Opinion:

Hjælp fra Synscentralen – Javel, men hvor dårligt skal synet være?

En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre med synsdefekt, men med 'normal synsstyrke', har 57% nedsat kontrastsyn.
Ældre mennesker med synsproblemer afvises til tider af Synscentralen, fordi de ifølge de aktuelle visitationskriterier ser for godt. Nedsat syn forringer livskvaliteten væsentligt, og derfor kunne det være hensigtsmæssigt at justere det nuværende visitationskriterium ved at inddrage måling af borgerens kontrastsyn. Undersøgelsen er nem at udføre, og dens resultat vil kvalificere hjælpen til borgere med nedsat synsfunktion.

Vitaly Korovin / Shutterstock.com

Af Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg

Faste regler for bevilling af syns-hjælpemidler

Når en borger med synsproblemer ønsker hjælp fra en af landets synscentraler, er der faste regler for, hvornår bistanden kan ydes. Borgeren skal være svagsynet, dvs. have en synsbrøk på 6/18 eller derunder med bedst mulige brillekorrektion, have bortfald af halvdelen af synsfeltet (hemianopsi) eller have indsnævret synsfelt (kikkertsyn). Som grundlag for henvisning til Synscentralen er synsbrøken den hyppigste undersøgelsesmetode.

Kontrastsynet er vigtigt

Denne metode synes imidlertid at være utilstrækkelig, idet en synsbrøk alene beskriver, hvor små bogstaver en person er i stand til at se på 6 meters afstand. I dag ved man, at undersøgelse af øjets kontrastsyn bidrager meget væsentligt til beskrivelse af, hvordan en person reelt ser. Er kontrastsynet nedsat, oplever mange ældre, at synet er tåget, og at farver og konturer fremstår udviskede og uklare i forhold til hinanden. Dette bevirker bl.a., at man kan have svært ved at se niveauforskelle, hvilket er vigtigt ved fx gang på trapper, eller hvis man skal passere en kantsten. Forskning viser, at op til 50 % af faldulykker blandt ældre mennesker sker pga. nedsat kontrastsyn. Herudover viser studier, at der ofte er behov for forstørrende optik og stærkere læselys end normalt, hvis kontrastsynet er nedsat.

Sammenhæng mellem nedsat kontrastsyn og synsbrøk kan ikke påvises

Kontrastsynet forringes naturligt igennem livet. Hos øjenraske ses dette bl.a. ved, at man efter 50-års alderen har behov for stærkere læselys end tidligere. Væsentligt nedsat kontrastsyn ses ofte i forbindelse med alderspletter på øjets nethinde (AMD), ved uklare øjenlinser (grå stær), ved dårlig synsnerve (fx grøn stær) eller ved manglende eller forkert brillestyrke. Studier viser, at der ingen sammenhæng er mellem nedsat kontrastsyn og synsbrøken, hvilket forklarer, hvorfor nogle øjenpatienter klarer sig synsmæssigt godt trods meget dårlig synsbrøk og vice versa.

Måling af kontrastsynet fortæller mere om det funktionelle syn end synsbrøken

Kontrastsynet kan udmåles på flere måder. Fælles for dem alle er, at patienten skal se på en tavle med hvid baggrund og med symboler, der gradvist nedtones i en gråtoneskala.

En anerkendt metode er Pelli Robsons kontrasttavle. Tavlen består af bogstaver med samme størrelse. Hver linje har 2 bogstavsæt, der gradvist reducerer kontrasten og måles i logaritme contrast (log cs). Det første bogstavsæt er sort og har måleværdien nul, det næste bogstavssæt er mørkegråt og har måleværdien 0,15 log cs. Jo længere ned der læses på tavlen, jo svagere bliver gråtonen af bogstaverne, og jo højere bliver måleværdien. Den svageste gråtone, der kan skelnes, udgør patientens kontrastsyn.

