Spørgsmål til øjenlægen

Har begyndende grå stær, men øjenlægen tør ikke operere pga. AMD - alderspletter på nethinden. Kan det være rigtigt?

Svar

Både grå stær og AMD kan give synsnedsættelse. Der kan godt opereres for grå stær, selv om der også forekommer AMD, såfremt øjenlægen skønner, at den grå stær har væsentlig betydning for den samlede synsnedsættelse. Denne vurdering kan være vanskelig, og nogle patienter vil derfor ikke opleve synsfremgang efter grå stær-operationen. Eftersom der altid er en mindre risiko ved operationen, vil øjenlægen i tvivlstilfælde være tilbageholden med at anbefale operation.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand