Baggrund

Samsyn og samsynstræning - De 6 vigtigste samsynsfaktorer og mulig træning

Hvordan kan det være, at vi ikke ser dobbelt, når nu vi er udstyret med to øjne? Svaret ligger i vores samsyn, der er styret af hjernen, og som i visse tilfælde kan trænes med samsynstræning. Vi ser nærmere på, hvordan samsynet fungerer, og giver eksempler på muligheder og øvelser, der kan anvendes ved træning.

Af Peter Smaakjær M.Sc. Optom & Public Policy

Af Carsten Edmund, Øjenlæge, dr.med. Formand

Artikel Samsyn og samsynstræning - De 6 vigtigste samsynsfaktorer og mulig træning

Vi er udstyret med to øjne, og når vi ser på en genstand, dannes der et billede i både højre og venstre øje. Har vi et normalt samsyn, vil de to billeder i hjernen smelte sammen til ét. Man siger, at billederne fusioneres. Dette sker både, når vi ser langt, når vi læser, og når vi bevæger øjnene i forskellige retninger – uanset om vi står, går, sidder eller ligger ned. De fleste af os tænker ikke over det og tager det som en selvfølge. Men selvom samsynet tages for givet, er det faktisk en kompliceret proces, som styres af hjernen. Hvis samsynet skal fungere optimalt, kræver det et nøje samspil mellem nethindens sansning og reaktionen hos både vores indre og ydre øjenmuskler – de såkaldte samsynsfaktorer.

Synet efter hovedtraumer
Efter en hjernerystelse eller et piskesmæld har en del patienter synsrelaterede symptomer. De klager over periodevis sløret syn, nedsat koncentrationsevne ved skærmarbejde, tv og læsning, svimmelhed, hovedpine og ubehag ved hurtige bevægelser. Det er ofte symptomer, som varer ved i måneder til år efter hovedtraumet. Patienterne har som oftest været igennem en lang neurologisk udredning, uden at man har kunnet konstatere noget abnormt.

Samsynstræning
For at hjælpe disse patienter kan samsynstræning være en metode til at påvirke deres synsmæssige velbefindende. En øjenlæge eller neurolog kan henvise til en skeleklinik eller anden klinik, som tilbyder træning af de forskellige elementer af samsynsfaktorerne som for eksempel følgebevægelser, nærindstillingsevnen eller indaddrejning af øjnene. Træningen kan foregå på forskellige måder med forskellige sværhedsgrader, som tilpasses den enkelte. Der findes hundredvis af forskellige øvelser til træning af samsynet. Nogle er meget enkle, som for eksempel at kaste en bold fra hånd til hånd eller at følge en laserpointer i luften. Andre er mere avancerede og kræver forskellige instrumenter, computer eller prismer. Alle kan de varieres ud i det uendelige, så de passer til den enkeltes behov.

Retningssansen

Tændes der et lys i et mørkt rum, kan vi ikke alene se lys, men også hvor det kommer fra i forhold til os selv. Det er, fordi hvert punkt på nethinden har en retningsværdi (figur 1).

Retningssansen er en vigtig sansekvalitet for samsynet, fordi den informerer hjernen om øjnenes stilling i forhold til hinanden. Mindre afvigelser kan korrigeres ved hjælp af samsynskraften (se figur 1). Ved anstrengelse af denne oplever patienten sjældent egentligt dobbeltsyn, men ofte øjentræthed, svimmelhed og kvalme.

Fokuseringsevnen

Vi bruger vores fokuseringsevne, når vi skal skifte fokus fra fjern til nær (akkommodation), og her er elasticiteten i øjets linse vigtig, fordi fokuseringen sker ved, at linsen ændrer form fra flad til rund. Linsen er ophængt i linsetråde, som strækker sig fra linsens ækvator til ringmusklen (figur 2B), som danner en cirkel.
Når ringmusklen er afslappet, er cirklen størst, hvorfor linsetrådene trækker i linsen, som derved afflades. Når ringmusklen trækker sig sammen, formindskes cirklen, hvorfor linsetrådene afslappes og trækker mindre i linsen, som derved bliver mere rund (figur 2D).

Ringmusklens spændingsgrad (tonus) styres af hjernen, der modtager de forskellige sanseinformationer fra nethinden. Gennem nerverne sørger hjernen for, at ringmusklen spændes passende i forhold til det, som vi fokuserer på.

