Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMD-patienter for at få Våd AMD skuffer forventningerne

Øjenforeningen har tidligere redegjort for det kosttilskud i form af vitaminer og mineraler, der reducerer risikoen for Våd AMD med 25% for patienter med Tør AMD (Se VÆRN OM SYNET nr. 2/2012).

Det anbefalede kosttilskud baserer sig på en flerfaktorundersøgelse, hvor 3.640 frivillige deltagere over 55 år med Tør AMD gennem 6 år indtog en række kombinationer af vitaminer/mineraler eller placebo (sukkertabletter). Undersøgelsen havde benævnelsen Age-Related Eye Disease Study forkortet til AREDS. Undersøgelsen påviste, at den anbefalede dosering til brug for ikke-rygere omfattede:

• C-vitamin 500 mg
• E-vitamin 400 IE (300 mg)
• Betakaroten 15 mg
• Zinkoxid 80 mg
• Kobberoxid 2 mg

Dette kosttilskud vil for nemheds skyld blive betegnet AREDS i denne artikel.

To grundformer af AMD

Til orientering af nye læsere skal oplyses:

Tør AMD – aldersrelateret macula degeneration – alderspletter på nethinden – udvikler sig langsomt over år med gradvis reduktion af læsesynet. Kan bremses, men ikke standses.

Våd AMD – aggressiv – udvikler sig over uger med tab af læsesyn. Ved hurtig hen-vendelse til øjenafdeling kan medicinsk behandling standse udviklingen hos 2/3 af patienterne.

Den oftalmologiske udfordring er, at de tusinder af patienter med Tør AMD ikke udvikler den våde form. Som bedste middel hertil har AREDS vist sig at være det bedste alternativ, idet den har formindsket risikoen med 25%.

I USA har dyreforsøg og undersøgelser af ældre personer indikeret, at Lutein + Zeazanthin og Omega 3 med fedtsyrerne DHA og EPA - eller begge - reducerer risikoen for Våd AMD.

Copyright

Mediafarm

American Medical Association (AMA) besluttede at gennemføre et stort anlagt studie med sigte på at få fastslået, hvorvidt AREDS-doseringen ville opnå øget effekt ved tilføjelse af Lutein + Zeazanthin og Omega 3-fedtsyrer. Det blev besluttet, at undersøgelsen skulle omfatte AMD-patienter mellem 50 og 85 år. AMD-patienterne skulle opfylde et af to krav:

A. Store alderspletter (druser) på begge øjne

B. Store druser på ét øje og Våd AMD på det andet øje

Ydermere var det et krav, at de ikke måtte have andre øjensygdomme som stærk myopi, glaucom, udtalt diabetisk retinopati, grå stær operation inden for 3 måneder og andre intraokulære kirurgiske indgreb. Andre systemiske sygdomme som nyresten, lungecancer, Wilsons sygdom eller andre sygdomme med en dårlig 5-års prognose blev ligeledes udelukket. Alle skulle desuden være ikke-rygere inden for 12 måneder.

I perioden oktober 2006 – september 2008 blev der via 82 øjenklinikker over hele USA fundet 4.203 deltagere, som var indforstået med, at undersøgelsen ville få en varighed på 5 år. De accepterede også at få follow-up besøg hvert år, hvor deltagerne ville gennemgå en omfattende øjenundersøgelse inklusive synstest og stereoskopisk fundusfotografering af nethinden og synsnerven. Billederne ville blive anonymiseret og vurderet på centralt analysecenter. Ligeledes ville ved det årlige besøg blive gennemført pilleoptælling. Endelig ville 545 tilfældigt valgte deltagere få taget blodprøver i år 1, 3 og 5. Deltagerne ville blive kontaktet telefonisk efter 3 måneders forløb samt 6 måneder efter hvert personligt besøg. Alle deltagere angav ved selvregistrering to etniske kategorier og 5 racekategorier. Registreringen viste, at 96% var hvide, 57% kvinder, 65% havde store druser på begge øjne og 35% havde Våd AMD i ét øje og store druser i det andet. Gennemsnitsalderen var 73 år.

De 4.203 deltagere havde 6.916 øjne, idet effekten af doseringerne ikke kun ville være personer, men øjne.

Deltagerne i denne primære undersøgelse blev inddelt i 4 forsøgsgrupper:

1. Lutein (10 mg) + Zeazanthin (2 mg)
2. DHA-fedtsyre (350 mg) + EPA-fedtsyre (650 mg)
3. Dosering 1 + 2
4. Placebo

Alle 4 grupper modtog desuden AREDS.

Det skal tilføjes, at alle deltagerne fik tilbudt, at de i stedet for AREDS ved tilfældig ud-vælgelse ville blive inddelt i 4 grupper:

1. AREDS
2. AREDS minus Betakaroten
3. AREDS med lavere zinkindhold (25 mg)
4. 2 + 3

Dette medførte, at 1.167 blev ekskluderet fra denne sekundære undersøgelse, fordi de ikke ønskede at deltage i den tilfældige udvælgelse, således at 2. del af undersøgelsen kom til at omfatte 3.036 personer.

Resultater

Efter 5 års forløb fik 1.608 deltagere Våd AMD svarende til Våd AMD i 1.940 øjne. Fordelt på doseringer var sandsynligheden for at få Våd AMD efter 5 år følgende:

1. Lutein + Zeazanthin: 29% (468 øjne – 399 deltagere)
2. DHA + EPA-fedtsyre: 31% (507 øjne – 416 deltagere)
3. 1 + 2: 30% (472 øjne – 387 deltagere)
4. Placebo: 31% (493 øjne – 406 deltagere)

Resultaterne viste, at der ikke var statistisk signifikans for, at AREDS-doseringen ved tilføjelse af Lutein + Zeazanthin og Omega 3-fedtsyrer - eller begge - vil reducere sandsynligheden for at få Våd AMD.

Det måtte også konstateres, at der ikke var nogen påviselig effekt på udviklingen af Våd AMD ved at udelade Betakaroten, sænke Zink-doseringen eller begge.

Det blev konstateret, at der var flere tilfælde af lungecancer i Betakaroten-gruppen end i ikke-Betakaroten-gruppen: 23 (2%) versus 11 (0,9%) for det meste blandt tidligere rygere. Betakaroten har altid været ekskluderet i doseringer til brug for rygere.

 

Copyright

Monkey Business Images / Shutterstock.com

Diskussion

Det er selvsagt skuffende, at den stort anlagte undersøgelse over 5 år med involvering af 82 øjenklinikker, et væld af oftalmologer og over 4.000 deltagere med AMD ikke kunne påvise positive resultater ved tilføjelse af Lutein + Zeazanthin og Omega 3 (fiskeolie) trods godt belæg for, at netop disse stoffer ville være effektive til at reducere risikoen for Våd AMD.

Lutein og Zeazanthin er hovedkomponenter i det makulære pigment. DHA-fedtsyre er en vigtig komponent i strukturen af nethinden og EPA-fedtsyre spiller sandsynligvis en rolle som signalgiver for molekyler med potentiale til at influere nethindens funktion, hvilket giver biologisk begrundelse for at teste disse næringsstoffer. Diskussionen af resultaterne drejer sig derfor ikke så meget om relevansen af de undersøgte stoffer, men snarere om, hvorvidt mængden af disse har været uhensigtsmæssig og/eller om testperioden har været for kort.

Kilde: Journal of American Medical Association offentliggjort online 5. maj 2013.