Spørgsmål til øjenlægen

Er blevet opereret og fået indsat en torisk linse, men den sad forkert og er nu rettet. Hun skal dryppe øjet i 3-4 uger uden, at de vil se hende og er nu nervøs for en betændelse.

Svar

Ved grå stær operation kan man få rettet en større bygningsfejl med en såkaldt torisk linse. Den skal sidde meget nøjagtigt for ikke at give skyggedannelse. Er der problemer med dette, kan det rettes ved at rotere linsen en anelse. Efterfølgende skal øjet kontrolleres som vanligt ved grå stær operation. Efter den første eller anden kontrol vil man ofte vente 3 - 4 uger med sædvanligvis en afsluttende kontrol. Der kan i denne periode godt udvikles betændelse med tiltagende sløret syn, smerter og mere eller mindre rødt øje. Opstår sådanne symptomer, skal øjenlægen kontaktes, så der kan stilles en diagnose og iværksættes en eventuel relevant behandling.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand