Grøn stær

Sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær

Afrouz Ahmadzadeh, reservelæge, Øjenklinikken, Rigshospitalet – Glostrup, modtog et legat til at forske i, hvilken type antiinflammatoriske øjendråber, der på lang sigt sikrer bedst kontrol af øjentrykket hos patienter med grøn stær, som har fået foretaget en tryksænkende operation. Udbyttet af den tryksænkende operation bestemmes i høj grad af, hvordan øjet heler op. Kroppens naturlige sårhelingsmekanisme forsøger at lukke hullet, hvorfra øjenvæsken siver ud. For at forhindre, at hullet lukkes til, og trykket atter stiger, får patienterne i dag antiinflammatoriske øjendråber indeholdende steroid efter operationen. Steroid er imidlertid associeret med mange bivirkninger, f.eks. udvikling af grå stær, lækager og infektioner. Projektet ønsker derfor at undersøge, om en anden type øjendråber med en mere favorabel bivirkningsprofil, NSAID (non-steroid anti-inflammatoriske dråber), kan erstatte steroid som postoperativ behandling og dermed optimere det kirurgiske resultat.

I 2018 modtog hun i alt 400.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2019 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2020 modtog hun i alt 300.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2021 modtog hun et legat på 350.000 kroner fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

1.350.000

Periode

2018-2021

Af Afrouz Ahmadzadeh