VÆRN OM SYNET

Gratis e-bogslæser app til svagsynede og ordblinde

App til svagsynede

Synscenter Refsnæs, det nationale center for blinde og svagsynede børn og unge, har udviklet en e-bogslæser app til svagsynede og ordblinde. E-bogslæseren VI Reader gør det muligt at tilpasse e-bøger til netop den forstørrelsesgrad, forgrundsfarve, baggrundsfarve, lysstyrke, skrifttype, læseretning og linjeafstand, som passer til den enkelte. VI Reader gør e-bøger tilgængelige for svagsynede borgere – unge som gamle – ligesom app’en gør det lettere for mange ordblinde at læse. VI Reader er udviklet med støtte fra TrygFonden og kan hentes gratis fra

Apple AppStore:

https://itunes.apple.com/dk/app/vi-reader/id553197112?l=da&mt=8

Google Play:

https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.sensus.vireader

Mulighederne for at kunne tilpasse læsningen af e-bøger er ikke kun en fordel for svagsynede. Mange ordblinde kan også have fordel af at vælge skrifttype, skriftstørrelse, forgrundsfarve og baggrundsfarve, som passer til den enkeltes personlige præferencer.

App til svagsynede

VI Reader kan læse e-bøger i EPUB format uden DRM. VI Reader fås til tablets og smartphones med iOS (iPhone, iPad, iPod Touch) og Android. VI Reader er udviklet af Sensus ApS for Synscenter Refsnæs.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Tanja Stevns
23 24 06 72 eller 59 57 01 30

tstv@regionsjaelland.dk

Når du nu er her

Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.

Selv et lille bidrag er velkommen