Hvad hjernen ser Kan man ’tro sine egne øjne’? Er det vi ser, altid det hele?
Nej, for selv om der mangler noget af synsfeltet, så kan vores øjne og hjerne finde ud af at skjule disse huller, så det ligner det, vi kender. Det betyder, at vi ikke altid selv kan opdage, hvis der er noget galt.
Denne artikel handler om, hvordan synet kan ’snyde’ os, men også om, hvordan vores syn hele livet kan udvikles.
Figur 1. Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser
Det nyfødte barn ser dårligt
Ved fødslen er alle de 130 millioner lysfølsomme sanseceller på plads i øjets nethinde. Nerveceller, synsnerver og synsbaner er parate og venter kun på at kunne arbejde sammen med billioner af nerveceller i hjernen. Men det fungerer ikke - det nyfødte barn ser meget dårligt. Men hvorfor - når alt er parat?
Der mangler synapser
Alle nerveceller har fine grene (dendritter), som samler informationer til nervecellen. Grenene breder sig ud mellem sanseceller og nerveceller og danner billioner af kontakt- punkter mellem alle cellerne (Fig.1). En nervetråd (akson) sender nerveimpulserne videre fra nervecellen. Det er kæmpestore netværk, og alle disse kontaktpunkter kaldes synapser. På græsk betyder synapsis forbindelse.
Men forbindelsen virker ikke, for alle synapser har et mikroskopisk mellemrum (Fig.2), som holder kontaktpunktet lukket for nerveimpulser. Synapser kan aktiveres på forskellige måder. Når der kommer en nerveimpuls til synapsen, så pumpes der i løbet af mikro-sekunder ganske små blærer med kemiske stoffer tværs over det mikroskopiske ’gab’. På denne måde føres nerveimpulser videre, og hele netværket fungerer. Men synapser skal hele tiden stimuleres af nerveimpulser, ellers fungerer de langsomt og går i ’dvale’ tilstand.
Det nyfødte barn skal lære at se. Når barnets øjne fyldes med billeder, så sender nethinden nerveimpulser af sted med synsinformationer og gradvist åbnes flere og flere synapser i øjne og hjerne. Det går meget stærkt med at udvikle synet og allerede efter 2 - 3 måneder har barnet fået nogle meget vigtige synsfunktioner. Omkring 3 års alderen har barnet normal synsstyrke og et stort synsfelt, og ved skolealderens begyndelse fungerer alle de nødvendige synapser i øjne og hjerne.
Hele livet igennem kan synet udvikles!
Mange øjenlæger mente tidligere, at synet ikke kunne udvikles efter barnealderen. Men en lang række nye undersøgelser har vist, at selv om man bliver 90 år, så har hjernen stadig kapacitet til at reparere nogle fejl, der er opstået i synet. For alle de synapser i hjernen, som ikke har været i brug, kan vågne og åbne for nye netværk i hjernen. Hele livet kan der åbnes og lukkes synapser, så vores syn kan hele tiden udvikles.
Når halvdelen af synsfeltet mangler
Når vi ser med et øje på et punkt, så er synsfeltet alt det, vi kan se til alle sider. Synsfeltet er med til at give os sikkerhed. Vi kan opdage farlige ting, som kommer imod os, så vi kan nå at bremse eller dreje væk. Mangler vi synsfeltet, er det som at kigge gennem et nøglehul.
Synsfeltet kan undersøges på flere måder. Ofte foregår det med et computerstyret apparat, hvor man med det ene øje hele tiden ser på et punkt midt på en computerskærm (Fig.3). Apparatet viser i et kort sekund en lille lysplet mange forskellige steder på skærmen. Hver gang man ser en lysplet, så trykker man på en knap. Til sidst kan computeren så lave beregninger og udskrive resultaterne af undersøgelsen. Det giver øjenlægen meget vigtige oplysninger om synsfunktioner i øje og hjerne.
I Fig.4 vises resultatet af en undersøgelse, hvor synsfeltet er normalt. Den yderste grænse viser, hvor den lille lysplet ikke mere kunne ses. Den ovale plet er den ’blinde plet’, som alle mennesker har. Det er her, synsnerven begynder inde i øjet. I dette område er der ingen lysfølsomme sanseceller, som kan sende nerveimpulser til hjernen. Alligevel opdager vi ikke selv dette ’hul’ i synsfeltet, for hjernen har altid ’kendt’ det og ’fylder’ det ud med synsinformationer fra det omliggende område af nethinden.
