VÆRN OM SYNET

Corona virus set gennem øjenlægers briller

I foråret 2020 blev verden ramt af en pandemi, som vi stadig ikke kender alle konsekvenserne af. Arrangementer på stribe er blevet aflyst - og det samme gælder planlagte aftaler hos øjenlægen. Bliv klogere på hvorfor.

I december 2019 blev Wuhan i Kina ramt af en ny virus, som vi senere er

kommet til at kende under navnet COVID-19. Den ny virus tilhører den aggressive virustype Corona. Andre typer af coronavirus har tidligere ramt verden hårdt og givet sig udslag i SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) og MERS (Middle East Respiratory Syndrome), der ramte verden med epidemier i henholdsvis 2003 og 2012.

Selvom smittespredningen endnu ikke er fuldt klarlagt for COVID-19, mener man, at sygdommen spredes ved både direkte og indirekte kontakt samt ved dråbesmitte. Direkte smitte sker for eksempel ved håndtryk, hvor vi kan sprede virus direkte fra en person til en anden. Indirekte smitte betyder, at smittespredning sker gennem et forurenet mellemled. Det kan for eksempel være, at du rører en overflade, hvor en smittet person har efterladt virus. På nuværende tidspunkt ved man ikke, hvor længe COVID-19 kan overleve udenfor menneskekroppen, men man ved, at andre former for coronavirus har vist sig levedygtige på en overflade i flere dage. Dråbesmitte betyder, at smitten kan spredes med de små dråber, der eksempelvis produceres ved hoste, nys eller tale. På grund af deres lille størrelse svæver dråberne kortvarigt i luften, hvor de kan komme i direkte kontakt med næse, øjne eller mund og dermed smitte andre personer med virus.

Dødeligheden for SARS og MERS er markant højere end for COVID-19, men det ser ud til, at COVID-19 er særligt smitsom. Samtidig er smitten potentielt dødelig for patienter med nedsat immunforsvar og for ældre patienter, hvilket skyldes, at immunforsvaret svækkes med alderen. Det har vist sig, at en person, der er smittet med COVID-19 i gennemsnit, spreder virus videre til 2,2 personer. Desuden mener man, at mænd har en øget risiko for at blive smittet. Hvorfor det er sådan, ved man ikke endnu.

For at inddæmme smitten med COVID-19 har Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefalet, at sundhedspersonale udskyder alle ikke-akutte besøg på hospitaler samtidig med, at patienter såvel som læger benytter værnemidler i form af beskyttelsesbriller, maske og engangshandsker. Yderligere kan læger i visse tilfælde iføre sig en isolationskittel, når de har kontakt med patienter. Hvis en patient viser symptomer på COVID-19 bør vedkommende – hvis det vurderes forsvarligt – isoleres i eget hjem.

Øjenlæger råbte vagt i gevær

Det var den kinesiske øjenlæge Li Wenliang, der i december 2019 begyndte at advare sine kolleger om, at der kunne være en ny SARS-lignende virus i omløb. Han luftede også sine bekymringer offentligt og blev dermed kendt som whistleblower. Desværre blev han også selv smittet, efter at han havde tilset en grøn stær-patient, der endnu ikke udviste symptomer på COVID-19, men som alligevel var smittebærer. Efterfølgende er det blevet understreget, at øjenlæger er særligt udsatte for smitte, da øjenlæger er blandt de læger, der er i tættest fysisk kontakt med deres patienter. Øjenlæger kan derfor meget let blive smittet, og har – mere væsentligt – også let ved at smitte deres patienter. Allerede i februar 2020, blev det rapporteret, hvordan en medarbejder på en norsk øjenafdeling, blev syg med COVID-19 et

par dage efter at være kommet hjem fra ferie. Inden vedkommende blev syg, havde der været kontakt til cirka 100 patienter, som derfor var blevet udsat for smitte.

I marts 2020 udkom en artikel fra Hong Kong, hvor øjenlæger giver råd om, hvordan personalet bør håndtere patienter under COVID-19-pandemien. Artiklen understreger vigtigheden af, at alle ikke-akutte konsultationer udskydes. For øjenpatienter betyder det, at der skal findes nye tider til størstedelen af de planlagte konsultationer. SARS- og MERS-epidemierne lærte os, at risikoen for at blive smittet er størst i hospitalsvæsenet. Det underbygger rådet om, at man generelt bør udskyde alle ikke-akutte kontakter med hospitalsvæsnet.

Alene den kendsgerning, at langt de fleste øjenpatienter er ældre og dermed mere udsatte overfor COVID-19, gør, at øjenkonsultationer for

så vidt muligt bør udskydes indtil videre. Den primære årsag til, at man bør undgå øjenklinikker er, at der er risiko for at blive smittet af personer, der er syge, men endnu ikke udviser symptomer. Det er de såkaldt asymptomatiske smittebærere, der både kan være andre patienter, men i særdeleshed også læger, sygeplejersker og andet hospitalspersonale, der omgås mange mennesker og dermed udgør en stor risiko for smittespredning.

COVID-19-sygdom i øjnene

Der er beskrevet flere tilfælde med patienter, hvor COVID-19 har ført til øjenbetændelse. Den øjenbetændelse, der ses som følge af COVID-19, ligner en almindelig virus-øjenbetændelse med tåreflåd og rødme. Dyrestudier med andre typer coronavirus beretter om alvorlige, potentielt synsskadende øjensygdomme. Blandt andet har man set, at coronavirus har ført til både regnbuehindebetændelse og nethindeløsning hos katte samt udtynding af nethinden hos mus. Det er dog ikke noget, der på nuværende tidspunkt er påvist hos mennesker.

Der er indtil nu kun sparsom viden omkring COVID-19 og smitte via øjnene. På trods af dette har det amerikanske videnskabelige selskab
for øjensygdomme ’The American Academy of Ophthalmology’ anbefalet, at lægerne bruger maske og beskyttelsesbriller, når de tilser patienter med luftvejssymptomer og øjenbetændelse. I Danmark er det danske videnskabelige selskab for øjensygdomme DOS (Dansk Oftalmologisk Selskab) gået endnu videre i deres retningslinjer til undersøgelse af øjenpatienter. Således anbefaler de, at læger såvel som patienter bærer maske ved undersøgelserne,
at der sættes et beskyttelsesglas op mellem patienten og øjenlægen samt naturligvis, at hænderne vaskes hyppigt, og at der benyttes rigeligt med håndsprit.