Giftig cocktail: Send flere penge, tak!
Udviklingen på øjenområdet taler sit tydelig sprog: Antallet af øjenpatienter er stigende, tilgangen af nye øjenlæger er stagneret, og øjenområdet er ramt af besparelser. Hvis ikke der gøres noget, vil det gå ud over danskernes syn.
Foto: wavebreakmedia / shutterstock.com
Flere og flere danskere går til øjenlægen. Mange flere. Faktisk er der sket en eksplosion i antallet af øjenpatienter over de seneste 10 år. I 2007 besøgte lidt over 500.000 danskere en øjenlæge. I 2017 var tallet steget til knap 700.000. Der er tale om en stigning, der ikke blot kan forklares med en ændret befolkningssammensætning, hvor de ældre udgør en større andel. En lignende stigning ses heller ikke i andre lægelige specialer.
Allerede i 2016 beskrev Øjenforeningen den alarmerende udvikling. Dengang havde Danske Øjenlægers Organisation (DØO), der repræsenterer de praktiserende øjenlæger, indgået en ny overenskomst med Danske Regioner. Målet var blandt andet at sikre lavere ventetider. Dem har patienterne imidlertid ventet forgæves på. Øjenlæger i praksis behandler ni ud af ti danskere med øjenproblemer. Og selvom man med overenskomsten forsøgte at imødekomme en ventet stigning i antallet af øjenpatienter, har det slet ikke været tilstrækkeligt. Antallet af øjenlæger (ydernumre) har også været næsten uforandret i hele perioden. Således var der i 2007 155 øjenlæger til at dække Danmark. I 2017 var tallet marginalt højere og lå på 162. Ifølge de seneste tal er der 4.264 øjenpatienter for hver øjenlæge i praksis.
Udviklingen bliver mødt med kritik fra praktiserende øjenlæge og formand for DØO Jens Andresen. At vi siden 2007 har set en stigning på 30 pct. i antallet af danskere, der søger øjenlæge, men kun har fået marginalt flere øjenlæger (4,5 pct. stigning), betyder, at øjenpatienterne skal vente alt for længe på at blive udredt og behandlet, lyder det.
”Som det ser ud nu, er vi tvunget til at arbejde i et system, som det bliver sværere og sværere for os at stå på mål for. Vi kan ikke løbe hurtigere, end vi gør nu, og det går ud over vores patienter. De oplever, at vi ikke altid har tid til dem, når de har brug for det. Det skaber
med rette stor utilfredshed,” siger Jens Andresen.
Han har selv erfaring med at modtage opkald fra patienter, der klager over travlhed, og han finder det frustrerende ikke altid at kunne levere den efterspurgte hjælp.
Ny demografisk virkelighed
Selvom ændringer i befolkningssammensætningen kan forklare en del af væksten i antallet af øjenpatienter, kan den ikke forklare hele patienttilvæksten. Sammenligner man med andre lægelige specialer, eksempelvis almen medicin eller øre-næse-hals, ses her også en stigning i antallet af patienter, men i de andre specialer følger patienttilvæksten stigningen i antallet af ældre borgere over 60 år. For øjenområdet overgår stigningen i antallet af patienter stigningen i antallet af ældre borgere med længder.
Fra 2007 og frem til 2017 er antallet af danskere mellem 60 og 74 år steget med 17 pct., mens antallet af danskere over 75 år er steget med 22 pct. i perioden. I samme periode er antallet af øjenpatienter mellem 60 og 74 år steget med 48 pct., mens antallet af patienter over 75 år er steget med 44 pct. Stigningen i antallet af øjenpatienter er altså dobbelt så stor som stigningen i antallet af ældre borgere.
Bedre behandlingsmuligheder
Morten la Cour, der er professor og næstformand i Øjenforeningen, forklarer, at patienttilvæksten hænger tæt sammen med fagets udvikling. I dag foretages der langt flere øjenoperationer, og siden 2007 har et nyt medicinsk behandlingsregime (anti-VEGF) revolutioneret behandlingen af de største nethindesygdomme, AMD, diabetisk nethindesygdom og veneblodpropper. Anti-VEGF-behandling har halveret forekomsten af blindhed i Danmark på bare 10 år. Med en revolution af den kaliber følger naturligt flere patienter – både på hospitalerne og hos de praktiserende øjenlæger, hvor patienterne går til kontrol under og efter deres behandlingsforløb.
”I dag kan vi behandle nogle af de store folkesygdomme, som vi før 2007 ikke kunne stille ret meget op imod. Det ved danskerne, og derfor er der flere, der søger øjenlæge – og langt færre, der sendes hjem med beskeden om, at der ikke er noget, vi kan stille op,” siger Morten la Cour.
Det er i sig selv rigtig positivt, at flere søger øjenlæge, når de oplever symptomer, og at størstedelen af dem, der søger øjenlæge, kan tilbydes en behandling, der virker, understreger Morten la Cour. Problemerne opstår, fordi ressourcerne til at ansætte flere øjenlæger ikke er fulgt med.
”For en lang række øjenpatienter er rettidig diagnostik og behandling afgørende for, om vi kan sikre patienten et godt syn resten af livet. Det gælder for eksempel AMD-patienter, hvor to uger uden behandling kan have uoprettelige konsekvenser for synet. Ydermere har behandlingen ikke optimal effekt, hvis den sættes i gang for sent,” siger Morten la Cour.
Jens Andresen understreger, at øjenlægeklinikkerne gør alt, hvad der står i deres magt for at ’fange’ de akutte patienter og rykke dem frem på ventelisterne.
”Anstrengelserne til trods kan det desværre ske, at patienter ryger igennem det fintmaskede net: at akutte øjensymptomer over telefonen forveksles med symptomer af en mindre akut karakter. Det er et stort problem, da akutpatienter i så fald risikerer at få en tid, der ligger så langt ude i fremtiden, at det kan få fatale konsekvenser for deres syn,” siger han.
Kræver politisk fokus
Morten la Cour mener, at situationen på øjenområdet kræver politisk indgriben.
”Vi har allerede svært ved at følge med, så hvis vi skal gøre os forhåbninger om at kunne overholde udrednings- og behandlingsgarantien fremover, skal vi have tilført mange flere ressourcer – mindst 50 nye øjenlæger. Politikerne på Christiansborg er nødt til at forstå, at et behandlingsgennembrud af den kaliber, vi har været vidner til, ikke kan ske, uden at de følger op med flere ressourcer.”
Jens Andresen er enig i, at det er vigtigt at råbe højt og rette opmærksomhed på kapacitetsproblemet. ”Jeg er ikke sikker på, at de regionale politikere ved, hvor skidt det står til – hvad det er for et system, de beder os om at stå på mål for. Det er afgørende, at de får øjnene op for det,” siger han.
Hvert år bruger 1/2 million danskere vores viden om synet. Vi er glade for at tilbyde forskningsbaseret viden om synet til dig - helt gratis. Det vil vi gerne blive ved med. Derfor har vi brug for din hjælp. Gør ligesom tusindvis af andre.