Efter en blødning eller en blodprop i hjernen, så kan hele den højre eller venstre halvdel af synsfeltet på begge øjne være ude af funktion (Fig.5). Men i hjernen kan der åbnes for mange nye synapser og netværk. De kan hente information fra den raske del af synsfeltet og blande det med informationer fra hjernens synshukommelse. Så ligner alt i synsfeltet, det vi kender - og vi tror ikke, at der mangler noget. Det kan være godt for patienten - men hjernen ’snyder’ jo, og vi kan ikke opdage noget i den halvdel af synsfeltet, der mangler. Det påvirker sikkerheden både i hjemmet og i trafikken.
Men synsfeltet er dynamisk. Det betyder, at når vi hele tiden bevæger øjnene og drejer hovedet i forskellige retninger, så flytter vi synsfeltet, og gør det meget større. Selv om der mangler noget af synsfeltet, så kan man ved at træne øjenbevægelser og øjnenes samarbejde hjælpe mange mennesker, som har fået synsproblemer efter blødning eller blodprop i hjernen.
Synsfelt med skjulte huller
Ved Grøn stær (glaukom) påvirkes funktionen af nervekerner og nervetråde gradvist i flere og flere områder af øjets nethinde. Så sendes der ikke længere nerveimpulser til hjernen fra disse områder, hvorved synapser og netværk i de tilsvarende områder af hjernen ophører med at fungere. Det medfører, at der kommer nogle typiske huller og defekter i synsfeltet (Fig.6).
Men hjernen skjuler disse huller. For hjernen kan åbne mange nye synapser og netværk, som har været i ’dvale’ tilstand. Hjernen kan så ’komponere’ og fylde synsindtryk i hullerne, så man tror, at synsfeltet stadig er, som det plejer at være.
Da de fleste former af Grøn stær ikke giver symptomer, og når synstyrken stadig er god, så opdager mange mennesker først meget sent, at de har store huller i synsfeltet.
I dag er der gode muligheder for at behandle Grøn stær og forhindre, at sygdommen ’sjæler’ større og større områder af synsfeltet. Men det er af afgørende betydning, at behandlingen starter så tidligt som muligt. Når det gælder Grøn stær, så skal man ikke ’tro sine egne øjne’. Hvis man har øget risiko for at få Grøn stær, det kan være på grund af arvelige forhold eller alder over 50 år, så er det vigtigt at gå til øjenlæge.
Huller lige midt i synsfeltet
Som årene går, bliver vores syn ældre. I centrum af øjets nethinde kan der komme nogle små aflejringer, som kan påvirke de lysfølsomme sanseceller. Det kan være begyndelsen til AMD (alderspletter på nethinden), som hos nogle mennesker breder sig mere og mere. Den perifere del af nethinden fungerer normalt, men i den centrale del kommer der huller i synsfeltet (Fig. 7). Når hele centrum påvirkes, så tabes det gode syn og læsning, bilkørsel og TV må opgives.
Vi kender ikke alle årsagerne til AMD, selv om der stadig gøres videnskabelige fremskridt. Den mest almindelige form er den tørre AMD, som tidligt i forløbet hos nogle mennesker kan begrænses med høje doser af vitaminer og mineraler. Den våde form af AMD, hvor der vokser små falske blodårer ind i centrum af nethinden, kan behandles med indsprøjtninger af medicin ind i øjet. Medicinen kan lukke for de små blodårer, så væskeudsivning stoppes, og synet kan bevares længe.
Men mange mennesker med AMD har store huller midt i synsfeltet. Mange sidder tilbage med en dyb skuffelse over, at de ikke kan blive hjulpet. Måske har øjenlægen lidt for kontant sagt: ’Der er ikke mere at gøre - du behøver ikke at komme mere’.
Hvad så med alle synapser og nye netværk i øjne og hjerne?
Hos nogle mennesker med AMD kan der dannes et nyt funktionsområde i synsfeltet lidt uden for hullet i centrum. Synapser i hjernen åbner for nye netværk. Det nye funktionsområde kan stabilisere øjets læsefunktion, og med optiske og elektroniske hjælpemidler kan læseevne og læsehastighed forbedres. I begyndelsen kan kun de største bogstaver ses, men langsomt fungerer det bedre, og efterhånden kan bøger med stor tekst læses. Det kræver vilje, tålmodighed og træning for at opbygge et nyt centrum i synsfeltet. Desværre er det ikke alle mennesker med AMD, der kan hjælpes. Men vi mangler disse træningsmuligheder, som kunne give nogle mennesker en ny livskvalitet.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.
