Kurere farveblindhed

Spørgsmål til øjenlægen

Kan filterbriller kurere farveblindhed?

nr. 1 ∙ marts 2018

Svar

Den fysiske verden har ingen farver. Disse dannes i hjernen ud fra de elektriske signaler, nethinden sender til hjernen.

Newton viste tilbage i 1600-tallet, at solens hvide lys med et prisme kunne spaltes i forskellige farver. Først i slutningen af 1800-tallet fandt man ud af, at lysets farve afhang af bølgelængen, således at kortbølget lys opfattes som blåt, mellembølget som grønt og langbølget som rødt. (Se figur 1).

Fig. 1. Lyset kan spaltes i forskellige bølgelængder. Bølgelængden afgør, om det opfattes som blåt (kortbølget), grønt (mellembølget) eller rødt (langbølget).

Nethinden har tre forskellige slags sanse-celler, der reagerer forskelligt på lys af forskellig bølgelængde (se del A af figur 2). Når det blandes (se del B af figur 2), opfattes det i hjernen som det synlige farvespektrum (se del C af figur 2).

Når man er farveblind, har man enten kun to slags farveopfattende sanseceller, eller også reagerer de røde og grønne sanseceller næsten ens på forskellige bølgelængder. Dette betyder, at man ser færre farver end normalt seende (se figur 3). Specielt vil man have vanskeligt ved at skelne mellem de vigtigste signalfarver grøn, gul og rød.

Fig. 2. A: Nethindens sanseceller opfanger lys af forskellig bølgelængde B: Lysimpulser blandes i hjernen C: Hjernen opfatter det synlige farvespektrum

Sansecellernes farvereaktion er genetisk bestemt og kan ikke ændres, men farvesammensætningen af det lys, der rammer nethinden, kan ændres ved at indskyde et farvefilter mellem objekt og nethinde.
(Se figur 4).

Et grønfilter lader kun det mellembølgede grønne lys passere. Det udnyttes for eksempel af øjenlæger, som derved får lettere ved at se blødninger som sorte aftegninger i nethinden. Et gulfilter bruges for eksem-pel i skibriller for bedre at kunne se i uklart vejr. Et gult til orange filter bruges af mange svagsynede. Derved opnår de en subjektiv forbedring af synet, som dog desværre hverken forbedrer synsstyrken eller læsesynet. Farvefiltre kan således i en lang række specielle situationer være meget nyttige, men det, der er godt i den ene situation, er ikke nødvendigvis godt i en anden, og den samlede farveskelneevne er ikke forbedret.

Fig. 3. Er man farveblind, kan man stadig se farver. Man ser dog færre farver end den normal-seende. Udtrykket farvesvaghed er en bedre betegnelse.

Man kan konstruere filterglas på en sådan måde, at en farveblind kan passere nogle farvetests, der bruges til at screene for farveblindhed. Derved snyder man den diagnostiske test, men det betyder ikke, at farvesynet bliver normalt.

En bedre betegnelse for farveblindhed er farvesvaghed. Det er en tilstand, der findes hos cirka otte pct. af den mandlige befolkning og hos 0,4 pct. af kvinderne. Der er tale om en arvelig unormalitet i de gener på X-kromosomet, der bestemmer de grønne og røde sansecellers egenskaber.

Fig. 4. Farvede glas ændrer farvesammensætningen af det lys, der rammer nethinden.

Inden for flere fag kræves normalt farvesyn, eller at man ved en udvidet farvesanstest kan erklæres for farvesikker. Det gælder blandt andet inden for flyvning (piloter og flyveledere), jernbane (togførere og sikkerhedspersoner) skibsfart (skikket til udkig) og politi.

Vil du vide mere om farvesyn?
Se Øjenforeningens brochure
Farver og farveblindhed ved klikke på linket nedeunder.