Sarkoidose

Diagnosticere og klassificere systemisk og okulær sarkoidose

Astrid Kindt, stud.med., Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, modtog et legat til at undersøge, om non-invasive nethinde-markører kan anvendes til at diagnosticere og klassificere systemisk og okulær sarkoidose. Sarkoidose er en inflammatorisk sygdom, som – hvis den manifesterer sig i nethinden – kan føre til synstab. I dag diagnosticeres sarkoidose ved en biopsi og efterfølgende histopatologisk verificering, hvilket er en besværlig proces. I projektet indgår patienter med forskellige undertyper af sarkoidose. De får foretaget øjenundersøgelser med fokus på klassifikation af regnbue- og årehindebetændelse, måling af vaskulære nethindestrukturer, nethinde- og årehindetykkelse, samt måling af iltindholdet i nethinden. Desuden indsamles demografiske data og data om livskvalitet, der foretages systemisk sygdomsevaluering og tages blodprøver. Formålet er, at identificere en sammenhæng mellem de indsamlede data, som kan bruges til at diagnosticere og klassificere øjenpatienter med forskellige former for sarkoidose.

I 2018 modtog hun i alt 100.000 kr. fra Øjenforeningen

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

100.000

Periode

2018

Af Astrid Kindt