Hos normalsynede under cirka 45 år sker dette, uden at vi tænker over det. Men med alderen stivner linsen i sin flade form, så vi kun kan se skarpt på afstand. Vi får alderssyn – også kendt som gammelmandssyn eller presbyopi – og må bruge læsebriller. Personer under 45 år kan dog også opleve, at deres fokuseringsevne bliver utilstrækkelig (akkommodationsinsufficiens), hvilket giver dem problemer i forbindelse med skærmarbejde og læsning. Dette ses relativt ofte efter hovedtraumer som hjernerystelse eller piskesmæld.

Træning af fokuseringsevne - Linser med styrke

Oplever man problemer med at fokusere fra fjernt til nært, kan man øge fokuseringsmekanikken ved at træne øjets indre ringmuskel til henholdsvis at spænde og afspænde. Dette gøres ved skiftevis at sætte pluslinser (afspænde) og minuslinser (spænde) foran øjet (figur 3).

På grund af alderssynet (presbyopi) giver det kun mening at træne fokuseringsevnen (akkomodation) hos personer under cirka 45 år.
Træning af nærindstillingsevnen foregår på et øje ad gangen for ikke samtidig at forstyrre indaddrejningen af øjnene (se ’Vergensbevægelser’ på næste side).

Omdiskuteret effekt

SAMSYNSTRÆNING anvendes på mange forskellige tilstande, og behandlingseffekten er kontroversiel. Der er næppe tvivl om, at man i mange tilfælde kan dokumentere bedring i de samsynsfaktorer, der er beskrevet her i artiklen. Problemet er, at mange patienter, ud over synsrelaterede symptomer som uklart syn, læsebesvær og øget lysfølsomhed også har diffuse og uspecifikke symptomer som smerter, træthed, svimmelhed og kvalme. Det er omdiskuteret, i hvilken grad de ved træning forbedrede samsynsfaktorer lindrer de subjektive symptomer.

Vergensbevægelser

Højre og venstre øje har hver seks ydre øjenmuskler, som kan bevæge øjnene i næsten alle retninger. For at undgå dobbeltsyn er det afgørende, at øjnene bevæger sig synkront, således at de to øjnes billeder falder på områder med samme retningsværdi. Gennem sanseinformationer fra øjnenes nethinder til synscenteret bagtil i hjernen styres øjenmusklernes via forskellige centre i hjernen.

Vergensbevægelser regulerer øjnenes bevægelse i forhold til hinanden. Når vi skal læse, skal øjnene dreje sig indad mod hinanden (konvergens). Denne bevægelse kan være utilstrækkelig eller for svag over tid, og man taler om konvergensinsufficiens.

Samsynskraft

En særlig vergensbevægelse er fusionsbevægelser, som har stor betydning for samsynet ved at korrigere øjnenes stilling, så billederne i de to øjne falder på områder med samme retningsværdi og dermed fusioneres. Vi har med andre ord en samsynskraft (fusionsreserve), som korrigerer for mindre afvigelser i øjnenes indstilling. Størrelsen af samsynskraften kan måles med prismer (figur 4). Jo mere man kan flytte billedet udad eller indad på et øje – og stadig bevare samsyn – jo større samsynskraft har man. Når samsynet ikke længere kan opretholdes, ser man dobbelt.

Der er en vigtig kobling mellem nærindstillingsevnen og indaddrejning af øjnene. Ubevist vil øjnene dreje indad, når man for eksempel læser. Har man en dårlig indaddrejning af øjnene, kan man forsøge at bedre den ved at nærindstille kraftigere. Derved kan der opstå en spastisk tilstand i den indre ringmuskel, som dels føles ubehagelig, dels kan gøre det vanskeligere at afslappe den, når man for eksempel skal se tv eller andet på afstand, hvor øjet skal tilbage i hviletilstand.

Træning af samsynskraften - Prismer

Ved at bruge forskellige prismer kan man træne samsynskraften. For at undgå at man samtidig stimulerer nærindstillingsevnen, kan man se på en mindre genstand, der er placeret tre til seks meter væk. Når prismet sættes ind foran øjet, vil genstanden ses dobbelt. Men samsynskraften vil dreje øjet indad (figur 4), så genstanden ses enkelt. Ved at øge prismeværdien og skifte mellem at se med og uden prisme kan man træne og øge samsynskraften.