Synstavle
Figur 1. Pelli Robsons kontrasttavle regnes for at være en af de bedst egnede metoder til at undersøge øjets kontrastfølsomhed. Den er særligt velegnet til patienter med sygdomsbetinget synsnedsættelse

Studier viser, at kontrasynet hos en øjenrask 70-årig person ligger på 1,65 log cs eller bedre, og at personer med et kontrastsyn på 1,2 log cs eller derunder ofte har udtalte synsproblemer – også selv om deres synsbrøk er bedre end 6/18. En udenlandsk undersøgelse viser bl.a., at ældre mennesker med nedsat kontrastsyn har betydeligt større risiko for at blive involveret i et trafikuheld end ældre med normalt kontrastsyn. Øjets kontrastyn fortæller derfor mere om det funktionelle syn end en synsbrøk.

Måleresultatet af øjets kontrastsyn bruges endnu ikke som henvisningsgrundlag, når en borger med synsproblemer ønsker hjælp fra en af landets synscentraler. Dette forekommer problematisk, da kontrastsynet kan være nedsat, selvom borgeren ikke er svagsynet i gængs forstand. Grundet de nuværende henvisningsregler kan mange borgere med synsproblemer derfor ikke få den fornødne hjælp fra synscentralerne. Det er et problem, fordi nedsat syn forringer livskvaliteten betydeligt.

Synscentralen i Vordingborg har undersøgt betydningen af kontrastsyn hos 545 personer med normalsyn

På Synscentralen i Vordingborg har der været fokus på denne problemstilling, hvorfor der over en periode har været indkaldt en gruppe borgere med ’normalt syn’, som ønskede hjælp fra Synscentralen. Formålet var at udrede, hvorfor disse mennesker havde synsproblemer til trods for, at deres synsbrøk lå inden for normalområdet.

Gruppen bestod af 356 kvinder og 189 mænd og gennemsnitsalderen var 76 år. Alle havde en diagnosticeret øjensygdom og en synsbrøk på 6/15 eller bedre. Diagnoserne var bredt repræsenteret, men ikke overraskende var det AMD (59%), glaukom (13%) og diabetisk retinopati (6%), der var hyppigst repræsenteret. Alle 545 personer blev undersøgt på Synscentralens optometriklinik, hvor der blev udmålt synsfelt, brillestyrke, synsbrøk og kontrastsyn. De gennemgående synsklager fra gruppen var sædvanligvis blænding og tågesyn samt læse- og ADL-problemer, dvs. problemer med at se de små bogstaver i breve og aviser samt med at udføre almindelige daglige gøremål, fx aflæse prisskilte, tilberede mad.

57% havde et kontrastsyn under grænsen for funktionelt syn

Resultatet viste, at de fleste havde korrekt udmålte briller, men at brillerne i mange tilfælde måtte suppleres med andre hjælpemidler, for at funktionelt syn kunne opnås. Årsagen til dette skyldes, at flere havde væsentligt nedsat kontrassyn. Ud af de 545 personer havde 204 kvinder og 108 mænd (57%) et kontrastsyn, der var 1,20 log cs eller dårligere, hvilket som tidligere nævnt er den kritiske grænseværdi for funktionelt syn.

AMD var årsag til 2/3 af det alvorlige synshandicap

De 3 hyppigst forekommende øjendiagnoser i denne gruppe udgjorde: AMD (67%), glaukom (15%) og diabetisk retinopati (5%). Med evidens for at nedsat kontrastsyn forringer synskvaliteten væsentligt, burde denne gruppe derfor berettiget betragtes som svagsynede til trods for, at de ifølge de nuværende visitationskriterier bedømmes som normaltseende.

Med de nuværende visitationsregler gælder, at en gruppe øjenpatienter udelukkes fra at modtage fornøden hjælp/rådgivning. En måde at imødegå dette problem på kunne være enten at inddrage kontrastmåling som visitationsgrundlag eller, at alle med en diagnosticeret øjensygdom og subjektive klager fik mulighed for at kunne få hjælp fra en Synscentral, idet de subjektive klager ofte indikerer nedsat kontrastsyn, til trods for at synsbrøken er bedre end 6/18.

Figur 2. Øjets synsevne måles ved at undersøge, hvor små bogstaver en patient kan se på en Snellen synstavle på 6 meters afstand. Hvis der måles en synsbrøk på 6/18, betyder dette, at det, som en normalt seende kan se på 18 meter, skal den svagsynede have ind på 6 meter