Kjers sygdom

Synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme

Christina Eckmann-Hansen, optometrist, Øjenklinikken, Rigshospitalet Glostrup modtog et legat til at undersøge de arvelige og miljømæssige faktorer, som har betydning for synsnedsættelsen og synsfeltindskrænkningen ved Kjers sygdom og andre arvelige øjensygdomme. Kjers sygdom opstår, når fibrene i synsnerven degenererer. Degenerationen medfører tidligt tab af nethindens celler. Sygdommen er uhelbredelig, da det endnu ikke er muligt genskabe fibrene. Det har derfor stor interesse at få viden om, hvordan degenerationen kan forebygges, samt hvorfor nogle har et hastigere aldersrelateret tab af fibre og celler end andre. Viden om processer, der medfører synsnedsættelse og indskrænkning af synsfeltet, kan forhåbentlig forbedre muligheden for at udvikle bedre behandling til de arvelige øjenlidelser.

I 2017 modtog hun i alt 250.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2018 modtog hun i alt 150.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

400.000

Periode

2017-2018

Af Christina Eckmann-Hansen