Følgebevægelser

Ser vi på en tenniskamp, følger vi som tilskuere boldens bevægelser frem og tilbage over nettet. Når bolden bevæger sig fra side til side, sker det samme med billederne af bolden på nethinden. Dette styres af pursuit-systemet. Sanseindtrykkene fra øjnene sendes gennem synsnerver og synsbaner tilbage til synscenteret bagtil i hjernen. Herfra sendes der information gennem andre nervebaner og centre i hjernen tilbage til musklerne omkring øjnene. De ’giver besked’ til de venstre- og højresidige øjenmuskler om henholdsvis at øge eller sænke deres muskelkraft. Derved drejer begge øjne til venstre i en fuldstændig koordineret bevægelse, så vi kan holde vores samsyn og følge bolden (figur 5).

Træning af følgebevægelser - Bold og snor

Man kan stimulere de glidende øjenbevægelser ved at følge en bold i bevægelse. Til det kan man bruge en bold, der er monteret i en snor, som hænger ned fra for eksempel loftet. Bolden kan bevæges fra side til side eller i cirkler.

Fiksationsbevægelser

Fiksationsbevægelser sker, når man bliver opmærksom på en genstand, der bevæger sig gennem ens synsfelt – for eksempel en fugl – og fikserer sit blik på den. Disse bevægelser styres af saccade-systemet. Bevægelsen sker meget hurtigt og kræver, at man først er blevet opmærksom på genstanden; i eksemplet den flyvende fugl. Har man nedsat synsopmærksomhed, kan man blive forskrækket, hvis der for eksempel kommer en person tæt på centralt i synsfeltet.

Træning af fiksationsbevægelser og synsopmærksomhed - Bogstavkort og en pude eller bog

Ved hjælp af et eller flere bogstavkort kan man træne fiksationsbevægelser og synsopmærksomhed. Bogstavkortet placeres på en væg cirka en meter væk, hvorefter man i hurtigt tempo skifter fikspunkterne (fiksationen) fra højre til venstre – og omvendt (figur 6). For at være sikker på, at man kun drejer øjnene, kan man lægge en pude eller bog på issen. Jo hurtigere, man kan læse bogstaverne fra side til side, jo bedre er ens fiksationsbevægelse.

Stillingsbevægelser

Når vi bevæger os, skal øjnenes stilling hele tiden ændres, for at vi kan opretholde et stabilt synsindtryk. Disse ændringer styres af det posturale system. Når nethinden registrerer, at et billede flytter sig, og når der samtidig går informationer til hjernen fra det indre øres balanceorgan (øresten og buegange) samt receptorer i halsen, så justerer hjernen på øjnenes stilling. Det sker helt uden, at vi tænker over det.

Samsynstræning til hjerneskadede

ALVORLIGE hjerneskader giver objektive forandringer i hjernen og følges ofte af objektive symptomer i kognition (tænkning og erkendelse), sanser og bevægeapparat. Ved hjerneskader følges behandlingen næsten altid op af såkaldt neurorehabilitering, der gennem træning (for så vidt det er muligt) forbedrer de funktioner, der er påvirkede. Efter en hjernerystelse eller piskesmæld, hvor der ikke ses objektive forandringer i hjernen, kan der alligevel være en række funktionelle forstyrrelser. Blandt andet kan samsynsfunktionen være påvirket. Derfor kan det synes nærliggende at forsøge at genoptræne den, hvilket der i dag også er god dokumentation for kan hjælpe en del patienter.

Træning af stillingsbevægelser - Vippebræt eller ujævnt underlag

Ved at udfordre balancen – for eksempel ved at stå på et vippebræt – og samtidig udføre nogle af de øvelser, der allerede er beskrevet, kan man træne stillingsbevægelserne.

Har du brug for samsynstræning?

Her tilbydes det

Samsynstræning tilbydes i det offentlige sundhedssystem kun på skeleklinikker, som kun udfører et begrænset udvalg af de mulige øvelser. I offentligt regi kan man blive henvist til samsynstræning på visse synscentraler, hvor hjemkommunen har indvilget i at betale for behandlingen. Den øvrige samsynstræning tilbydes i privat regi og for egen regning. Behandlingerne udføres af neurooptometrister (optikere med særlig uddannelse) og orthoptister (skeleterapeuter).

Det kan du forvente

De fleste får fem til ti synstræningslektioner i enten et individuelt forløb eller som gruppetræning. Selve træningen foregår som hjemmeøvelser. Man kommer regelmæssigt på det sted, som tilbyder træningen, hvor man får repeteret øvelserne og får nye og ofte mere krævende øvelser med hjem sammen med eventuelle redskaber.