, at en lang række grøntsager var godt for øjnene. Som en relativ ny opdagelse er det påvist, at motion kan nedsætte risikoen for at udvikle tidlige former for Alderspletter på nethinden (AMD).

Inde i bladet kan man læse om hvilken livsstil, der kan påvirke risikoen for at udvikle visse øjensygdomme.

  

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen