Nyt fra forskningsfronten

Markant synsgevinst efter operation for svær diabetisk nethindesygdom

Forekomsten af sukkersyge (diabetes) er stigende i Danmark, og det skønnes, at mere end 5% af befolkningen har diabetes. Efter år med sygdommen vil der opstå skader på blodårer og nerver. Blandt disse skader er forandringer i øjets nethinde en frygtet senkomplikation, der kan medføre blindhed. Denne artikel handler om de patienter, der får så svær sygdom i øjets nethinde, at det kræver operation.

Af Christoffer Ostri, ph.d.-stud, Læge, Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Hvad er diabetisk nethindesygdom?

Den diabetiske nethindesygdom inddeles i to hovedformer: Hævelse af den gule plet (centralsynet) (Fig. 1 A) og dannelse af små nye blodårer i nethinden (Fig. 1 B) . Hævelse omkring den gule plet kan behandles med en kombination af medicin og forsigtig laserbehandling omkring den gule plet. Men dannelse af nye blodårer i nethinden kan derimod kræve en større øjenoperation. De nye blodårer er nemlig skrøbelige og vokser ukontrolleret, og de kan briste med indre blødninger i øjet til følge. Sådanne blødninger kan efterfølges af bindevævsdannelse, som skrumper og kan trække i nethinden og forårsage en nethindeløsning, der kan føre til alvorligt synstab .

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Hvis der findes synstruende skader i øjets nethinde, vil en omfangsrig laserbehandling af nethindens yderområder (orienteringssynet) i de fleste tilfælde kunne bevare synet. I visse tilfælde kan det dog blive nødvendigt at foretage en operation af øjets glaslegeme (vitrektomi), hvor øjets glaslegeme suges ud og fjernes (Figur 2). Det er typisk nødvendigt, når de indre blødninger ikke forsvinder relativt hurtigt, eller hvis der opstår nethindeløsning. Normalt erstattes glaslegemet med saltvand, men nogle gange er det nødvendigt i en periode at lægge silikoneolie ind i øjet for at stabilisere nethinden.

Vitrektomi
Figur 2. Ved vitrektomi benyttes en lyskilde (A) til at belyse øjets indre, en sugekanyle til at udsuge glaslegemet (B) og en kanyle til indsprøjtning af saltvand i samme tempo, som udsugningen (C). Herved beholder øjet sit indre tryk og dermed sin ydre form. Glaslegemet erstattes med saltvand eller eventuelt med silikoneolie

Hvor ofte er vitrektomi nødvendig?

En ny dansk undersøgelse viser, at vitrektomi heldigvis sjældent er nødvendig. Efter at have fulgt en stor gruppe diabetikere med forskellige grader af diabetisk øjensygdom, vurderes risikoen for vitrektomi til at være 1-2 % efter 5 år og 2-3 % efter 10 år. Således vil de færreste diabetikere få behov for denne type øjenoperation i deres levetid. Når disse tal sammenlignes med risikoen før i tiden, står det klart, at risikoen er faldet markant den senere årrække. Det kan vi blandt andet takke den intensive forskning i forebyggelse og behandling af diabetisk nethindesygdom for.

Hvad kan man som patient gøre for at undgå vitrektomi? Selv om vitrektomi er en hjælp til patienterne i svære tilfælde, skal man allerhelst undgå, at det kommer så vidt. De vigtigste måder at forhindre diabetisk nethindesygdom er at undgå højt blodsukkerniveau og højt blodtryk, og det viser sig, at netop disse faktorer også er helt centrale for at undgå vitrektomi. Det er derfor vigtigt at gennemføre regelmæssig blodsukker- og blodtrykkontrol hos egen læge. Den tidlige opsporing af synstruende nethindeskader foretages bedst ved besøg hos øjenlægen, der også har ansvaret for at gennemføre en tilstrækkelig laserbehandling af nethindens yderområder, hvis behovet opstår.

Graf der viser sammenhængen mellem synstyrke / år efter operationen.
Figur 3. Markant synsforbedring hos diabetikere efter vitrektomi. Kurven viser den gennemsnitlige synsstyrke for de undersøgte patienter

Hvordan går det patienterne efter vitrektomi?

Resultater fra en undersøgelse af en stor gruppe danske patienter er meget opmuntrende. Inden vitrektomi var de undersøgte patienter socialt blinde (restsyn < 10%), men efter operationen blev patienternes syn så godt, at de kunne læse igen (Figur 3). Det er nærmest en opsigtsvækkende stor synsgevinst, der oven i købet har vist sig stabil i undersøgelsesperioden på 10 år (Figur 3). Et stort antal af patienterne opnåede faktisk så god synsstyrke, at de lovligt kunne køre bil efter operationen!

Det kan således konstateres, at resultaterne efter vitrektomi er forbedret betydeligt gennem årene som følge af forbedrede operationsteknikker og akkumuleret erfaring blandt nethindekirurger i Danmark. Der er dog stadig plads til forbedring. Man ved for eksempel nu, at patienter, der får lagt silikoneolie ind i øjet for at stabilisere nethinden, har en relativ dårlig synsprognose. Det skyldes blandt andet, at silikoneolie ofte giver komplikationer i øjet, og derfor bruger man i dag kun silikoneolie, når det er absolut nødvendigt.

Hvad bringer fremtiden?

Det ser ud til, at behandlingen af svær diabetisk nethindesygdom står overfor store fremskridt. Det undersøges i øjeblikket, hvorvidt den medicin, man i dag bruger til behandling af hævelse af den gule plet, er effektiv til at forhindre svær diabetisk nethindesygdom. Hvis medicinen viser sig effektiv, er der udsigt til, at behovet for vitrektomi reduceres yderligere i fremtiden. Desuden spirer nye lægemidler frem, der kan hjælpe med at opløse glaslegemet før en planlagt vitrektomi. På den måde bliver selve operationen lettere at foretage. Alt i alt er der tale om en spændende medicinsk udvikling, der med stor sandsynlighed vil komme diabetikere til gavn.