Våd AMD – Alderspletter på nethinden (Aldersrelateret Macula Degeneration)
– Resultater fra behandling med Avastin
Fig. 1. Lysstrålerne brydes af hornhinden og linsen, så de, ligesom med et brændeglas, samles i et brændpunkt på nethinden, som kaldes den gule plet eller macula
Aldersrelateret degeneration af den gule plet i øjet (AMD) er den hyppigste årsag til svækkelse af det centrale syn hos ældre i den vestlige/industrialiserede verden.
Den gule plet (macula) er det sted på nethinden, hvor de indtrængende lysstråler fokuseres og danner skarpsynet, som gør det muligt at læse sin avis eller fx tråde en nål (Fig. 1).
AMD findes i to hovedformer, en tør og en våd (eksudativ). Ved den våde form ses en abnorm karnydannelse under nethinden, som medfører blødninger samt hævelse/ væskeudtrædning i nethinden (Fig. 2)
Årsagen til våd AMD er ukendt, men man har påvist, at forskellige såkaldte vækstfaktorer, herunder VEGF (vascular endothelial growth factor), spiller en afgørende rolle for karnydannelsen. Gennem de seneste år er der sket en stor udvikling i behandlingen af våd AMD med anti-VEGF præparater (væksthæmmere), der potentielt kan standse denne karnydannelse og for en del patienters vedkommende bedre synet. Behandlingen gives som indsprøjtninger i øjets glaslegeme, der med sin geléagtige konsistens udfylder øjeæblet (Fig. 3).
Behandling med Avastin – en væksthæmmer
Et af de væksthæmmende præparater, der findes til behandling af våd AMD, er Avastin. I 2006 startede Øjenafdelingen på Odense Universitetshospital med denne behandling til patienter med våd AMD, i de tilfælde, hvor der ikke var andre behandlingsmuligheder. Behandlingen blev givet efter individuel vurdering hver 6. uge. Seksogtyve personer deltog i en undersøgelse, hvor blandt andet effekten af behandlingen blev undersøgt med måling af synsstyrken, måling af den centrale nethindes tykkelse samt undersøgelse af funktionen af nethindens sanseceller i den gule plet i øjet. Undersøgelserne blev foretaget før behandlingsstart og herefter 1 uge, 6 uger, 3 og 6 måneder efter den første indsprøjtning.
Bedring af synet og nethindetykkelsen
I løbet af de 6 måneder blev der i gennemsnit givet 3 indsprøjtninger i øjet. Ti af patienterne fik 4 indsprøjtninger, det maksimale antal der kunne gives inden for perioden. Der blev ikke registreret nogen bivirkninger i forbindelse med selve indsprøjtningerne. Fireogtyve af patienterne gennemførte undersøgelserne til og med 6 måneders kontrollen.
Vi fandt samlet set, at 62% af patienterne oplevede en synsbedring (markeret med grønne farver på Fig. 4) og 38% oplevede et synsfald efter 6 mdr. (markeret med røde farver). 29% fik synsbedring på 2 linjer eller mere, 25% fik forbedret synet svarende til mellem 1 og 2 linjer på synstavlen, og 8% fik bedring af synet svarende til under 1 linje (1 til 4 bogstaver) efter 6 mdr. På synstavlen (Fig. 5) ses, at en svagsynet AMD patient, der opnår en gevinst på 2 linjer ved behandlingen, har mulighed for at genvinde sit kørekortsyn.
Patienternes gennemsnitlige synsstyrke blev bedret med 1 linje på synstavlen allerede efter 1 og 6 uger. Herefter kunne vi ikke måle nogen statistisk signifikant bedring i den gennemsnitlige synsstyrke, men synet holdt sig stabilt i forhold til synsstyrken ved behandlingsstart. Seks af patienterne (25%) oplevede et synstab på 1 linje eller mere og 3 patienter (13%) et synstab på under 1 linje (1 til 4 bogstaver) efter 6 mdr.
Effekten af behandlingen med Avastin afspejlede sig i særlig grad på nethindetykkelsen, som gennemsnitligt blev markant mindre hos patienterne gennem hele undersøgelsesperioden. Ved hjælp af en skanningsmetode kaldet Optisk Koherens Tomografi (OCT) kan man visualisere den centrale del af nethinden og måle dens tykkelse og omfanget af væskeansamling (Fig. 6). En normal nethinde er omkring 150 -200 mikrometer tyk centralt. Patienternes gennemsnitlige nethindetykkelse faldt fra 476 mikrometer før behandling til 305 mikrometer efter 6 måneder.
Sansecellernes funktion
For at have et optimalt skarpsyn/centralt syn skal nethindens sanseceller (fotoreceptorerne) i den gule plet fungere normalt. Metoden til at undersøge dette kaldes multifokal elektroretinografi (mfERG) og foregår ved, at nethinden, ved hjælp af et kamera, stimuleres med skiftende sorte og hvide sekskanter. Signaler fra sansecellerne opfanges via en elektrode, der sidder på hornhinden, og analyseres i en computer. Med denne metode er det således muligt at undersøge, om der sker en bedring eller eventuelt forværring i sansecellernes funktion i takt med behandlingsforløbet (Fig. 7).
Vores undersøgelser viste, at sansecellernes funktion gennemsnitligt blev bedret hos patienterne fra 6 uger og frem til og med 6 måneders kontrollen. Dette er i overensstemmelse med, at synsstyrken blev bedret, og nethindens tykkelse aftog. Behandlingen med Avastin til våd AMD har således i denne undersøgelse vist at have en positiv effekt på både synet, nethindetykkelsen og funktionen af den centrale del af nethindens sanseceller hos størstedelen af patienterne.
Nuværende behandling
Siden marts 2007 har man i Danmark anvendt det godkendte væksthæmmende præparat Lucentis til behandling af våd AMD. Resultaterne med dette præparat er nogenlunde de samme, som resultaterne i dette studie med Avastin.
Der forskes fortsat intensivt både i Danmark og på internationalt plan for at sikre AMD-patienter de bedste behandlingsmuligheder med henblik på bevaring af synet.
