Keratoconus (Keglehornhinde) Svær langsynethed

Laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde

Iben Bach Damgaard, læge og ph.d.-studerende, Øjenafdelingen, Aarhus Universitetshospital modtog et legat til at forske i brugen af laser til behandling af svær langsynethed og keglehornhinde, en behandling, der i dag anvendes til at korrigere for nærsynethed. Med en femto-second laserskæring skæres en lomme i hornhinden, hvor et allogen linseformet transplantat indsættes med det formål at øge den anteriore krumning og stivgøre hornhinden. Behandlingen har vist sig at have god effekt i dyrestudier, men førend den kan overvejes til mennesker, skal de formændringer, der sker i øjet efter transplantation, dokumenteres. Legatet går også til at belyse, om det er muligt at skåne nerverne i hornhinden ved at anvende den anerkendte SMILE-teknik i hornhindens dybere lag, samt om det er muligt at genbehandle med SMILE i det overfladiske hornhindelag.

I 2012 modtog hun i alt 90.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2015 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen. Heraf 149.572 fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2016 modtog hun i alt 180.000 kr. fra Øjenforeningen, og 200.000 kr. fra Bagenkop Nielsens Øjen-Fond
I 2017 modtog hun i alt 350.000 kr. fra Øjenforeningen
I 2018 modtog hun i alt 50.000 kr. fra Helene og Viggo Bruuns Fond

Forskningsprojekt støtte af Øjenforeningen

Samlet bevilling

400.000

Periode

2017-2018

Af Iben Bach Pedersen