Spørgsmål til øjenlægen

Optiker siger, at man kan nedsætte risikoen for grå stær ved at anvende solbriller. Er det rigtigt?

Svar

Lys, og specielt ultraviolet lys, er formentlig en mindre risikofaktor for udvikling af visse former for grå stær. Den lysmængde, man udsættes for, afhænger selvsagt af mange faktorer, som fx hvor meget man opholder sig udendørs, årstid og hvor på jorden, man befinder sig. Der findes mig bekendt ingen studier, der viser, at brug af solbriller nedsætter risikoen for at få grå stær. Argumentet for at anvende solbriller er derfor, at det hos nogen mennesker giver øget synskomfort.

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand